Annonce
Viborg

I sine lysters vold: Marie Grubbe valgte kærligheden og endte på fattiggården

Tjele Gods ligger cirka 15 kilometer øst for Viborg. Stedet er privatejet og drives som skov- og landbrug. Foto: Morten Pedersen
Marie Grubbe udfordrede mandekønnets dominans længe før, der var noget, der hed kvindefrigørelse. Hun tilhørte aristokratiets absolutte elite, men ofrede alt i jagten på ægte kærlighed.
Annonce

TJELE: Der kan skrives lange bøger om alt det, der er foregået bag de tykke mure på Tjele Gods gennem århundrederne.

Zoomer man ind på sidste halvdel af 1600-tallet, så bliver det nærmest til en fortælling fra de grå sider.

Her finder vi Marie Grubbe, og som alle gode historier er hendes en om storhed og fald – og ikke mindst lidenskabelig, utæmmet sex.

Hun blev i 1643 født ind i en tid, hvor en kvinde var lige dele handelsvare og pyntegenstand, men Marie Grubbe ville sin egen vej i livet og gav fanden i etikette og traditioner.

Hendes far var adelsmanden Erik Grubbe, og han sendte hende som ung til København, hvor hun vandt stort i kærlighedens lotteri.

I 1660 blev hun som 17-årig gift med den fem år ældre Ulrik Frederik Gyldenløve, og han var ingen hvem som helst. Hans far var Frederik III, konge over Danmark, og skønt Ulrik var en uægte søn, så var han en anerkendt en af slagsen.

Han var imidlertid også allerede blevet hemmeligt gift med en anden kvinde året i forvejen, og blandt andet af denne grund blev ægteskabet med Marie Grubbe et giftigt et af slagsen.

Tjele Gods kort fortalt

Hvor: Godset ligger nord for landsbyen Ørum mellem Viborg og Randers.

Hvornår: Tjele Gods kan føre sin historie tilbage til 1300-tallet.

Nu: Herregården har været ejet af adelsslægten Lüttichau siden 1737, og det drives som land- og skovbrug. Aktuelt er den nuværende godsejer i færd med at omlægge til økologisk drift.

Annonce

Dødsstraf for utroskab

Parret tilhørte datidens absolutte elite, og i 1664 tog Ulrik Frederik Gyldenløve endnu et skridt op ad karrierestigen, da han blev udnævnt til statholder (vicekonge) i Norge.

Parret flyttede sammen til Oslo, men det ændrede ikke på, at deres forhold havde nogenlunde samme temperatur som det norske klima.

Da en ung, fransk adelsmand ved navn Blanquefort på et tidspunkt gjorde tilnærmelser til Marie Grubbe, tog hun ham på ordet, og han tog hende. Det samme gjorde også hendes mands sekretær, Joachim Lambert.

Da Ulrik Frederik Gyldenløve fik nys om sin kones udskejelser, forlangte han at blive skilt - at han selv havde været om sig var sagen uvedkommende.

Utroskab var en alvorlig forseelse, som principielt kunne straffes med døden. Marie Grubbe gik til bekendelse og blev sendt hjem til sin far på Tjele Gods i vanære, men dog med livet i behold.

Med sig fik hun også sin medgift på 12.000 rigsdaler, men i stedet for at vende hjem til sin skumlende far, drog hun ud i Europa med sin pengekiste. Ikke alene, men arm i arm med sin egen søsters tidligere mand, Stygge Høeg.

Rygter sagde, at de to allerede havde plejet omgang gennem længere tid, og nu levede de det vilde liv rundt om i Europa og fyrede i løbet af bare to år det af, der i dag ville svare til et større millionbeløb, på fest og udskejelser.

Annonce

Stilhed før stormen

Da pengene slap op, kunne Marie Grubbe alligevel godt bruge sin far hjemme på Tjele Gods.

Han har næppe stået med armene bredt ud i øm omfavnelse, men tog hende alligevel til nåde, da hun lovede, at det vilde liv lå bag hende.

Hun var stadig kun 30 år, da hun nu for anden gang blev gift, og igen var giftermålet styret af faderens hånd. Denne gang blev hun smedet sammen med godsejeren Palle Dyre. Og tilsyneladende holdt hun ord. I hvert fald blev der i en længere årrække stille omkring Marie Grubbe.

Men det var stilhed før stormen.

Barokmaleri af Marie Grubbe. Maleren er ukendt, og han har formentlig aldrig selv set Marie Grubbe, så der er tale om en historisk fortolkning.
Annonce

Med Søren i høet

I 1685 var Erik Grubbe blevet en gammel, træt mand, som derfor overlod driften af Tjele Gods til sin svigersøn og datter.

Snart efter Marie Grubbe var flyttet ind i sit barndomshjem, begyndte rygterne at svirre blandt tjenestefolkene:

Borgfruen havde et eller andet for med staldknægten, Søren Sørensen Møller.

Hver gang Palle Dyre var bortrejst på forretning, blev Søren inviteret ind i Marie Grubbes gemakker. I begyndelsen forsøgte hun at være diskret ved at haspe tjenestefolkenes døre fra ydersiden om natten, men snart lod hun stå til, så det blev åbenbart for enhver, at en kødelig affære udspillede sig.

Vidner kunne sidenhen fortælle, hvordan de to kyssede lidenskabeligt, og hvordan Sørens hænder var på Marie Grubbes bryster og også 'andetsteds' på hendes krop.

På trods af at skandalen snart blev en offentligt kendt hemmelighed, valgte Marie Grubbes mand, Palle Dyre, tilsyneladende at se den anden vej. Måske med tanke på den betragtelige arv, der ventede i horisonten, når hendes far engang kradsede af.

Den gamle havde derimod fået nok af sin datters umættelige behov for mænd. I 1690 skrev Erik Grubbe til kongen og bad ham gøre Marie Grubbe arveløs.

Hovedbygningen her er fra 1500-tallet. Engang gik Marie Grubbe rundt i dets sale og gemakker. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Endte som fattig kone

En kongelig undersøgelseskommission senere blev det sådan.

Adskillige vidner forklarede samstemmende, at den lavbårne Søren og den adelige Marie havde et erotisk forhold til hinanden, og i 1891 blev Marie Grubbe som 48-årig forvist fra Tjele Gods.

Men forholdet til Søren havde ikke bare været fysisk - de to elskede tilsyneladende hinanden, for han drog med hende i eksil, selv om hun både var en del ældre end ham og ikke længere havde hverken status eller penge at byde på.

Efter nogle omflakkende år slog de sig ned på den nordøstligste tip af Falster, hvorfra de passede færgefarten til Møn.

Desværre havde Søren Sørensen Møller hang til flasken og han kom i både slagsmål og andre problemer. Helt galt gik det, da han i 1711 i beruset tilstand kom til at dræbe en mand med et bøsseskud. Det fik han tre års straffearbejde for, og han overlevede ikke det hårde fysiske arbejde.

Tilbage sad Marie Grubbe. Hun var arveløs, udskammet, aldrende og alene. Ifølge en fattigprotokol fik hun fattighjælp i årene 1714-1716, men derefter løber alle spor ud i sandet. Formentlig er hun død i 1716, men det vides ikke, hvor hun blev begravet eller hvordan.

Ulrik Frederik Gyldenløve, uægte kongesøn og Marie Grubbes første ægtemand.
Annonce

Hun lever evigt

Marie Grubbe døde ludfattig, men ikke nødvendigvis ulykkelig og fuld af fortrydelse.

Gennem sit liv stod hun ved flere korsveje, hvor hun kunne have valgt den lige, lette vej. Hun tog den stenede, spændende sti i stedet og levede med konsekvenserne.

Det er 300 år siden, Marie Grubbe døde, men tiden har bestemt ikke kulet mindet om hende ned på glemslens kirkegård.

Ludvig Holberg har skrevet om hende. H. C. Andersen og St. Steensen Blicher lige så. Og i december måned sidste år blev en monologforestilling om hendes liv sat op på Tjele Gods i riddersalen, hvor Marie Grubbe engang selv havde sin gang.

- Billetterne blev revet væk, så det viser stor interesse både for stedet og historien om Marie Grubbe, fortæller Ditlev von Lüttichau, der er den nuværende ejer af Tjele gods.

Stedet har været i hans families eje siden 1739, og han er tiende generation, som nu driver de cirka 3500 hektar land- og skovbrug.

Selv afholder Ditlev von Lüttichau sig fra at fælde dom over Marie Grubbe. Han nøjes med at konstatere, at hun har sat et aftryk, der giver genlyd gennem århundrederne.

- Hun fulgte sit hjerte, og det er da fantastisk, at hun stadig er genstand for fortolkning her 300 år efter sin død. Det er lige fra billedet af den frigjorte kvinde, som var forud for sin tid, til teorien om, at hun måske har haft en neurologisk lidelse. Det sidste er i den mere kuriøse ende af fortolkningsskalaen, siger han med henvisning til, at neuropsykologen Lise Ehlers i 2003 fremlagde en hypotese om, at Marie Grubbes udsvævende adfærd kunne skyldes en hjerneskade på frontallapperne.

Søren Sørensen Møller passede heste i denne staldbygning. Han fik også lov at komme ind i de fine gemakker til Marie Grubbe. Foto: Morten Pedersen
I dag er der stadig hestestald i bygningen. Foto: Morten Pedersen
Den berømte Marie Grubbe, hvis liv er blevet udødeliggjort af blandt andre Ludvig Holberg og Steen Steensen Blicher voksede op på Tjele, hvor hendes portræt i dag hænger i riddersalen. Foto: Morten Pedersen
I december 2018 opførte man monologforestillingen "Marie Grubbe - den hjemvendte" på Tjele Gods. Det blev en stor succes. Foto: Morten Dueholm
Riddersalen her ligger i det såkaldte stenhus, som er godsets ældste del fra 1300-tallet. Det var herinde, der sidste år blev opført en monologforestilling om Marie Grubes Liv. Alle forestillinger var udsolgt. Foto: Morten Pedersen
Tjele Gods. Foto: Morten Pedersen
Tjele Gods. Foto: Morten Pedersen
Grafik: Jens Nex
2 - spaltet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce