Annonce
Danmark

I Norge bekæmper de corona med ’dugnad’, og det er ikke en medicin

Ambassadør Jarl Frijs-Madsen overrækker ridderkorset til Åge Hareide i august da smitten var lav.
Annonce

Når jeg tænker tilbage på coronakrisen i Norge, er der særligt én episode, som står stærkt.

Det var en lørdag i slutningen af marts, hvor min hustru og jeg gik ind i et butikscenter på hovedgaden i Oslo, Karl Johans Gate. Alle 20 butikker var åbne, som de har været under hele epidemien, men der var ingen kunder. Nul. Eller rettere to. Min hustru og jeg. En butiksejer kom løbende mod os og hilste hjerteligt, og så sagde hun: ”Det er ikke fordi, jeg vil prøve at sælge noget til jer. Jeg er bare så glad for at se nogle mennesker”.

Jeg havde så ondt af hende og alle, der oplevede, at kunderne forsvandt fra den ene dag til den anden.

Jarl Frijs-Madsen, Danmarks ambassadør i Norge

400.000 mennesker blev ramt af arbejdsløshed i Norge, da landet lukkede ned. Det på trods af, at Norge egentlig aldrig har været så hårdt ramt af selve epidemien bortset fra de første tre-fire uger i marts. Tværtimod er Norge et af de lande, som har været mindst ramt, hvad enten man kigger på antal smittede, indlagte eller døde. Sidstnævnte er stadig ikke nået over 300. Til sammenligning har Sverige 6000 døde og Belgien 15.000.

Hvorfor har Norge klaret sig så godt i denne epidemi? Det er der grundlæggende fire årsager til: 1) At statsminister Erna Solberg den 12. marts indførte med sine egne ord ”de skrappeste restriktioner i fredstid” 2) At befolkningen er geografisk spredt. Der er 2500 km fra nord til syd – altså længere end fra København til Rom. 3) At der er et meget velfungerende sygehusvæsen 4) At man i Norge har begrebet ’dugnad’.

Et ord som jeg måtte bruge måneder på at forstå, men som kan oversættes til en frivillig, ubetalt indsats til gavn for fællesskabet. I ordets oprindelse har det intet med corona at gøre.

Det bruges eksempelvis, når en gruppe forældre mødes en lørdag i den lokale børnehave for at hjælpe med at male legepladsen. Men nu bruger statsministeren og sundhedsministeren det til at beskrive, hvad de forventer af nordmændene: At alle leverer en frivillig indsats i form af afsavn, afstand, god håndhygiejne til gavn for sundhedssystemet, risikogrupperne og dermed hele det norske samfund. I lang tid bidrog stort set alle til denne nationale dugnad, og smitten var næsten ikke-eksisterende.

Men i efteråret kom coronatrætheden. En del nordmænd, særligt de unge, orkede ikke at overholde alle reglerne for sjette måned i træk. Og nu har Norge, som andre lande, fået en ny smittebølge, og den er fortsat ikke under kontrol, selvom regeringen har indført nye, strenge tiltag, og at Oslo og Bergen, hvor det er særligt slemt, næsten er lukket ned.

For os på ambassaden i Oslo har næsten alt, hvad vi arbejder med i dag, en coronavinkel. Vi rådgiver danskere og nordmænd om indrejseregler og vi hjælper danske virksomheder med at få nye kunder i Norge og dermed genstarte dansk økonomi. Vi er løbende i kontakt med den norske regering nye tiltag, som Danmark enten kan lære af eller som påvirker danske borgere og virksomheder.


For os på ambassaden i Oslo har næsten alt, hvad vi arbejder med i dag, en coronavinkel. Vi rådgiver danskere og nordmænd om indrejseregler og vi hjælper danske virksomheder med at få nye kunder i Norge og dermed genstarte dansk økonomi.


Det er meningsfyldt arbejde, men vi glæder os til at dugnaden og vaccinen gør, at vi engang i 2021 kan komme tilbage til noget, der minder om tiden før corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce