Annonce
Viborg

Hvis de nu kunne få en ny bus, så!

Matilde Fiil Hjorth (t.v.) og hendes søster Marie og moren Ellen - med samme efternavne - rejser først i det nye år atter til Uganda for at hjælpe til på et børnehjem. De engagerede kvinder samler i øjeblikket ind til blandt andet en bus. Foto: Morten Pedersen.
Ned til Victoriasøens bredder i Uganda ligger byen Jinja. I byen ligger børnehjemmet Home of Hope. Det lyder hyggeligt og rart, men du drømmer ikke om...

Viborg: 67-årige Ellen Fiil Hjorth bor rigtig pænt på Volden i Viborg. Hun passer og plejer sammen med ægtemanden Henning have og hus, og rammerne passer som fod i hose til den store familie, der tæller seks voksne børn, et antal svigerbørn og et par håndfulde børnebørn.

Ellen har, som det antydes i indledningen, sådan set børn nok at tage sig af - hvilket hun i sagens natur også havde i de 40 år, hun fungerede som lærer.

Hun har netop ladet sig pensionere, men hendes engagement i børns ve og vel er ikke blevet mindre, og for et par år siden overskred hun nogle grænser, som de fleste på vore breddegrader nok ikke ville eller for den sags skyld kunne.

Vi klipper scene til Uganda, og vi skal hilse på Ellens datter, nu 33-årige Marie Fiil Hjorth.

Annonce
I en fotobog fortælles om dagligdagen i Home of Hope. Det lyder hyggeligt og trygt, men du skulle bare vide!

Næste gang vil jeg med

I 2016 havde Marie lyst til, at ferien skulle bruges til andet end bare afslapning og solbadning, så hun begyndte at undersøge mulighederne for at rejse ud som frivillig. Gerne til et sted, hvor hun kunne bruge de kompetencer, hun gennem nogle år havde tilegnet sig som ergoterapeut.

Hun faldt over en organisation med base i Aarhus - hvor hun i øvrigt også bor. Den havde gang i et projekt i byen Jinja i Uganda.

Kort og godt handlede det om, at hun skulle tilbringe et par uger på et børnehjem for handicappede børn. Hjemmet hedder Home of Hope.

Sammen med sin familie havde Marie tidligere været i Afrika, men så er der heller ikke mere at sammenligne, for selv med opbydelse af al den fantasi, man tror, man besidder, så evner ingen at forestille sig, hvor megen armod der findes, og at denne armod ingen ende har. For det har den ikke.

Børnene på hjemmet har ingen chance. Sådan er det bare. Alle forestillinger og drømme om at "redde" forliser efter kort tid. I stedet begynder det at give mening bare at være. At holde i en hånd, ae en kind, tørre en mundvig for savl og måske gå en tur ned af jordvejen og tilbage igen - bare en time.

Marie troede, at hun kunne om ikke helbrede, så da i hvert fald hjælpe de svært handicappede børn, hvoraf nogle faktisk var voksne - ligeså gamle som hun.

- Mine forestillinger om, at jeg kunne bruge min ergoterapi, viste sig hurtigt at være håbløse, fortæller Marie Fiil Hjorth.

Der tales meget i familien Hjorth, og Marie skulle ikke berette ret meget efter hjemkomsten, før Ellen Fiil Hjorth sagde:

- Næste gang vil jeg med, Marie.

Det ville en af Maries søstre også, den 30-årige Matilde Fiil Hjorth, der med en læreruddannelse i bagagen nu er ved at tage en kandidatuddannelse.

Stank

Hvis man har været i Afrika, ved man, at luften og lugten mange steder kan være tung. Der er mennesker overalt.

- På børnehjemmet er lugten ikke til at beskrive. Når man ankommer om morgenen, har børnene ligget på madrasser og nogle i senge. De har tisset og haft afføring, og de ligger bare i det, fortæller Matilde, der sammen med sin mor Ellen rejste med Marie tilbage til Home og Hope i 2017.

Med sig havde de blandt andet over 100 kilo tøj. De tre kvinder blev der i tre uger, og inden de rejste hjem igen, havde de planlagt, at deres mission skulle fortsætte året efter.

De samlede penge ind og kunne på den måde få lavet et dusin primitive kørestole, som børnene kunne bruge.

- Deres dag går ellers bare med at ligge på et gulv. De kommer ingen steder. Ligger der bare. De får tre måltider om dagen. De bliver vasket, og det gør deres tøj også, men ellers sker der intet, fortæller Ellen Hjorth.

Hun tog ofte hjem til "hotellet" i Jinja og var frustreret over, at man ikke bare kunne "gøre noget".

- Men det kan man ikke. Det hjælper jo ikke at give penge. Man finder ud af, at det, man kan gøre, er at være der for børnene, mens man er der, og så give dem noget, som de kan bruge, siger Ellen Fiil Hjorth.

Ellen Hjorth (pensioneret lærer) og to af hendes voksne døtre har i nogle år arbejdet på at hjælpe børn på et børnehjem i Afrika. De har samlet ting ind, og nu har de sat sig for at skaffe en bus, så børnene kan fragtes rundt.

Bussen

2019-turen er blevet til en 2020-tur, for de tre kvinders ambitioner om at gøre noget for børnene på Home og Hope er vokset. Frivilligt arbejde tager tid. Meget tid.

- Vi besluttede os for, at vi ville forsøge at samle penge ind, så vi kunne købe en ny bus til børnehjemmet. De har en bus, men den er meget gammel og ikke så stor, fortæller Marie Fiil Hjorth, der med hjælp fra sin kæreste netop har fået lavet en hjemmeside, som fortæller om deres projekt i Afrika.

Den hedder "www.fiilpigerne.dk". Også på Facebook, kan du møde dem - "Fiil pigernes hjælp til udsatte børn i Uganda".

- Vores mål er at samle 120.000 kroner sammen. Vi regner med, at vi kan købe en bus for cirka 80.000 kroner. Vi satser også på, at vi kan få lavet 10 cykler, mens vi er dernede. De koster cirka 1200 kroner stykket, hvoraf nogle af pengene går til at hjælpe kvinder, siger Marie Fiil Hjorth.

Cyklerne skal - som kørestolene også blev det i 2018 - laves lokalt, og det er der flere grunde til. For det første vil det være dyrt at sende cykler fra Danmark til Uganda, men vigtigst er det, at ved at få lavet cyklerne lokalt, skaffes der arbejde til folk i byen.

- Flere af kvinderne, som arbejder på børnehjemmet, bor 10 kilometer væk. Normalt går de til og fra arbejde, men får de en cykel, kommer de hurtigere hjem til deres egen familie, som de også skal tage sig af, siger Marie Fiil Hjorth.

De tre kvinder har endnu et projekt på bedding. Det handler om at få købt nogle symaskiner, som kvinder i slumområderne skal lære at bruge og dermed få skabt en lille forretning, der kan hjælpe med at brødføde familien.

Det samme formål har en idé om at lave en form for undervisning i frisørfaget.

- Folk i Uganda går faktisk utrolig meget op i deres hår, fortæller Ellen Fiil Hjorth.

Fiil-pigerne tjener ikke en bønne. Rejse og ophold betaler de selv. Alle indsamlede penge går direkte til hjælpen, og indsamlingen har naturligvis alle de tilladelser, der skal til.

Foto: Morten Pedersen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce