Annonce
Bjerringbro

Hvor kom det lige fra? Lokale lystfiskere godt trætte af tre foreningers enegang i sagen om Tange Sø

Miljøminister Lea Wermelin (S) besøgte i august sidste år Gudenåcentralen og Tange sø. Nu skal hun træffe afgørelse om, hvorvidt søen skal fjernes eller blive - og om der skal laves passage forbi søen, som kan give bedre vilkår for fiskene. Langs åen er der stor uenighed om, hvad der er den rigtige løsning. Arkivfoto: Johnny Pedersen
Lystfiskerforeningerne i Randers, Langå og Hadsten er helt uenige i det forslag til løsning, som Foreningen til bevarelse af Tange Sø og to lystfiskerforeninger har smidt på bordet - lige inden miljøminister Lea Wermelin (S) skal beslutte, hvad der skal ske med Tange Sø og omgivelserne.

Gudenå: Hvis nogen troede, at et fælles forslag fra Foreningen til bevarelse af Tange Sø samt to lystfiskerforeninger, om fremtiden for Tange Sø, ville skabe ro og fælles fodslag blandt de mange interessenter i sagen, så må man tro om igen.

- Vi er ikke glade. Vi er godt trætte af det her, siger Peter Hegelund Fosgerau, der er formand for Langå Sportsfiskerforening. Han påpeger, at heller ikke foreningerne i Randers og Hadsten ser forslaget som en løsning på problematikken - men i stedet en yderligere splittelse i 11. time, inden miljøminister Lea Wermelin skal træffe beslutningen om, hvad der skal ske med søen.

Peter Hegelund Fosgerau bebuder, at de 11 ud af 13 lyst- og sportsfiskerforeninger langs Gudenå, der ikke er med i forslaget, inden længe vil komme med et modspil.

Annonce

Meget uheldigt

- Det er meget uheldigt, det der er sket, siger han. Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for mange forskellige foreninger og andre med interesse for søen, Tangeværket og Gudenå - med det formål at finde en løsning som alle kan leve med. Derfor giver det ikke mening, at nogle få begynder at gå enegang lige nu - ganske kort tid inden ministeren kommer med sit udspil til søens fremtid, mener Peter Hegelund Fosgerau.

Baggrunden er, at Bjerringbro Sportsfiskerforening, BSF med cirka 800 medlemmer, Silkeborg Fiskerforeninger, SFS med cirka 2.200 medlemmer og Foreningen til Bevarelse af Tange Sø med cirka 4.800 medlemmer, netop er kommet med et forslag om at bevare søen og samtidig lave en passage ved siden af til fisk.


Befolkningen skriger på mere natur. Og det får man ikke ved at skabe en kunstig kanal ved siden af en kunstig sø.

Henrik Leth


De tre parter har mødt hinanden i den arbejdsgruppe, som miljøministeren har nedsat, men først for ganske nylig er de begyndt at tale sammen.

Annonce

Væk med søen

Peter Hegelund Fosgerau påpeger, at lystfiskerne i Randers, Hadsten og Langå fortsat gerne ser, at man lander på den løsning, som Danmarks Sportsfiskerforbund mener er den rigtige. Nemlig at tømme søen og genskabe naturen som den var for 100 år siden, inden vandet blev opstemmet og Gudenåcentralen bygget.

Laksen i Gudenå

Gudenå er Danmarks længste å og eneste flod. Åen har sit udspring i Tinnet krat i Vejle Kommune og løber på sin færd ca. 150 km indtil sit udløb i Randers Fjord. Gennem sit lange forløb til Randers Fjord, afvander Gudenå et opland på størrelse med Fyn.

I 1921 blev opførelsen af Tangeværket færdiggjort. Tangeværkets strømproduktion svarede på daværende tidspunkt til ca. 1/4 af hele Jyllands elforbrug. I dag svarer elproduktionen til ca. 3000 husstandes forbrug - eller til hvad en vindmølle kan producere.

Siden opførelsen i 1921 har Tangeværket virket som en spærring for faunaen - dvs. at fisk, smådyr og andre vandlevende dyr ikke har kunnet færdes frit op- og nedstrøms værket. Åen blev i 1921 så at sige delt i to - en øvre og en nedre del. 

Opførelsen af værket medførte, at Gudenålaksen uddøde i midten af 1920erne, da spærringen betød, at der ikke mere var adgang til gydepladserne.

De sidste mange år har de tre kommuner Randers, Viborg og Favrskov samt lystfiskerforeningerne på de nedre strækninger, udsat laks i Gudenå. Laksen kan ikke reproducere sig selv, grundet de manglende på gydepladser. Laksen i Gudenå er især til glæde for lokale og udenlandske lystfiskere.

- Der er stor mangel på natur i kongeriget, og her har vi muligheden for at genskabe naturen, som den så ud for 100 år siden. Blandt andet de mange gydebanker, der lige nu ligger på bunden af søen, siger Peter Hegelund Fosgerau.

Henrik Leth (S), der er byrådsmedlem i Randers, og desuden ivrig lystfisker, er helt enig.

- Befolkningen skriger på mere natur. Og det får man ikke ved at skabe en kunstig kanal ved siden af en kunstig sø., siger han om forslaget fra Tange Sø-foreningen og de to lystfiskerforeninger.

Henrik Leth mener især, at det er kritisabelt, at de tre parter blandt andet nævner en spunset løsning.

- At banke jernplader ned for at skabe en kanal, det bliver jo som et havneområde, mener han.

Tangeværket har eksisteret i 100 år. Nu skal der tages stilling til, hvad der skal ske med hele området. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce