Annonce
Viborg

Historiker: bedst at holde henrettelsesplads hemmelig

Henrik Gjøde Nielsen, der her står på den tidligere henrettelsesplads i Undallslund, mener ikke, at stedet skal identificeres for offentligheden. Arkivfoto: Jens P. Østergaard

»Som historiker har jeg den holdning, at vores historie skal fortælles når som helst og hvor som helst. Men hvis man offentliggør, hvor henrettelserne præcist fandt sted, vil det lynhurtigt blive opfattet politisk fra begge sider«.

»Som historiker har jeg den holdning, at vores historie skal fortælles når som helst og hvor som helst. Men hvis man offentliggør, hvor henrettelserne præcist fandt sted, vil det lynhurtigt blive opfattet politisk fra begge sider«.

Annonce
»For folk med nazistiske tilbøjeligheder vil det blive opfattet som et mindested, hvis det bliver markeret,« mener Henrik Gjøde Nielsen. Arkivfoto: Preben Madsen

Det siger historiker Henrik Gjøde Nielsen i forbindelse med, at Ekstra Bladet forsøger at rejse en debat om, hvorvidt det sted, hvor 30 såkaldte landsforrædere blev henrettet i det nuværende Christiania i årene efter anden verdenskrig, skal markeres tydeligere.

Den 40-årige skolelærer og Gestapomand Arne Petersen blev som den sidste af 16 landsforræddere henrettet i Undallslund 12. juli 1949. Arkivfoto

I samme periode blev 16 andre dødsdømte landsforrædere ligeledes henrettet ved skydning dybt inde i Undallslund Plantage ved Viborg.

Henrik Gjøde og Kristian Simonsen, der stod vagt under en henrettelse i Undallslund, ses her ved en bunker, hvor remedier i forbindelse med henrettelserne blev opbevaret. Arkivfoto: Preben Madsen

Jævnet tankgrav

I modsætning til københavnske Christiania, hvor et forvitret betongulv med spor af afløbet til blodet fra de henrettede, er der ikke synlige spor tilbage i Undallslund.

Det er der så alligevel. Henrettelsespladsen med blandt andet et skydeskur var nemlig etableret i en såkaldt tankgrav, som tyskerne havde gravet under krigen. Efter den sidste henrettelse i 1949 blev skydeskur med videre fjernet, og den pågældende tankgrav fyldt op. Men de øvrige tankgrave ved siden af kan stadig ses som lavninger i skovbunden. Derfor er henrettelsespladsen forholdsvis nem at identificere, hvis man kender til området.

Det er for Henrik Gjøde dog vigtigt, at stedet ikke er nemt at finde for alle og enhver.

»For folk med nazistiske tilbøjeligheder vil det blive opfattet som et mindested, hvis stedet bliver markeret,« vurderer Henrik Gjøde Nielsen.

Ligeledes ser han for sig, at et eventuelt mindesmærke kan blive udsat for hærværk af eksempelvis antinazister, sådan som det er sket flere gange med Frikorps Danmark - mindelunden ved Kongensbro.

Fra 1946 til 1949

Viborg-drengen Henrik Gjøde Nielsen, der nu bor i Aalborg, har skrevet talrige artikler om forløbet i forbindelse med de ellers mørkelagte henrettelser i Undallslund.

Den første af de 16 i efterkrigsårene gik i øvrigt ud over den 20-årige Frantz Erik Toft, der havde været dansk Gestapomand i Aalborg, mens den sidst henrettede var stikkeren Arne Petersen, som stammede fra Bjerringbro. Det var den 12. juli 1949.

I København blev Gestapomanden og torturbødlen Ib Birkedal Hansen, som stammede fra Aarhus, henrettet som den sidste af de 30 her. Det var den 20. juli 1950.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg HK

Podcast: Den store efterårsanalyse - sådan har Viborg HK's spillere klaret sig

Erhverv

Hammerslag sender fra Bjerringbro

Viborg

Ny outlet-butik kommer til Viborg

Viborg HK For abonnenter

Så er der VM-pause: VHK'ere gør status på første halvsæson

Annonce