Annonce
Debat

Hvordan får vi mere musik i skolen, i kommunen og i vores liv?

Læserbrev: I byrådets nye budgetforlig er der afsat seks millioner kr. fordelt over de næste fire år til en ny fast aftale med Danmarks Underholdningsorkester. Det er en massiv investering, og at der på den måde er vilje til at løfte kommunen musikalsk, hilser jeg meget velkommen.

Musik er fantastisk. Jeg har selv spillet violin op gennem hele min barndom, og jeg ved, hvilken betydning det har haft for min oplevelse af at høre til i et fællesskab, at "kunne noget" og at præstere og skabe noget (tilnærmelsesvist) smukt - både alene og sammen med andre. Det kan jeg kun unde alle andre - børn såvel som voksne - selv at opleve.

I dag beskæftiger jeg mig i mit professionelle liv bl.a. med musik- og musikpædagogisk forskning, og med den baggrund ved jeg, at musik i høj grad kan bidrage positivt til børns udvikling og skabe værdi i alle menneskers liv - ung som gammel.

Det kan jeg sige rigtig meget om, men det er fælles for alle undersøgelser jeg kender til, at en forudsætningen for den positive effekt er, at det er børnene selv, der spiller eller synger. Det er ikke nok, at musikken er noget, der foregår ved særlige events eller til koncerter. Musikken skal være en varig og en blivende del af børnenes liv. Og det er her, at musikpædagogikken bliver helt central.

Ulrik Wilbek og Katrine Fusager Rohde pegede i deres læserbrev den 27. august på, at samarbejdet med Danmarks Underholdningsorkester kunne bliver et "unikt musikpædagogisk instrument". Jeg er meget spændt på at få uddybet, hvilke kvaliteter ved netop dette samarbejde, som gør, at det er her, man vil investere seks millioner i musik, koncerter og musikpædagogiske tiltag.

I Hjørring Kommune har man valgt, at alle børn skal lære at spille et instrument. Musikskolen og folkeskolerne har indgået et samarbejde, der i høj grad giver gensidig værdi. Fra dette skoleår er der derfor 1085 skoleelever fra alle samfundsklasser og sociale baggrunde og fra alle egne af kommunen, som både får instrumentalundervisning, spiller i orkester og synger i kor.

I børnehaven får mange børn ydermere violinundervisning. Samtidig udvikles den musikpædagogiske indsats i et samarbejde mellem folke- og musikskolelærere og tilpasses den enkeltes skoles kultur og traditioner. Der er fx forskelligt hvilken slags orkester, der finde på de enkelte skoler. På nogle skoler er der brassband, på andre harmoniorkester osv.

På den måde undgår man, at musiksatsningen fremstår som et politisk prestigeprojekt uden forankring hos de musik- og folkeskolelærere, der skal realisere visionen. Det synes jeg lyder fantastisk. Jeg har derfor onsdag forhørt mig hos Christian Larsen, der er leder af Hjørring Musiske Skole om, hvad denne satsning samlet set har "kostet" kommunen.

Han kunne oplyse, at finansieringen er af typen én til én til én: Musikskolen betaler 1/3, folkeskolerne betaler 1/3 og forvaltningen betaler 1/3, og at det hele er baseret på gensidig værdiskabelse. Folkeskolerne får en kompetent musikpædagogisk indsats for 1/3 af prisen og får på den måde bl.a. mulighed for at leve op til nogle af de målsætninger i folkeskolereformen, som ellers er lidt svære at opfylde inden for deres almindelige budget.

Musikskolen har oplevet en samlet elevfremgang på 41,2% over 3 år. Samtidig udvikler og implementerer de nye musikpædagogiske metoder som sidemandsoplæring (peer-to-peer) og roterende holdundervisning, som også samlet ser skaber mere værdi, uden at det koster kommunen mere. Og kommunen - ja den betaler så resten: ca. 700.000 (hvoraf staten refunderer op mod 15%, fordi det er musikskoleundervisning).

Nu er Hjørring kommune mindre end Viborg, men hvis man overfører disse tal til Viborg kommune, vil det svare til, at en ekstrabevilling på omkring million om året vil kunne sikre, at alle børn kan lære at spille et instrument. Eller 850.000 hvis man medregner statens refusion. Samtidig ville det give mere arbejde til lokale musikere og musikpædagoger, som ellers ofte må nøjes med halvtidsstillinger og løsarbejde på skæve tidspunkter.

På den måde bliver pengene så at sige i lokalområdet, og man fastholder mennesker, som er højt kvalificerede, og som ofte virker som kulturelle dynamoer i lokalsamfundet.

Hvis man tager udgangspunkt i en satsning på 1½ million, kan man herefter spørge, hvad vi så skulle bruge resten af pengene til, nu alle børn fra indskoling og op til 5. klasse er i gang mede at lære et instrument. Ja - man kunne fx supplere med skolekoncerter gennem organisationen "Levende musik i skolen", hvor staten refundere ca. halvdelen af prisen, og en koncert med professionelle musikere for 120 børn med tilhørende undervisningsmateriale derfor kun koster ca. 4000 kroner.

Eller man kan iværksætte projekter for voksne. Fx "Kultur på recept", hvor mennesker ramt af stress, angst og depression eller smerter kan opnå lindring og større livskvalitet, eller man kan arbejde med erindringssang for demente, da hukommelsen for musik og sange ofte er det sidste, som rammes af sygdommen, hvorfor sang for dem er en kilde til glæde og tryghed.

Mulighederne er nærmest uendelige, for der er rigtig mange måder, hvorpå musik kan berige både børn og voksnes liv på, og med seks millioner kroner kan man få rigtig meget musik.

Jeg er sikker på, at det er efter grundigt at have undersøgt en lang række forskellige andre musikpædagogiske tiltag - også dem, hvor kommunale midler automatisk udløser en medfinansiering fra staten eller private fonde - at man i Viborg Kommune er landet på at satse alle 6 millioner på et samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester.

Jeg glæder mig til at se, hvordan netop dette projekt vil gøre Viborg kommune til "frontløber i den musikpædagogiske udvikling" - sådan som vi er blevet stillet det i udsigt. Blandt andet ser jeg frem til at få svar på spørgsmål som: Hvad er det præcis for musikpædagogiske mål og tiltag, man har i tankerne? Skal eleverne fx spille instrumenter eller synge? Og skal orkesterets musikere i så fald forestå undervisningen, og ud fra hvilke musikpædagogiske forudsætninger og principper?

Eller er det meningen, at (dele af) undervisningen skal varetages af kommunens egne folke- og musikskolelærere? Og hvor meget er der i så fald sat af i budgettet på seks millioner kroner til det?

Jeg håber, at man har tænkt sig at inddrage kommunens egne folke- og musikskolelærere i så høj grad som muligt. De er en kæmpe ressource. På mine børns skole (Søndre Skole) har jeg kun oplevet yderst kvalificeret musikundervisning. Det ret unikt at opleve en 2. klasse, der kan synge skalaer med de såkaldte solfa-tegn, som synger to-stemmig sang, og spiller instrumenter på et niveau, så klassen kan optræde for hele skolen på sidste skoledag.

Også på musikskolen har jeg gennem mine børn oplevet både solo- og orkesterundervisning på meget højt niveau. Jeg er spændt på at se, hvordan samspillet mellem vores egne musikpædagogiske ressourcepersoner her i kommunen og Danmarks Underholdningsorkester kommer til at blive i forhold til de kommende musikpædagogiske tiltag.

Ud over det musikpædagogiske element i aftalen kan samarbejdet med Danmarks Underholdningsorkester også anskues som et løft til byens kultur- og koncertliv og profilere Viborg Kommune som en særlig frontløber på kulturområdet. Det er tydeligvis en væsentlig bevæggrund bag aftalen, og i Ulrik Wilbek og Katrine Fusager Rohdes læserbrev slår makkerparret fast, at Viborg nu får "vort eget" landskendte og landsdækkende orkester", og at Viborg bliver "Danmarks Underholdningsorkesters musikalske hjemmebane".

Hvad betyder det egentlig: Flytter orkesteret og musikerne hertil? Hvis ikke: Hvor megen tid er det planen, at orkesteret og dets musikere skal opholde sig i byen? Vil de fx afholde prøver her, og har vi i så fald faciliteterne til det?

Grunden til, at jeg stiller disse spørgsmål, er, at dirigent Andreas Vetö i orkesterets egen pressemeddelelse om samarbejdet "understreger, at Danmarks Underholdningsorkester fortsat også vil være at finde i hovedstaden: Det er ikke sådan, at vi rykker teltpælene op og forlader København. Vi slår bare et telt mere op, og vi er åbne for at brede os ud over endnu flere kommuner."

Hvis Viborg er orkesterets nye hjemmebane, er det altså ikke en eksklusiv hjemmebane, og hvis det lykkedes for orkesteret at slå flere "telte" op rundt om i landet, er det selvfølgeligt glædeligt for dem, men det vil i mine øjne reducere vores muligheder for at bruge aftalen til at profilere Viborg Kommune som en særlig spydspids på musikområdet betragteligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce