Annonce
Erhverv

Fugleinfluenza presser landmænd: Frilandsæg sælges som skrabeæg

For Bent Jensens 115.000 skrabehøner betyder fugleinfluenza ikke de store ændringer i hverdagen, da de i forvejen holdes inden døre. Men det kan få store konsekvenser, hvis virussen rammer hans dyr eller dyr i nærheden, så han ender i en beskyttelseszone. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Fugleinfluenza har holdt alt fjerkræ bag lås og slå i over fire måneder, og flere frilandsæg sælges nu som skrabeæg. En bekymret branche ønsker lempeligere regler og opfordrer alle til at stå sammen om at udrydde virussen.

Sundhed: Håndsprit, isolation og værnemidler. I virkeligheden er der ikke langt fra corona til fugleinfluenza, som har hærget dansk fjerkræ siden 6. november sidste år.

Den yderst smitsomme sygdom betyder, at alt fjerkræ skal lukkes inde, også dem som normalt går på friland eller hos hr. og fru Jensen. Det er dyrt og besværligt for hele erhvervet, men det rammer også de danske forbrugere, som sværger til æg fra høner, der går udenfor, når de fylder køleskabet.

Skrabehøner og burhøner går i forvejen indenfor, mens Fødevarestyrelsen har besluttet, at økologiske dyr ikke mister deres økologiske status, når de holdes indendørs grundet fugleinfluenza. Anderledes er det med æg fra frilandshøner:

- Reglerne siger, at frilandshøner højst må være spærret inde i 16 uger, ellers skal æggene sælges som skrabeæg. Det kan løses ved at sætte nye flokke ind i en periode, men det kan godt gå hen og blive en kæmpe udfordring på sigt, hvis æggene skal sælges til en anden pris, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef for Danske Æg.

Dermed er flere høner og deres ejere allerede faldet for grænsen på 16 uger i slutningen af februar, og en del frilandsæg sælges nu som skrabeæg. Prismæssigt går frilandsproducenten på den måde gennemsnitligt fra at tjene 10,78 kroner for et kilo æg til 8,86 kroner for et kilo æg. Samtidig kan det for forbrugerne være sværere at opstøve frilandsæg i kølediskene.

Annonce

Ønsker lempeligere regler

Sidst fugleinfluenza var indenfor den danske grænse i 2016, blev reglerne for frilandshøner ændret fra 12 til 16 uger, da smitten ikke kom under kontrol.

Og fordi situationen endnu engang spidser til,  mener sektorchefen, at EU-Kommissionen bør overveje at ændre reglerne i handelsnormerne igen.

Rundt om fugleinfluenza

  1. Yderst smitsom virussygdom med en dødelighed på 100 procent, som kan ramme alle fuglearter.
  2. Har hærget Danmark siden november 2020. Over 200 vilde fugle er fundet døde, mens i alt 14 danske besætninger har været ramt. Aldrig har der været så mange udbrud før.
  3. Medfører indelukningskrav for alt udegående fjerkræ. Hos hobbyfolk der har indhegninger på 40 kvadratmeter eller mindre, er overdækning kun en anbefaling. Det er lovpligtigt at tilkalde en dyrlæge, hvis ens dyr viser tegn på fugleinfluenza.
  4. Ved fund af fugleinfluenza bliver der oprettet beskyttelseszoner, hvor der gælder særlige restriktioner for andre besætninger med fugle.
  5. I Rusland er syv medarbejdere på en fjerkræbesætning tidligere på året testet positive, men med få eller ingen symptomer. Risikoen for smitte med fugleinfluenza til både erhvervsmæssigt udsatte personer og den almene befolkning vurderes fortsat meget lav.
  6. Seneste danske udbrud i 2016 kostede erhvervet over 100 millioner kroner. Eksempelvis faldt eksporten af fjerkrækød til lande uden for EU med 70 procent. Mens indelukningskrav betød, at frilandsæg blev omklassificeret til skrabeæg.

- Når vi er i den her form for undtagelsestilstand, så ser vi gerne de samme regler for frilandshøner, som der er for økohøner, men det er formuleringerne i handelsnormerne, der skal ændres, siger Jørgen Nyberg Larsen.

Danmark er allerede i gang med at drøfte spørgsmålet om en revidering af handelsnormerne med kolleger i andre lande. Torsdag er det første indledende møde med repræsentanter fra EU-Kommissionen. Herefter må tiden vise, om frilandsproducenter får længere snor eller ej.

Annonce

100.000 dyr er nedslagtet

Alt imens handelsnormer drøftes, kæmper fjerkræbranchen med at få bugt med fugleinfluenzaen. Antallet af ramte danske besætninger er i skrivende stund oppe på 14, hvor seks af dem er hobbyavlere. Over 100.000 dyr har måttet nedslagtes. Det er endnu uvist, hvad det kommer til at koste erhvervet, men under sidste omgang fugleinfluenza lød tabet på over 100 millioner kroner.


Jeg føler mig sådan set tryg i min hverdag, men den kan blive hevet væk i et splitsekund, hvis nogen tæt på rammes, eller jeg selv skal have nedslagtet hele min besætning.

Bent Jensen, ægproducent fra Ølgod


Hos ægproducenten Bent Jensen fra Ølgod er god hygiejne, skiftetøj og låste døre for længst blevet hverdag. Landmanden der har skrabeæg, har i forvejen sine høner indendørs, men det kan også nemt blive katastrofalt, hvis der konstateres sygdom tæt på hans dyr. For så ender han i en såkaldt beskyttelseszone, hvor æggene ikke må forlade gården, og han brænder inde med 6,5 tons æg om dagen. Han har i alt 115.000 æglæggende skrabehøner.

- Jeg føler mig sådan set tryg i min hverdag, men den kan blive hevet væk i et splitsekund, hvis nogen tæt på rammes, eller jeg selv skal have nedslagtet hele min besætning. Men min frygt går mest på, hvordan smitten håndteres, og derfor skal vi alle passe på, siger han.

Annonce

Alle må stå sammen

Derfor beder landmanden til, at alle fjerkræejere - også hobbyfolk - holder deres dyr inde for en større sag. Den holdning deles af Martin Hjort Jensen, formand for fjerkræ hos landmændenes egen brancheorganisation Landbrug & Fødevarer:

- Vi skal være ekstremt opmærksom på at bryde smittekæderne, og det gør vi ved at følge Fødevarestyrelsens restriktioner. Og det gælder uanset, om man har ti, hundrede eller tusindvis af dyr.

Håndsprit og skift af arbejdstøj var også hverdag for Bent Jensen før corona og fugleinfluenza. Den gode hygiejne skal producenterne nemlig i forvejen have styr på for at undgå salmonella. Han beder til, at alle fjerkræejere står sammen i kampen for at holde smitte fra døren. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Han understreger, at det giver landmænd en opgave i, at dyrene kommer så godt som muligt igennem at være indespærret. Samtidig må forbrugerne acceptere, at ingen fjerkræ lige nu går udenfor.

- Vi er nødt til at slå fast, at der er en overhængende fare for at dyr, der ikke holdes inde, kan blive smittet. Det er i alles interesse, at dyrene har det godt. For os, der lever af produktionen, har det så den ekstra tvist, at det er en forudsætning for vores forretning, at vores dyr ikke smittes, siger Martin Hjort Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

VFF-træner har respekt for toprival - men tager til Silkeborg for at udbygge forspringet

Annonce