Annonce
Klima

Havørreders vandring følges af forskere

En ny undersøgelse skal ved hjælp af akustiske sendere vise havørrederens vandren fra Simested Å, Fiskbæk Å og Jordbro Å , ud gennem Hjarbæk Fjord nederst i billedet og forbi slusen ved Virksund og videre ud gennem Limfjorden. Arkivfoto: Morten Dueholm
En gruppe forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har mærket 214 havørreder i lokale å-løb. Nu skal sendere fortælle om fiskenes tur ud gennem Hjarbæk Fjord og Virksund-slusen, og om de bliver taget af sæler undervejs.

Viborgegnen:  Et nyt projekt skal nu fortælle om havørredernes vandren fra de lokale å-løb Simested Å, Jordbro Å og Fiskbæk Å ud gennem Hjarbæk Fjord gennem Virksund-slusen og ud i Lovns Bredning, resten af Limfjorden og Kattegat.

Det er et hold forskere fra Danmarks Tekniske Universitet Aqua, der i januar og februar har mærket 214 havørreder i de tre åer, der alle har udløb i Hjarbæk Fjord, som er et af landets vigtigste vandområder for havørreder.

Undersøgelsen bygger videre på en tidligere undersøgelse, som DTU Aqua lavede for tre år siden i Simested Å og Karup Å. Den viste, at havørreder fra de to åer trækker ud i de indre danske farvande og indgår i fiskeriet der, mens nogle vender tilbage til åerne.

Således kunne man påvise, at en havørred havde taget turen fra Hals og til Karup på to dage - svarende til til en tur på 110 kilometer. En Karup-fisk kunne følges, mens den krydsede Kattegat med en hastighed på 59 kilometer om dagen.

Undersøgelsen viste også, at havørreder fra den indre Limfjord som Skive Fjord og Hjarbæk Fjord blev fanget ved Stevns og Køge Bugt, ligesom en mærket fisk fra den sidste undersøgelse blev fanget på Als.

Annonce

Forsvinder i Limfjorden

Undersøgelsen viste dog også, at mange havørreder ser ud til at forsvinde i Limfjorden. Smolt er de små fisk på omkring 15 centimeter, der går ud i havet for første gang, og blot 20 procent af de mærkede smolt fra Karup Å og Simested Å kom ud i havet, mens 60 procent aldrig kom ud af Hjarbæk Fjord. Til sammenligning kom 79 procent af smoltene ud af Randers Fjord og 53 procent kom ud af Mariager Fjord.

10 sæler ved Hvalpsund er blevet mærket i forbindelse med undersøgelsen, så man kan følge dem og se, om sælerne er skyld i, at mange havørreder fra å-løbene ud til Hjarbæk Fjord forsvinder. For det er der mange, der gør. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Det er uvist hvorfor. Manglende skjul, skarver, net og Virksund-slusen er blandt mulighederne. Og så er der mistanke om, at sæler ved Virksund-dæmningen tager en del, og det vil man nu ligeledes undersøge. Derfor har man også mærket 10 sæler ved Hvalpsund, så man kan følge deres færden, fortæller Martin Lykke Kristensen fra Danmarks Tekniske Universitet, der er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

- Vi vil i korte træk gerne se, hvor langt havørrederne kommer omkring, om de kommer tilbage igen og om, hvor de forsvinder, og om det er sæler, der tager dem, og derfor har vi også mærket de 10 sæler. Vi håber jo generelt, at undersøgelsen kan supplere vores viden og tidligere forskning af havørredernes liv, så vi kan blive klogere på dyrenes adfærd, siger Martin Lykke Kristensen.

Annonce

Akustiske sendere

Fiskene er mærket med akustiske sendere, som kan følges fra 91 strategisk placerede lytteposter, der kan spore ørrederne i løbet af året og se, hvor de opholder sig. Et netværk af lytteposter ved Virksund-dæmningen og ved mundingen af Simested Å kan beregne fiskenes position helt ned til få meters nøjagtighed.

Det var en kold omgang, da forsker-teamet fra Danmarks Tekniske Universitet i januar og februar mærkede de 214 havørreder. Her er en havørred blevet mærket i Jordbro Å. Foto: Martin Lykke Kristensen

Halvdelen af fiskene er mærket med en normal type sender, der udsender en frekvens, som kan høres af sæler. Den anden halvdel er mærket med sendere med en højere frekvens, som sælerne ikke kan høre, og dermed kan man sige noget om overlevelsen for fisk med sendere, som sælerne lytter med på, og for fisk med sendere, som sælerne ikke kan høre.

Annonce

Skræmme sæler væk

Viborg Sportsfiskerforening har samarbejdet med forskerne omkring blandt andet valg af placeringer af lytteposter, og man følger spændt og tæt undersøgelsen, siger formand Jørgen Buch.

Formanden for Viborg Sportsfiskerforening, Jørgen Buch, følger undersøgelsen tæt, og foreningen har også samarbejdet med forskerne om blandt andet placeringen af lytteposter. Arkivfoto: Morten Dueholm

- Den tidligere undersøgelse viste blandt andet, at meget få fisk kommer tilbage til de å-løb hvor de kom fra som store fisk i forhold til antallet af havørreder i åerne. Kun 10 procent kommer tilbage, og det tal vi gerne have noget højere op. Derfor er vi også spændt på, om det er sælerne, der tager havørrederne i Limfjorden. Kan vi dokumentere det, så kan vi søge om at opsætte såkaldte sælskræmmere. Det er akustiske støjsendere, som bruges ved dambrug, og på den måde kan vi skræmme sælerne væk, så vi får flere af de store fisk op i åerne. Og er det ikke sælerne, så ved vi jo så, at det er ikke er dem, der tager fiskene, siger Jørgen Buch.

Martin Lykke Kristensen fortæller, at man regner med, at undersøgelsen slutter til oktober. Sælernes sendere forsvinder, når sælerne skifter pels, mens fiskenes sendere løber tør for batteri efter op til halvandet år.


Vi vil i korte træk gerne se, hvor langt havørrederne kommer omkring, om de kommer tilbage igen, og om hvor de forsvinder, og om det er sæler, der tager dem.

Martin Lykke Kristensen, forsker hos DTU Aqua.


Havørreder her fra Simested Å er blevet mærket , så forskerne kan følge deres vandring. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Dobbelt målscorer i stor VFF-sejr: Er mest ærgerlig over, at jeg ikke laver det tredje

Viborg FF For abonnenter

Karakterbogen: Topscorer og legendekandidat blandt de bedste mod Fredericia

Viborg FF

VFF med sikker sejr i jubilæumsfejring: Deble tilbage på måltavlen

Annonce