Annonce
Rund om Viborg

Kølvrå - en kun 65 år gammel by

I 1950 blev flyverbyen, der kom til at hedde Kølvrå, grundlagt i en sandet hedeplantage med grusgrave.

Byen Kølvrå blev grundlagt i marts 1950, da en lille flok håndværkere med smeden Kjærsgaard-Hansen i spidsen stiftede boligforeningen »Granly« med ham selv som formand. Det var samme år, som det danske flyvevåben blev en selvstændig, militær enhed, og formålet var at skaffe billige lejeboliger til de ansatte på den nærliggende Flyvestation Karup.

Annonce

Planen var at opføre husene i Karup, men da sognerådet her sagde nej til byggeriet, henvendte boligforeningen sig i stedet til daværende Grove Kommune, der straks sagde ja. Derfor kom den nye by for de ansatte på flyvestationen til at ligge tættest muligt flyvestationen, kun adskilt af Viborg-Herning-landevejen.

På den bare mark

Inden Kølvrå var der kun sandede marker, hede, småplantager og grusgrave i området. Jorden tilhørte Kølvrågård, deraf bynavnet, som solgte den til boligforeningen, hvorefter Kjærsgaard fik et arkitektfirma i Silkeborg til at tegne 14 huse. Blandt dem var der en købmandsbutik og en bagerforretning, beliggende ved Herningvej over for hovedvagten.

En hel by var der slet ikke tænkt på i første omgang. De 14 huse blev bygget langs en markvej i en lille plantage, men allerede før de var færdige, måtte boligforeningen i gang med at planlægge yderligere 45 huse. Kort tid efter var der behov for 100 huse mere, og da boligministeriet forlangte at få en byplan, udarbejdede arkitektfirmaet en udførlig plan over den nye by.

Helt fra grunden

En grusgrav blev brugt til garageanlæg med garagerne indbygget i skrænterne, en anden til et anlæg med små søer, og der blev afsat plads til en ny, stor skole, en kirke med tilhørende kirkegård og et rådhus.

Alle veje var kurvede og uden vejkryds for at undgå ulykker, og den planlagte industri lå længst væk fra byen på den anden side af jernbanen for ikke at genere med støj eller forurening.

Midt i byen var afsat en grund til et butikstorv. Det blev anlagt i 1953-54 og udgjorde Danmarks første, egentlige handelsgågade, hvor man kunne gå fra den ene til den anden af de 12 forretninger ad en bred, asfalteret sti i fred for bilerne.

Nedenfor var der parkeringspladser omkring et grønt område. Byplanen var så velgennemtænkt, at den blev brugt på Polyteknisk Læreanstalt som et skoleeksempel på en mønsterby, og byen vakte opmærksomhed over hele landet.

Moderne med måde

Boligerne var efter den tids forhold meget moderne med centralvarme, badeværelse og træk og slip og oven i købet til en billig husleje. Indbyggerne var fortrinsvis unge børnefamilier, hvor fruen typisk var hjemmegående - mere moderne var man altså ikke..

Der var masser af børn i byen, og den gamle skole blev hurtigt for lille, så i 1952-1953 blev der bygget en stor, lydisoleret skole med gummigulve, træk og slip, en stor gymnastiksal med baderum, sløjdlokale og meget mere.

I 1959 blev skolen udvidet med en tilbygning, og den blev efterhånden en stor, tosporet skole med 10 klasser. I de glade tressere gik det fortsat fremad, og i 1966 fik byen en børnehave.

Tilbagegang

Kølvrå var således de første årtier et meget levende lokalsamfund med en stor, moderne skole, 20-30 handlende og håndværkere, en jernbanestation og et rigt foreningsliv. Men i 1970'erne begyndte det at gå tilbage. I dag er der stadig flere end 700 indbyggere, men byen har karakter af en slags bydel eller forstad til Karup, som ligger under to kilometer væk.

Alle forretninger på Torvet lukkede en efter en. Stationen og jernbanen er også forlængst historie, og det samme er skolen. Der er dog stadig flere foreninger, et medborgerhus, et idrætsanlæg, et friluftsbad, en daginstitution og adskillige håndværkere i Kølvrå.

Kilde: Inger Merstrand, Karup lokalhistoriske arkiv

Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Flugtbilisten er fundet

Viborg

Kommunen sælger 'bunker' på Mellemvej

112

Stor lettelse efter opklaring af færdselsdrab: Familien nåede at få nyheden, inden den rejste hjem

Annonce