Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Georginer lægges i jorden mellem tulipanerne

Georginerne har været opbevaret i trækasser i et frostfrit udhus. De står nu på rad og række langs tulipan- og georginebedet og skal fordeles efter farve, højde og form. Hver knold er forsynet med et billede af blomsten. Foto: Helle Troelsen
I sidste weekend kom georginerne i jorden. Jorden var efterhånden dejlig lun og hverken for kold eller for våd og tung. Der var heller ikke længere udsigt til nattefrost, så tiden var inde til at få lagt georgineknoldene i jorden.

Der er plads til mange georginer i mit kombinerede georgine- og tulipanbed. Jeg har 100 forskellige slags, som jeg vælger at lægge direkte i jorden uden først at have dem til forspiring i drivhuset inden udplantning. Mange vælger denne metode for at få en tidligere blomstring, men for mig var det helt uoverskueligt at finde plads til dem i mit 15 kvadratmeter store drivhus, der i øvrigt var fyldt med skærmliljer og andre frostfølsomme vækster.

Mange af georginerne var begyndt at skyde med lange skud. Når de om efteråret graves op og lægges til vinteropbevaring, plejer jeg at lade lidt jord blive siddende på knoldene. Det giver nemlig et godt, beskyttende lag omkring knoldene, er min erfaring. Jeg ser til dem i løbet af vinteren og har indtil videre været så heldig, at der ikke er opstået råd i nogen af knoldene, måske fordi de har stået tørt og lunt.

Annonce
Mange af georgineknoldene ligger med lange spirer og er klar til at komme i jorden. Her midt i maj er der ikke længere fare for nattefrost, og jorden er dejlig lun. Det giver den bedste start for georginerne.

Knoldene deles

Store knolde er ikke nødvendigvis lig med større planter og en rigere blomstring. Deles knoldene ikke, får man i stedet en hulens masse bladvækst og færre, mindre blomster. Deles knoldene, får man derimod en rigere blomstring med større blomsterhoveder. Derfor deler jeg altid mine georginer.

Når knoldene deles, så får man jo også en masse nye planter og mulighed for at udvide georginebedet fra år til år. Det gjorde jeg nogle år i træk, men nu er der altså ikke plads til flere.

I stedet lægger jeg de overskydende planter i store potter med god næringsrig muld, hvor de vokser sig til store flotte planter. Nogle af dem planter jeg ud i huller i staudebedene, hvor farverne harmonerer med hinanden, andre ryger i mit plantesalg under Åben Have eller foræres væk til naboer, venner og familie.

Jeg har en sød nabo, som jeg bytter georgineknolde med. Hun er også georgine-entusiast og finder af og til nogle spændende sorter, som hun opformerer på. Når georginerne blomstrer i vores haver, besigtiger vi lige hinandens bede, og så sættes der kulørte bånd på de planter, som vi skal bytte, når det bliver forår, og knoldene kan deles.

Sådan deles knoldene

Når georginerne tages frem fra vinteropbevaring her i foråret, er de tørret så meget ind, at knoldene let kan vristes fra hinanden. Men der er også en del, der er store og kompakte, og som ikke lige kan deles, uden at man må ty til skarpe redskaber. Jeg prøver at undgå at skære de opsvulmede rodknolde midt over og i stedet dele dem, hvor de hæfter sig sammen. Der går ikke råd i knoldene, når de er blevet delt på denne måde.

Man skal sørge for, at der på hver knold er flere opsvulmede rodknolde og minimum en gammel stængel.

Knoldene er tørret ind i løbet af vinteren. Så er de nemme at dele ved at vriste dem fra hinanden. En enkelt knold udviklede sig på en sæson til 5 knolde, der kunne skilles fra hinanden. Foto: Helle Troelsen

De små, tørre knolde lægges i blød

Georgineknolde har forskellige former. Nogle er runde og kødfyldte, og andre er smalle og lange. De tørrer let ud. Nogle af dem ligner næsten en vissen pind. Man kan mærke på dem, at de stadig er lidt bløde, og så skal der nok komme liv i dem.

Man kan hjælpe de indtørrede knolde lidt på vej ved først at udbløde dem i vand i nogle timer. Jeg plejer at lægge dem i blød natten over, lidt ligesom når man skal så ærter. Så bliver de vandmættede og svulmer op. Det giver dem en rigtig god start på en ny vækstsæson.

De overskydende knolde potter jeg i god, næringsrig jord. De ryger i mit plantesalg under Åben Have, når de har vokset sig store og er begyndt at blomstre. Foto: Helle Troelsen

Knoldene lægges i jorden

Knoldene lægges så dybt, at det øverste af dem er cirka fem centimeter under jordoverfladen. Ofte er der en lille stængel tilbage på knolden, som lige skal stikke op af jorden. Men det er ikke altid tilfældet, særligt når man køber nye knolde.

Der skal være god plads mellem dem, så georginerne kan udvikle sig, men heller ikke så langt imellem dem, at de ikke kan bruge hinanden til at støtte sig til. Derfor lægger jeg dem med cirka 50 centimeter mellem hver plante.

Jeg har set, at nogle spænder et stormasket net ud over georginebedet, så de ikke vælter. Andre monterer rionet fastgjort på stolper. Jeg planter i stedet kæmpeverbena mellem georginerne - de får høje kraftige stængler og kan fungere som støtte. Det ser tilmed meget smukt ud, som de står der med en let, svævende sky over de noget tunge og voluminøse blomsterhoveder hos georginerne.

Nogle af knoldene er så indtørrede, at de lægges i blød i vand natten over, lidt ligesom når man skal så ærter. Så bliver de vandmættede og svulmer op. Det giver dem en rigtig god start på en ny vækstsæson. Foto: Helle Troelsen

Knoldene lægges i et system

Inden georginerne kommer i jorden, er der tulipaner i dette bed. De tages ikke op, når georginerne kommer i, men er lagt i et system med plads til, at georginerne kan lægges i en afstand på 50 centimeter.

Systemet har en form som skæret på en hækkeklipper.

De sent blomstrende tulipaner er stadig i bedet, og prydløgene er på vej til at springe ud. De vil pryde bedet indtil at georginerne spirer op og begynder at dække jorden side om side med kæmpeverbena.

Jeg har lavet plads til georgineknoldene mellem tulipaner og prydløg. Foto: Helle Troelsen

Georginerne beskæres

Man skal være lidt tålmodig med georginer, for de er lidt langsomme til at vise deres nye skud, efter de er lagt i jorden. Nogle gange slipper min tålmodighed op, og jeg må lige kratte lidt op i jorden for at se, om de er døde eller bare er langsomme i optrækket. Det sidste er oftest tilfældet, for pludselig begynder de at skyde med lange stængler, og så går det stærkt. De skyder rask væk 20 centimeter om ugen, og inden man ser sig om, har de sat flere bladpar.

Så er det tiden at beskære georginerne for at få en tættere vækst fra bunden af planten, med flere stængler, der sætter sideskud. Det giver en fyldig og busket vækst med endnu flere blomster. Det er altid en overvindelse at gøre det, for de er så fine, når de står der i bedet med livskraftige og frodige skud.

Man kan godt få georginer, der blomstrer, uden at de beskæres. Men så bliver planten mere ranglet og kan have en tendens til at blive bar forneden. Den vælter desuden lettere.

Georgineknoldene lægges tæt med en afstand på 50 cm. Så fylder de bedet helt ud og kan støtte sig til hinanden. Foto: Helle Troelsen

Sådan beskæres georginer

Hver georgine-stængel beskæres med en skarp saks, efter den har sat tre bladpar. Jeg klipper over det nederste bladpar, så de små anlæg til to sideskud begynder at vokse og danner nye kraftige stængler. Hvor planten ellers ville vokse op i højden med en stængel, får man ved beskæring en fordobling af stængler, som hver især danner sideskud. Derved opnås en tættere og kraftigere plante.

Det er især en god idé at beskære georginer, når de skal vokse i en krukke. Her kan man yderligere foretage en beskæring af hver anden stængel. Så får man en meget bred og busket plante, der blomstrer rigt og længe.

Men husk at plukke rigeligt ind til buketter. Jo flere du plukker, jo flere blomster sætter planten.

Mellem georginerne har jeg plantet kæmpeverbena, der har stive stænger, som fungerer som en ekstra støtte, så georginerne ikke vælter så let. Foto: Helle Troelsen

Giv georginerne gødning og vand gennem hele vækstsæsonen

Georginer er store og livskraftige planter. De skal producere en masse bladmateriale og store smukke blomster. Så der er ikke noget at sige til, at de skal have en god madpakke gennem hele vækstsæsonen.

Jeg gøder en gang om måneden med velomsat kompost, så længe jeg har det, og så går jeg over til organiske gødningepiller, som man kan købe i havecentre.

Georginer må heller ikke mangle vand. De har et depot af vand i de opsvulmede knolde, men bliver det for tørt, så tørrer knoldene ud, og det samme gør rødderne. Det skete for en del af mine georginer i 2018, da der var tørke i Danmark. Først da det begyndte at regne sidst i august, voksede georginerne, og blomsterne blev igen store og flotte. Men helt så frodigt blev bedet ikke.

Derfor holder jeg øje med, om jorden er for tør, for så sætter jeg vanderen i gang. Jeg vander grundigt - ikke sjatvanding - cirka hver 14. dag og minimum en gang om ugen i tørre perioder. Jeg vil nemlig aldrig gå ned på georginer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF

Viborg FF skal skrue tiden tilbage til januar og februar

Annonce