Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Giv planterne et forspring ved at forspire dem indendørs

Så er der gjort klar til at så. Poserne med frø af sommerblomster og grøntsager er sorteret i 3 kasser. Dem der skal forspires tidligt indendørs i februar, dem der skal forspires senere i marts, og dem der skal sås direkte på friland. Foto: Helle Troelsen
Der er ikke noget så skønt som at så sine egne planter til haven. Putte frøet i jorden, se det spire og vokse sig klar til at prikle ud, for så senere at udvikle sig til den smukkeste blomst eller den lækreste grøntsag. At så er at skabe drømme og forventninger til sommerens bugnende bede. Og det er netop det, som jeg i den seneste uge har haft gang i.
Annonce

Vi er endnu kun i starten af foråret, og det er ikke alt, jeg endnu har sået indenfor. Jeg sår nemlig i to omgange. De frø, der har længst udviklingstid, blev sået i slutningen af februar, og de der er lidt hurtigere til at spire og skyde i vejret, sår jeg i slutningen af marts.

Det skal jo times sådan, at småplanterne får den tid, der skal til, hvor de vokser sig tilpas store, til vi når hen i maj, hvor faren for nattefrost er ovre, og de kan plantes ud i haven.

Pesto af ramsløg med ristede mandler

Ramsløg breder sig fra hækken og ind i haven. De har snart invaderet et stort område i skovhaven, og jeg er selv skyld i det. For i den nærliggende skov hentede jeg for nogle år siden en stor klump ramsløg, som jeg tænkte kunne stå der i kanten af hækken, og ellers blive holdt nede, fordi vi høster af dem til madlavningen. Men vi kan ikke spise os igennem dem. Så skulle vi putte ramsløg i alt vores mad, og det ville være lidt kedeligt.

Men når den begynder at skyde med friske blade, så er der ikke noget så skønt som at lave en stor portion pesto af ramsløg. Den er stærk og krydret og kan blandt andet spises på pizza, sammen med røgede fødevarer, i pasta og på tomatmadder.

Ingredienser2 spsk. ristede mandler

1 håndfuld friskplukkede ramsløg

50 g revet parmesan

3 spsk. olivenolie

Lidt citronsaft

SaltFremgangsmådeMandlerne ristes hele på en tør pande, til de tager lidt farve. Ramsløg skylles grundigt. Mandler, ramsløg, revet parmesan og olivenolie kommes i en minihakker eller foodprocessor og blendes, til det har en cremet konsistens.

Til sidst smages pestoen til med salt og lidt citronsaft.

Annonce

Såning af første hold grøntsager og sommerblomster

Nogle grøntsager og sommerblomster har så lang udviklingstid fra såning til blomstring eller frugtsætning, at de ikke vil kunne nå at udvikle sig på den korte sæson, vi har i haven, hvis de blev sået udenfor. Derfor skal de have en tyvstart indenfor i en lun vindueskarm.

Det drejer sig om chili, peberfrugter, selleri og artiskokker samt sommerblomster, for eksempel tobaksblomst, løvemund og edderkoppeplante. Hvis man sidste år havde disse blomster i haven, så vil de sandsynligvis dukke op hist og pist, fordi de kastede deres frø sidste år og har spiret i løbet af vinteren, hvis den altså har været til den lune side, som vintrene efterhånden ofte er i Danmark. Hos disse sorter går der nemt fire måneder fra frø til blomstring.

Så egentlig er det ikke strengt nødvendigt at forspire sommerblomster. Men bliver man fristet af nye sorter, der kommer på markedet, så vil jeg foretrække at forspire dem indendørs.

Bag på frøposerne kan man ofte læse, hvornår frøene kan forspires eller sås direkte på friland. Købes frøene i udlandet, som jeg ofte gør, så skal der lige tages højde for temperaturforskellen fra de egne i verden frøene købes fra. Hvis det er i England, lægger jeg en måned til i forhold til såtidspunkt.

Nu ved jeg godt, at temperaturerne på vores breddegrader ændrer sig i disse år, men det, der skal tages højde for, er, hvornår der er risiko for nattefrost. Sidste år havde vi nattefrost i maj, og jeg skyndte mig at lægge fiberdug over de småplanter, jeg havde nået at plante ud i køkkenhaven.

Annonce

Såning af andet hold, der udvikler sig hurtigere

Som sagt er det ikke strengt nødvendigt at forspire sommerblomster, for de fleste af dem kan sagtens nå at udvikle sig fra frø til blomst på en sæson. Men jeg hjælper dem alligevel godt på vej ved at forspire dem i et beskyttet klima. Udenfor er der fugle og høns, der kratter op i jorden i jagten på orme, der er snegle, der gerne vil guffe spæde spirer i sig, og der er det lunefulde forårsvejr, hvor nattefrosten kan vise sig så langt henne som i maj.

Og jeg vil jo gerne kunne plukke fine buketter hele sommeren.

Fordelen ved at så udenfor er alligevel, at blomsterne udvikler sig til sunde planter, fordi de spirer lige netop der, hvor de uforstyrret skal vokse sig store, og hvor vejr og vind gør dem robuste og modstandsdygtige.

Luk op for vandtilførsel til regnvandsbeholderen

Der kommer meget vand ned fra oven, og det er da bare med at gemme lidt af det til senere brug, når der er rigeligt brug for det.

Jeg tømte min regnvandsbeholder, da det ifølge kalenderen blev vinter. Så var jeg sikker på, at det ikke frøs til is derinde med risiko for, at tønden ville frostsprænge.

Men det er der vist ingen fare for længere. Så nu tappes der lystigt fra taget af annekset, og jeg slår den først fra igen, når den inden længe bliver fyldt op.

Det kalkfrie vand er tilmed rigtig godt, når de små spirer skal vandes. Men husk at temperere vandet, inden det bruges, så spirerne ikke får et kuldechok.

Annonce

Eksempler på frø, der forspires fra midten af marts

Grøntsager:

Drivhusplanter (tomater, agurk og melon), kålplanter (grønkål, spidskål, toskansk kål, rosenkål), krydderurter (basilikum, timian, persille og isop), græskar og squash, porrer, træspinat.

Sommerblomster:

Levkøj, lathyrus, zinnia, asters, tagetes, stolt kavaler, tallerkensmækker, sommerfloks, håret solhat, solsikker, skabiose.

Der skal bruges en næringsfattig så- og priklejord at så i. Man kan fylde den i næsten hvad som helst, blot der er et drænhul, så vandet løber fra. Jeg er meget glad for at bruge en såkaldt soil-blocker, der kan bruges til at stanse blokke af jord, som man sår i. I midten af hver blok er der en lille fordybning, lige til at lægge de små frø i. Der findes tre størrelser tilpasset forskellige størrelser frø eller som sidste station at prikle småplanter over i, inden de skal på friland. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Nogle sorter sår jeg direkte i bedene

Det kan ikke svare sig at forspire alt. Det er både arbejdskrævende og pladskrævende, og man springer også alle mellemleddene over med såning, prikling, afhærdning og udplantning. Nogle sommerblomster, urter og grøntsager sås derfor direkte i køkkenhaven, når jorden er lun nok til at så i.

De fleste grøntsager og sommerblomster kan nemlig med fordel sås direkte på deres fremtidige voksested. Nogle af dem har pælerod og bryder sig simpelthen ikke om at blive flyttet rundt med. Alle rodfrugter, såsom gulerødder og pastinakker, eller valmuer og gulerodsblomsten ”Dara” har pælerødder og vil blive sat langt bagud i deres cyklus, hvis rødderne forstyrres. Mange vil endda dø i denne proces.

Jeg forspirer også i hjemmelavede papirspotter. Her har jeg sået artiskokker, et frø i hver potte. Denne model er smart, fordi man kan potte den direkte i jorden, og den vil blive opløst. De står på en plasticbakke, der gør det let at vande nedefra og komme af med overskydende væde, så de små spirer ikke drukner. Indtil frøet er spiret, dækkes potterne med plastic, for at holde på fugten. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Eksempler på sorter, jeg sår direkte i bedene

Grøntsager:

Rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, radiser), krydderurter (kørvel, dild og koriander), bælgfrugter (ærter og bønner), bladgrøntsager (salat, spinat og rucola).

Sommerblomster:

Morgenfruer, jomfru i det grønne, kornblomster, prydgræsser, valmuer, kongekommen, gulerodsblomst, dusk salvie, amarant.

Artiskokker er nogle af de første afgrøder, som jeg forspirer indendørs. Planten har en lang udviklingstid og skal derfor sås allerede i slutningen af februar. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Sådan forspirer jeg

1 Ikke for tæt

Det vigtigste, når man forspirer sine frø, er at undgå at så alt for tæt. Når frøene spirer, har de brug for plads til at udvikle sig. Alt for meget konkurrence giver små planter. Samtidig er det svært at skille dem fra hinanden, når de skal prikles om i større potter inden udplantning. Det kan være svært, hvis man åbner en frøpakke med hundredvis af små frø og så kun bruge få af dem og give dem god plads til at udvikle sig. Det vil være fjollet at så 100 af samme slags plante, der så tager pladsen for andre sorter. De fleste småplanter skal senere prikles ud med en god afstand mellem hver plante. Hellere så en mindre mængde af frøene og få færre men robuste planter.

2 Næringsfattig jord

Jeg sår i så- og priklejord, der er næringsfattig og derfor ikke svider småplanterne af.

3 Rene beholdere

Jeg sørger for at bruge rene beholdere at så i. De skal have drænhul i bunden, så vandet kan løbe fra. Nogle frø sås i plasticbakker eller potter, andre sår jeg i blokke af jord stanset ud med en soil-blocker. Den sørger for at adskille jordblokkene fra hinanden, så hvert frø kan spire og udvikle småplanter, hvis rødder ikke forstyrres af de andres.

4 Bakker

Små frø sås tyndt i bakker. De mindste er typisk lysspirende og sås i overfladen af jorden, hvorefter de blot trykkes let, så de får god jordkontakt. Det er lettere at så tyndt ved at blande frøene med fint sand, dog ikke strandsand der kan indeholde salt, og drys det fint på overfladen af så- og priklejorden.

5 Lyst og stuetemperatur

Bakkerne stilles lyst ved stuetemperatur, men ikke i et sydvendt vindue, hvor jorden hurtigt vil tørre ud. Den skal være fugtig, men ikke våd, ellers drukner de spirende frø på grund af iltmangel. Det bedste er at placere potterne på vandtætte bakker og så vande i selve bakkerne. Lad det trække i en halv times tid, og hæld så det overskydende vand fra.

6 Plasticpose med huller

For at minimere fordampningen dækkes bakkerne over med en gennemsigtig plasticpose, hvori der er klippet små huller.

7 Lys og varme

Det bedste resultat får man, når der er det perfekte forhold mellem lys og varme. Er der varmt, men lidt for mørkt, vil småplanterne skyde langt i vejret for at række efter lyset, og det giver lange, blege og skrøbelige stængler, der vil have det svært, når de bliver plantet ud i den frie natur. Når de spirer, skal plasticen fjernes. Det reducerer varmen, der opstår under plasticen, og giver lidt mere lys. Så kan man gøre to ting. Enten flyttes spirebakken til et køligere rum med en temperatur under 15 grader, dvs. at man regulerer på temperaturen. Eller man kan tilføre mere lys i form af vækstlys, der hænges op hen over spirebakkerne. Jeg bruger vækstlys, der er tændt i dagtimerne, og indtil jeg går i seng. Så får de fred om natten, hvor jeg så tænder igen om morgenen. Det kan lyde underligt, særligt hvis solen skinner. Men bag ruden er der alligevel ikke nok lys længe nok i marts og første halvdel af april.

8 I større potter

Når småplanterne har fået to løvblade efter kimbladene, prikles de om i større potter, så de får mere plads til at udvikle sig. Man kan bruge små plasticpotter, præfabrikerede tørvepotter eller hjemmelavede avispotter lavet med en pot-maker.

9 Stille og rolig afhærdning

Hvis man planter småplanterne direkte ud efter at have stået beskyttet indenfor i vindueskarmen, får de et chok. Det har jeg prøvet, hvor flere gik ud, og andre fik lyse forkrøblede blade, hvorefter væksten gik i stå. Det er jo en ret dårlig fidus, når nu man forspirer for at give planterne et forspring. Derfor er det nødvendigt med en stille og rolig afhærdning, hvor småplanterne lærer at klare sig i vind og vejr. Det tager et par uger. Først rykker jeg bakkerne udenfor i dagtimerne, hvor der er læ og delvis skygge. For ellers svides bladene af, og de skrøbelige stængler kan knække. Det gør jeg i en uges tid. Hvis vejret er til det, så vælger jeg også at stille dem i kolddrivhuset og lægger fiberdug over om natten og rykker dem ud og ind igen i dagtimerne.

10 Ud i haven

Når de er afhærdet, prikles de ud i haven. Det gøres, når der ikke er fare for sen nattefrost, dvs. cirka midt i maj. Jeg planter dem i en rille, der er vandet godt igennem, så de har et vanddepot at starte ud med. Man kan altid dække planterne til med fiberdug, hvis det alligevel viser sig at blive dårligt vejr med frost eller en haglbyge.

Tobaksblomster og edderkoppeplanter har også lang udviklingstid fra frø til blomst – sådan ca. 4 måneder, så de sås også i slutningen af februar. Foto: Helle Troelsen
Solsikker forspires også indendørs, men først i midten af marts, for de er lidt hurtigere om at spire og blive store nok til at plante ud i haven i maj, når faren for nattefrost er ovre. Foto: Helle Troelsen
Stolt kavaler og lathyrus kunne sagtens sås direkte på friland, men vil man have en tidligere blomstring, så er det godt at tyvstarte i vindueskarmen. Foto: Helle Troelsen
Man kan få lathyrus til at forgrene sig, så de bliver kraftigere og mere buskede ved at knibe toppen af småplanten, når det første løvblad er dannet efter kimbladet. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Fontænegræsset er sået i en række i køkkenhaven ved siden af lavendelblå sommerfloks. Når køkkenhaven sås til, markerer jeg de rækker, der reserveres til udplantningsplanter. For de plantes først ud senere. Foto: Helle Troelsen
Ved det store vindue i tegnestuen, der vender mod øst, placerer jeg alle spirebakkerne. Her er gulvvarme og godt med lys, så det giver et godt klima til forspiring. Foto: Helle Troelsen
Dog er det nødvendigt med tilskud af vækstlys, for der er for varmt inde i huset til den mængde dagslys, der er i februar og marts. Uden vækstlys bliver spirerne for lange og ranglede, fordi de rækker ud og op efter lyset. På dette tidspunkt af året, er der ikke nok lys til planterne, når de samtidig står varmt indenfor. Men har man et køligere, lyst rum, så vil det være perfekt til de små spirer, uden brug af vækstlys. Her hos mig er der alt for varmt alle steder. Vi har gulvvarme og jævn temperatur i alle rummene, undtagen soveværelset. Men her er der adgang forbudt for jord og småspirer. Foto: Helle Troelsen
Så er det bare om at vente på, at småplanterne først får to kimblade og dernæst udvikler de blivende løvblade. Det er med at time dette til at ske omkring starten af maj, hvor de skal afhærdes, inden de plantes ud i haven. Foto: Helle Troelsen
Foto: Helle Troelsen
Nogle af småplanterne skal prikles om i større potter, hvor de skal vokse sig store nok til at blive plantet ud i haven. Det er et hyggeligt arbejde at lave, når man kan stå indenfor i drivhuset og samtidig nyde vejret. Foto: Helle Troelsen
Når vejret er godt, stilles planterne udenfor om dagen for at afhærdes til livet i det fri. De skal kunne tåle vind og sollys. De kommer ind igen om aftenen. Dette foregår over et par uger. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport For abonnenter

En farlig mand har sagt farvel - en hurtig afslutning på et rigtig godt kapitel

Annonce