Annonce
Viborg

Jægerrådets kvindelige formand: - Jeg har aldrig fået eller forventet særbehandling

Linda Nielsen er formand for Viborg Jægerråd, og hun elsker at kunne have indflydelse på sin elskede hobby. Foto: Morten Dueholm
Linda Nielsen er formand for Viborg Jægerråd. Hun har altid ønsket at have indflydelse på foreningslivet, og det har aldrig haft nogen betydning for hende, at hun ofte har været eneste kvinde i forsamlingen.
Annonce

Viborgegnen: Hendes far kunne gå markerne tynde med sin bror, når de på jagt efter ræve eller agerhøns havde geværet med over skulderen. Der var ikke noget hjortevildt at skyde i området dengang, så det var småting, de kom hjem med. Alligevel blev de ved.

Der var ikke andre i familien end de to, der gik på jagt. Derfor var der heller ingen til at arve det gamle, spanske jagtgevær, da Linda Nielsens far gik bort i 1980.

Linda selv var blot 19 år gammel og havde intet at bruge sådan et våben til. Derfor blev det hendes kæreste, Niels, der arvede det. I en tid i hvert fald.

I dag er Linda Nielsen en erfaren jæger, der med årene har involveret sig mere og mere i jægernes foreningsarbejde. Nu er hun formand for Viborg Jægerråd og har været det i otte år.

Til dagligt arbejder Linda Nielsen som sælger, men fritiden bruger hun primært på det frivillige arbejde i Jægerrådet.
Annonce

Inkarnerede jægere

Efter faderens død for snart 40 år siden flyttede Linda Nielsen med kæresten til Søvsø ved Daugbjerg, hvor de har boet siden. Og det var her på egnen, at Linda Nielsen for alvor fik øjnene op for at gå på jagt.

Området var og er specielt godt til andejagt, da istidslandskabet har dannet dødishuller i form af moser, hvor ænderne sætter sig.

- Herude var alle inkarnerede jægere. Alle uden undtagelse. Når man skulle ud ad døren omkring den 1. september, hvor andejagten går ind, så lød det simpelthen som om, tredje verdenskrig var brudt ud, siger Linda Nielsen og slår en latter op.

Linda Nielsen gad ikke sidde hjemme og kukkelure, mens manden og resten af nabolaget gik på jagt. Derfor blev hun i 1985 gift med både Jægerforbundet og Niels.

Hun var 24 år, da hun fik sit jagttegn, og dengang var det noget særligt med en kvinde i flokken.

- Jeg gik på handelsskolen, og jeg fortalte ingen, at jeg var i gang med at tage jagttegn. Jeg ville ikke skilte med det, for det var nok lidt underligt, fortæller Linda Nielsen, der også var eneste kvinde på jagttegnskurset.

Da jagttegnet var i hus, ønskede Linda Nielsen at få sin fars gevær tilbage. Det var der heller ingen diskussion om, og det gamle spanske gevær er den dag i dag stadig det, som Linda Nielsen går på jagt med.

- Det er det eneste gevær, jeg har haft. Det har så stor affektionsværdi for mig, at det kun er det gevær, jeg vil bruge. Nogle har gjort grin med, at det er et billigt spansk gevær, men det var det eneste, min far havde råd til dengang, og det betyder rigtig meget for mig, siger hun.

Annonce

Noget at skulle have sagt

Linda Nielsen er ikke typen, der gør noget halvt. Derfor meldte hun sig med det samme ind i den lokale jagtforening, som hun siden har været en del af.

- Jeg har altid syntes, at man skulle støtte op om de lokale foreninger. Min far var også meget foreningsengageret, så det var naturligt for mig, at man deltog og viste flaget, siger Linda Nielsen, der sammen med husbonden kom med i Daugbjerg/Mønsted Jagtforening.

Der var ikke andre kvinder i foreningen dengang, men det gjorde ikke Linda Nielsen noget.

- Til gengæld jokede jeg tit med, at det var dejligt, der ikke var andre kvinder med, for så var der aldrig kø ved dametoilettet, siger hun og griner.

Linda Nielsen var en del af bestyrelsen i den lokale jagtforening i 17 år. Og det er nok egentlig ikke så mærkeligt, at hun ville være med, der hvor tingene sker.

- Det er nok lidt kendetegnende for mig, at jeg søger indflydelse. Jeg vil gerne have noget at skulle have sagt, gøre et godt stykke arbejde og samtidig lave nogle retningslinjer for, hvordan tingene skal være, fortæller hun.

De seneste år har Linda Nielsen været plaget af leddegigt, hvilket har gjort det svært for hende at gå langt og i ujævne terræner. Derfor har hun i stedet fokuseret endnu mere på foreningsarbejdet, hvor hun kan få lidt af sin jagtlyst stillet.

Ægteparret Linda og Niels bor i et naturskønt område i Søvsø ved Daubjerg, hvor de både har geder, gæs, køer og hunde.
Annonce

Kvindelig formand

Da Jægerforbundet fik ny struktur efter kommunesammenlægningerne i 2007, blev der oprettet et fællesråd. Viborg Jægerråd. Her forsøgte flere i forbundet at overtale Linda Nielsen til at blive formand.

Hun følte sig på daværende tidspunkt ikke klar til posten, men efter nogle turbulente startår i Jægerrådet skulle der vælges ny formand igen. Flere pegede på Linda Nielsen, og hun gik direkte fra posten som suppleant til formand.

Det har hun været i otte år.

- Jeg er nok den type, der enten går helhjertet ind i tingene, eller også beskæftiger jeg mig ikke med det. Det er enten eller. Hvis man påtager sig en opgave, så udfører man den. Man skal ikke bare have en titel og så ikke få tingene gjort, slår hun fast.

Jægerrådet agerer som det politiske mellemled mellem de lokale jagtforeninger, kommunerne og Jægerforbundet. Rådet har også en repræsentant siddende i Viborg Kommunes Det Grønne Råd.

Foto: Morten Dueholm
Annonce

Kompetencer og ikke køn

- Det er sjovt, Linda, så sidder der 70 mennesker herinde, og den eneste kvinde – det er formanden.

Sådan sagde et medlem for nyligt under et møde, og først dér gik det op for Linda Nielsen, at manden havde ret.

Hun lægger nemlig ikke mærke til det selv. Måske er det fordi, hun er så vant til at være eneste kvinde, måske er det fordi, hun ikke ser på jægernes køn. Hun tænker ikke sig selv som kvindelig formand. Bare formand.

- Jeg tænker vitterligt aldrig over det. Hverken det at være kvindelig jæger eller kvindelig formand. Jeg tænker, at jeg er valgt som formand, fordi jeg har kvalifikationerne til det, og ikke fordi jeg er kvinde. Jeg har aldrig fået eller forventet særbehandling, siger Linda Nielsen.

Hun mener, at man i alle situationer i både arbejds- og fritidslivet bør kigge på personlighed og kompetencer og ikke på kønnet.

I øvrigt har hun kun hørt positivt om de kvindelige ledere, der er i jagtverdenen.

- Jeg har faktisk hørt flere sige, at de jægerforeninger, der fungerer bedst, det er der, hvor der er kvindelige formænd. Det kommer nok af, at man befinder sig i en mandsdomineret verden, og så tænker man, at man skal gøre det 110 procent, fordi der nok er mere fokus på, hvordan det kører hos kvinderne. Derfor skal man bevise, at det kører ordentligt, siger Linda Nielsen med et smil.

Logo: Jens Nex
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

VFF sætter sig tungt på førstepladsen - slår Silkeborg i topopgør

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Annonce