Annonce
Danmark

Funding: Mette Frederiksen lægger godt fra land

Thomas FundingFoto: Michael Nørgaard
Socialdemokratiet kan være godt tilfredse. Nøglerne til Statsministeriet har ikke været gratis, men prisen er til at leve med. Det såkaldte ”forståelsespapir” er så tilpas ukonkret, at det ikke bliver en spændetrøje for Mette Frederiksen. Kun på udlændingeområdet leger Socialdemokratiet med ilden. Nu begynder det hårde arbejde, hvor alle drømmene skal realiseres. Finansieringen af valgløfterne tegner til at blive de næste fire års helt store politiske slagsmål, og det er i sidste ende det, der afgør, om Mette Frederiksen bliver en succes som statsminister.

Juryen er stadig ude

Inden forhandlingerne startede, stod det klart, at der var to områder, hvor Socialdemokratiet ikke ville kunne give sig: Den stramme udlændingepolitik skulle bestå, og der skal indføres en ret til lavere pensionsalder for de mest nedslidte.

Mette Frederiksen havde så meget personlig troværdighed bundet op i de to emner, at et løftebrud ville være altødelæggende.

Det var derfor også der, journalister og politiske fjender orienterede sig først, da partierne i rød blok natten til onsdag præsenterede deres længe ventede politiske aftale – eller ”forståelsespapir”, som det er blevet døbt på christiansborgsk.

Ser man på spørgsmålet om differentieret pensionsalder, er der ikke tale om et løftebrud. I hvert fald ikke endnu. Projektet er ikke dødt, da onsdagens aftale ikke tvinger Mette Frederiksen til at droppe forslaget. Men svært ser det ud. Forståelsespapiret er en udpensling af, at Socialdemokratiet ikke har flertal for sit forslag, da Radikale Venstre vender det ryggen.

Socialdemokratiet må nu forsøge at sjakre sin mærkesag igennem i det nye folketing, men mange har en interesse i at få det til at kuldsejle. Enten fordi de er uenige i indholdet, eller fordi de vil skade Socialdemokratiet. Alt kan selvfølgelig købes, men det kan ende med at blive endog meget dyrt for Mette Frederiksen at indfri sit valgløfte.

Også på udlændingeområdet er juryen stadig ude. Vi ved nogenlunde, hvad Socialdemokratiet har givet af indrømmelser, men om det konstituerer et løftebrud, er svært at sige. Der er ikke nogen facitliste, så i sidste ende er det vælgernes afgørelse.

Socialdemokratiet havde på forhånd sikret sig, at de havde noget elastik at forhandle med. Mange af de indrømmelser, partiet har givet i forhandlingerne, er derfor ikke – når man kigger nøgternt på det – løftebrud. Mette Frederiksen havde for eksempel ikke garanteret, at hun ville holde fast i beslutningen om at gøre øen Lindholm til et udrejsecenter.

Kun på et punkt leger hun med ilden, og det er i relation til paradigmeskiftet. Radikale Venstre havde i valgkampen stillet krav om, at flere udlændinge skulle have lov til at blive i landet, hvis de ellers havde et job og var velintegrerede.

Det afviste Mette Frederiksen dengang blankt, men endte alligevel give sig i forhandlingerne.

Spørgsmålet er om dette kombineret med den samlede buket af lempelser i vælgernes øjne summerer op til et løftebrud. De har ikke nødvendigvis haft blik for Frederiksens elastikker, men blot hæftet sig ved, at hun i valgkampen garanterede, at den stramme udlændingepolitik ville bestå og forstået det sådan, at der ikke ville blive ændret et komma.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at der for alvor er energi i diskussionen. I hvert fald ikke i medierne. Dansk Folkeparti og Inger Støjberg pander helt forventeligt til Mette Frederiksen, men det er, som om kritikken ikke rigtigt letter.

De næste målinger vil give os et fingerpeg om, hvad vælgerne tænker om sagen.

Annonce

Frederiksens succes står og falder med økonomien

Regeringsforhandlingerne tog næste tre uger, og de fire partier har brugt tiden effektivt, hvad angår brugen af penge.

Uden at det endelige regnestykke står klart, er der i gennemsnit blevet brændt et mindre milliardbeløb af hver eneste dag.

En reduktion af drivhusgasser på 70 procent, penge til de flere ældre og børn, bedre velfærd, investeringer i uddannelse og forskning, minimumsnormeringer og meget mere. Alt sammen koster penge.

Nogle af dem er allerede fundet. Det økonomiske råderum bliver brugt rub og stub, men det forslår som en skrædder i helvede. Forståelsespapiret forpligter derfor også regeringen til at skaffe ekstra 10 milliarder kroner, men præcis hvordan svæver i det uvisse.

Det var netop dette spørgsmål, der voldte store problemer i slutfasen af forhandlingerne. Radikale Venstre ville have reformer, der gjorde arbejdsudbuddet større, men de andre partier sagde nej. Enhedslisten var kraftigst i sin modstand.

Det lykkedes ikke parterne at blive enige, og derfor er forståelsesdokumentet udtryk for, at man har udskudt den diskussion til de kommende års finanslovsforhandlinger. Dog har både Morten Østergaard og Pernille Skipper fået indført hvert deres benspænd.

Radikale har fået med i aftalen, at det samlede arbejdsudbud ikke må falde. Det betyder, at Mette Frederiksen ikke bare kan hæve skatter og afgifter, da det ofte har en negativ effekt. Sætter man skatten op, og mindsker det arbejdsudbuddet, skal man altså modvirke det med andre initiativer.

Modsat har Enhedslisten fået skrevet ind, at de økonomiske skel ikke må øges. Altså at uligheden ikke må stige. Det er før set, at arbejdsudbudsreformer har haft netop denne effekt.

De to formuleringer stritter i hver sin retning, og det er et åbent spørgsmål, om de reelt umuliggør hinanden.

Gør de det, er det dårligt nyt for Mette Frederiksen. Rød bloks forståelsesdokument er ikke i sig selv noget værd. Det er bare 18 stykker A4-ark med bogstaver på. Mette Frederiksens succes som statsminister afhænger af, at hun kan skaffe finansieringen til at gøre indholdet af dokumentet til virkelighed.

Men den tid, den sorg. Lige nu er socialdemokraterne glade, og det forstår man godt. De er kommet ind i regeringskontorerne, og det giver muligheder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Sag om grov babyvold er i gang: - Jeg tror ikke, jeg kan have rystet ham så meget, at han har fået de skader i hjernen

Annonce