Annonce
Debat

Gudenåen skal slippes fri nu – og et kort omløbsstryg er ikke en mulighed

Et kort omløbsstryg, hvor Gudenåen fortsat vil løbe gennem Tange Sø, er ikke en holdbar løsning og vil være i strid med EU’s naturdirektiver, mener Danmarks Sportsfiskerforbund. Arkivfoto: Torben Christensen/Scanpix
Annonce

Der skal findes en løsning ved Gudenåen nu. Det tilsiger EU’s Vandrammedirektiv, der kræver, at der bliver skabt kontinuitet i de danske vandløb og dermed også Gudenåen inden udgangen af 2027. Et kort omløbsstryg, hvor Gudenåen fortsat vil løbe gennem Tange Sø, er ikke en holdbar løsning og vil være i strid med EU’s naturdirektiver.

Mandag den 10. august besøgte miljøminister Lea Wermelin (S) Tangeværket og Tange
Sø. Det er de to lokale folketingsmedlemmer Kristian Pihl Lorentzen (V) og Andreas Steenberg (R), der er initiativtagere til mødet og besigtelsen. Udover miljøministeren
deltog blandt andet en række lokale interessenter, ejerne af Gudenåcentralen (Tangeværket), DN og Danmarks Sportsfiskerforbund. Formålet med mødet var at drøfte
fremtiden for Gudenåen, Tange Sø og Tangeværket.

Ifølge EU’s Vandrammedirektiv, der blandt andet fastsætter rammerne for forvaltningen
af de danske vandløb, skal der skabes kontinuitet i Gudenåen. Kontinuitets-begrebet dækker over, at vandføringen skal føres tilbage igennem vandløbet samt at de naturlige
faldforhold og vandløbets oprindelige bredde genetableres, der skal findes en
løsning nu. Vi står på tærsklen til den sidste vandområdeplanperiode, der går fra 2021 til 2027. Det vil sige, at der inden udgangen af 2027 skal være skabt kontinuitet, herunder fri passage, ved de danske vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Det gælder også
Gudenåen. Kort sagt skal der derfor findes en løsning ved Tangeværket senest d. 22. december i år, hvor indsatsersene for den sidste vandområdeplanperiode sendes i offentlig
høring. Et kort omløbsstryg duer ikke

Tangeværket og Gudenåen har i årevis været til politisk debat, og over årene er der blevet fremstillet utallige løsningsforslag, der i større eller mindre grad vil sikre kontinuitet i
vandløbet. Over sommeren er særligt ét løsningsforslag fra 2018, fremsat af Foreningen til bevarelse af Tange Sø, blevet debatteret. Det såkaldte Tangestryg.

Tangestryget er et kort omløbsstryg ved Tangeværket på 2,4 km. Med den løsning vil Gudenåen fortsat løbe igennem Tange Sø, og dermed opfylder det ikke kravene i
Vandrammedirektivet om kontinuitet. Desuden vil løsningen betyde, at vandrefisk stadig skal bevæge sig flere kilometer igennem søen, og særligt laksefiskeyngel (såkaldte smolt)
kan ikke overleve den tur, og det vil derfor ikke være muligt at indfrie miljømålene for Gudenåen og de mange tilløb, forklarer Hans E. Nielsen. - Desuden findes to særligt udpegede naturområder i forbindelse med Gudenåen, de såkaldte habitatområder.

Det er Tinned Krat opstrøms Tange Sø og Randers Fjord nedstrøms Tange Sø. Her udgør bæk-, flod- og havlampret udpegningsgrundlaget og der er fortsat ikke redegjort for, hvordan Tangestryget vil påvirke deres vandringsmuligheder. Vi kan derfor ikke anbefale denne løsning.
Slip Gudenåen fri Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år peget på et langt omløbsstryg med hele Gudenåens vandføring rundt om Tange Sø, men samtidig gjort det klart, at en fjernelse af søen ville være den optimale løsning.

Vi står nu med en historisk grøn regering og en opmærksomhed på biodiversitet og natur, som vi aldrig har oplevet tidligere. Samtidig er det som sagt nu, at Gudenåens fremtid skal afgøres. Vi ønsker derfor, at man politisk går efter den bedste og mest autentiske løsning, hvor Gudenåen bliver lagt tilbage i sit oprindelige forløb, der i dag ligger skjult på bunden af Tange Sø.

Der er tale om Danmarks længste vandløb og et helt unikt stykke natur med national betydning, som vi nu kan få tilbage efter over 100 år i lænker.  Skulle det vise sig, at det ikke kan lade sig gøre, at indfri det ønske, må vi derefter tage stilling til, hvad der kan være af andre løsninger, som vil sikre kontinuitet i Gudenåen.

Men vi ønsker ikke at kigge i den retning endnu, men deltager naturligvis gerne i en national arbejdsgruppe med fagfolk og interessenter, hvis Ministeren ønsker dette. Det er Regeringens ansvar, at komme med et udspil i første omgang, men vi bidrager gerne i denne proces, siger Hans E. Nielsen.

Fakta – EU’s naturdirektiver Danmark er forpligtet til at overholde EU’s naturdirektiver, herunder Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.

Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og fastlægger rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer, overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande. Direktivet fastsætter en række miljømål og opstiller overordnede rammer for den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af vandmiljøet. Direktivets krav om at skabe kontinuitet i danske vandløb gælder også for Gudenåen.

Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU's medlemslande til at bevare udvalgte naturtyper og arter, der er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. For Gudenåen gælder det, at der skal være særlig opmærksomhed på de akvatiske arter i Gudenåen, arter der er udpegningsgrundlaget i habitatområde H14 nedstrøms Tangeværket og H45 opstrøms Tangeværket.

Annonce
Annonce
Danmark

Færre kommuner rummer alle klasser

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce