x
Annonce
Viborg

Hvornår er ordet frit? Det er det (næsten) altid!

Mandag, den 10. september 2018 Chefredaktør Lars Norup, Viborg Stifts Folkeblad Foto: Morten Dueholm

Nogle af de hårdeste reaktioner, jeg får fra folk med ansvar for fællesskabet på den ene eller anden måde, kommer på de læserindlæg, som er i vores medier. "Hvordan kan I gøre det?", "Det er jo bare nogle gamle brokhoveder!", "Det er jo tæt på injurier!", "Det kan du ikke være bekendt!" og så videre.

Jeg har det grundsynspunkt, at "ordet frit" skal tages bogstaveligt. Det drejer sig om ytringsfrihed. At folk kan få luft. Kort sagt: demokrati.

Det er sket mange gange, at jeg er dybt uenig med skribenten, og at jeg også synes, det kan være urimelige angreb på de personer, som bliver nævnt. Det er svært at sætte præcise grænser, men det sker, at jeg redigerer det værste ud eller simpelthen dropper et læserindlæg. Det sker sjældent.

Når det drejer sig om min egen person, så er der frit spil. Folk må gerne angribe mig. Nogle gange synes jeg, de fortjener et svar, og det giver jeg så ganske kort. Jeg synes, det er høfligt at svare og forklare, men oplevede i denne uge, at det blev opfattet negativt i den forstand, at "du vil jo have det sidste ord".

Jeg har påtaget mig hvervet at lægge ansigt til et medie, derfor skal jeg ikke være sart på nogen måde. Og jeg kan forsikre alle om, at man må mene og skrive, hvad man vil om det, jeg gør og skriver, der er ingen hævn eller på nogen måde en regning, som skal betales.

Sådan må det være for alle, der påtager sig ansvar i offentligheden. For eksempel politikere, ledende embedsmænd og folk, der sætter sig i spidsen for noget, der vedrører fællesskabet. For eksempel lederskab i et projekt, der koster millioner af fællesskabets kroner. Der kan komme diskussion og angreb på måden, sagen bliver håndteret på, og det er et vilkår.

I denne uge kom der et længere bittert angreb på Viborg Museum og en navngiven medarbejder. Det handlede om noget faglighed, som jeg ikke kunne vurdere, og det var ikke "pænt". Tæt på min grænse - og måske også på kanten af injurielovgivningen.

Derfor valgte jeg ikke som normalt at sætte indlægget i, men lod museumschefen kommentere alle beskyldninger styk for styk, hvilket jeg synes, han gjorde fremragende. Det var langt, alt for langt til tryk. Derfor blev kun konflikten omtalt i avisen, og det lange indlæg med museets kommentar blev bragt digitalt.

For mig at se en ordentlig måde at gøre det på. Langt, langt mere værdig end den debat, som trives på sociale medier. Men det er ikke alle enige i, og sådan er det.

-----------

Det har også været en uge, hvor mange på redaktionen som alle andre har haft ferie med deres børn. Samfundsmaskinen går simpelthen i stå, men vi andre skal knokle noget mere for at få det hele til at hænge sammen.

Jeg glæder mig, når mine kolleger oplever noget ekstraordinært på deres ferier. Og det er der flere, der har, så i morgen, mandag, er det store fortælledag.

Men igen - nu er der flere, der begynder sådan lidt forfra med at få opbygget leverancer af gode, lokale nyheder, interviews og reportager. Så sidder du derhjemme med en nyhed, som vi bør researche på, så send tippet på mail til viborg@viborgfolkeblad.dk.

God søndag!

Jeg har påtaget mig hvervet at lægge ansigt til et medie, derfor skal jeg ikke være sart på nogen måde. Og jeg kan forsikre alle om, at man må mene og skrive, hvad man vil om det, jeg gør og skriver, der er ingen hævn eller på nogen måde en regning, som skal betales.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hverdagsbetjentenes storhedstid

Annonce