Annonce
Debat

Hald Sø og Nørresø. Hvorfor optimerer man ikke iltningen?

Læserbrev: Jeg deltog forleden i folkebladets offentlige debatmøde om Land, by og Vand på Asmildkloster Landbrugsskole, hvor professor Jørgen E. Olesen var hovedtaler. Han forklarede os ganske forståeligt problematikken med udledning af næringsstoffer, og hvordan det påvirker vores vandmiljø.

Han pointerede bl.a. vigtigheden af at have et godt vandmiljø i fjord, sø og vandløb, med en god bundfauna- og flora, hvor vandplanter, muslinger bunddyr o.s.v. optager så mange næringsstoffer som muligt.

Under debatten falder et spørgsmål på, om man kunne ilte i Hjarbæk Fjord på samme måde, som man ilter Hald sø. Hertil svarer Jørgen Jørgensen, chef for natur og vand ved Viborg Kommune, at man kun ilter Hald Sø med det formål at binde den aflejrede fosfor til bunden, og det er ikke aktuelt i Hjarbæk Fjord.

Her er det så, jeg ikke forstår! Når man nu alligevel ilter Hald Sø, hvorfor gør man det så ikke på en måde, så man både binder fosforen til bunden og bevarer den unikke bundfauna i søen, og dermed udnytter den naturlige omsætning af næringsstoffer, til netop at begrænse udledning af næringsstoffer?

Det gjorde man også før kommunalreformen i 2007, hvor det var amtet, der var ansvarlig for iltningen af søen. Dengang målte man løbende iltindholdet over bunden, når iltningsanlægget var i drift, for at sikre sig, der også var ilt nok til bundfaunaen. På den måde begyndte man langsomt at genskabe den naturlige balancen i søen, samtidigt med man bandt fosforen til bunden.

På bunden af Hald Sø lever mere en 100 forskellige dyrearter. Det vigtigste af disse dyr, når vi snakker omsætning af næringsstoffer, er den ikke stikkende dybvandsdansemyg. En lille myggelarve med en to års livscyklus, som kun kan leve i søer med dybt og koldt bundvand.

Før belastningen af søen var der over 15 milliarder myggelarver på bunden. Halvdelen af dem forlod hvert forår søen for at formere sig og lægge nye æg på overfladen. Hvis hver myggelarve under sin opvækst optager bare 1 milligram af søens næringsstoffer, inden den forlader søen, bliver det til 7,5 tons om året. Jeg tror, det er mere, men har ikke dokumentation herfor. Men det er så 7,5 tons, som ikke ender i Gudenåsystemet og Randers fjord.

Men den gode cyklus er nu ved at blive nedbrudt, fordi man nu kun ilter med det ene formål at binde fosforen til bunden, bundfaunaen er nedprioriteret. Man måler ikke iltindhold over bunden på samme måde som tidligere, fordi et mindre iltsvind ikke har betydning for den kemiske proces med at binde fosforen til bunden. Men den naturlige bundfavne i søen overlever ikke længere tids iltsvind.

Både statslige og private observationer viser, det går den forkerte vej med bundfaunaen i Hald Sø!

Men hvorfor slår man ikke to fluer med et smæk? Når man nu alligevel ilter Hald sø, hvorfor gør man det så ikke på den mest optimale måde, så man både binder fosforen til bunden og genskaber den naturlige bundfauna? På den måde minimerer man tidshorisonten for, hvornår Hald Sø kan klare sig uden kunstigt åndedræt betydeligt, og man minimerer udledningen af nærringsstoffer til det øvrige vandmiljø.

Lad dette være en opfordring til klima- og miljøudvalget om at finde de få ressourcer, der skal til for at optimere driften af iltningsanlæggene i både Hald Sø og Nørresø og dermed reducere næringsstofudledningen, samtidigt med vi få et bedre vandmiljø i vores søer.

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Viborg FF delte med Vendsyssel - men overtager førstepladsen

Mest læste

Annonce