Annonce
Danmark

Kaj Munks færden i Vestjylland

Annonce

Kaj Munk kaldedes til sognepræst i det vestjyske sogn Vedersø lidt nord for Ringkøbing i 1924 efter samme år at have bestået teologisk embedseksamen ved Københavns Universitet.

Det var en stor omvæltning for ham at skifte det studentikose ungdoms- og studenterliv på universitetet og ikke mindst på Regensen i det livfulde københavnske menneskemylder ud med et liv som sognepræst i en afsidesliggende præstegård et par kilometer udenfor en lille vestjysk landsby fem kilometer fra Vesterhavet, hvor menneskemylderet var til at føle på. Her færdedes på grusvejene kun skolebørn, koner på vej til og fra købmanden, fiskere og husmænd.

Munk hævder da også, at hans første år i Vedersø ikke var hans lykkeligste, men de var hans lærerigeste, tilføjer han. Dermed mener han, at han i den første tid i sit sogn fandt sin form, og at han lærte at kende de mennesker, som han skulle være præst for.

Naturligvis opdagede han snart, at der blandt sognebørnene var nogle, der ved deres hele væremåde i særlig grad tiltalte ham. Dem holdt han fast ved i hele sit korte liv, hvoraf næsten halvdelen tilbragtes i embedet i Vedersø.

Jon Høgh

Det gælder den hjertelige og hæderlige fisker, husmand og jæger Johan Kjærgaard, der boede længst ude i Klitten og derfor kun kaldtes Johan fra æ Havbjerge. Johan var Kaj Munks foretrukne jagtkammerat rundt om på digterens vidtstrakte jagtrevirer, der strakte sig fra Johans hjemland Husby Klitplantage over Linde og Ravnsbjerg lidt nordvest for Holstebro og derfra videre over Vind Hede, hvor Munk havde købt et stykke hede, der den dag i dag bærer hans navn, til hans jagtejendom ’Lokkelykke’ og alle dens herligheder og Rejkjær Plantage en halv snes kilometer øst for Vedersø, hvor en mindesten dybt inde i skoven fortæller, at ’Den storslagne vestjyske natur/trykked mig bøssen i hånden./Lod harer og ræve og agerhøns/til min opbyggelse passere vildt revy,/og gav mig et strålende bundt kammerater’.

Hos Gamle Maren, der boede få hundrede meter fra Johan, kom præsten Kaj Munk hver juleaftensdag for at ønske glædelig jul. Under besøget drak de sammen en kop kaffe og sludrede lidt, og når Munk atter tog af sted, takkede Maren gerne, fordi hun var blevet beæret med hans besøg, med ordene: ’Tak, manne tak, og ret manne tak!’ Sådan en afskedshilsen mente Munk var til opbyggelse for sognepræsten.


Hos Gamle Maren, der boede få hundrede meter fra Johan, kom præsten Kaj Munk hver juleaftensdag for at ønske glædelig jul. Under besøget drak de sammen en kop kaffe og sludrede lidt, og når Munk atter tog af sted, takkede Maren gerne, fordi hun var blevet beæret med hans besøg, med ordene: ’Tak, manne tak, og ret manne tak!’ Sådan en afskedshilsen mente Munk var til opbyggelse for sognepræsten.


Husby ligger 8 km nord for Vedersø. Her var salmedigteren Karl Lauritz Aastrup sognepræst. Aastrup, der bl.a. skrev ’Du gav os, oh Herre, en lod af din jord’ var det 20. århundredes største danske salmedigter; Munk var samme århundredes største danske dramatiker. De to digterpræster var ofte sammen, men de var også i lange perioder opfyldt af vrede mod hinanden og sås ikke. Kaj Munk har aldrig fortalt herom, men det har Aastrup i sine ’Erindringer’, der under denne opfindsomme titel er udgivet på Gads Forlag i 1999.

I 1928 debuterede Kaj Munk som dramatiker på Det Kgl. Teater med dramaet ’En Idealist’, der fik en sønderlemmende kritik af samtlige teateranmeldere. Fiaskoen benyttede Munk samme år til at få succes på en anden scene, nemlig den i forsamlingshuset i Vedersø, hvor han som formand for Ungdomsforeningen instruerede årets dilettantforestilling, Chr. Hostrups ’Soldaterløjer’ hvor en ung pige, Lise Jørgensen, spillede hovedrollen som den ombejlede frk. Lange, der, set med instruktørens øjne, ikke var god til at udføre et teaterkys. Det måtte øves, og dermed indledtes et forhold, der førte med sig, at Lise Jørgensen og Kaj Munk indgik ægteskab på digterens fødselsdag den 13. januar 1929. Han fyldte den dag 31. Hun var 19½.

Forsamlingshuset, hvor det foregik, eksisterer ikke mere. Men der er bygget et nyt, der står i direkte forbindelse med Vedersø Idrætsefterskole.

Som genbo ved kirkebakken ligger den gamle skole, hvor kirkebetjent i alle Munks Vedersø-år, Viggo Thornvig, boede. Her kom Kaj Munk meget, ikke kun i embedsmedfør, men også som ven af Viggo, der har fortalt om Munk og deres samarbejde i en lille bog, ’Oplevelser med Kaj Munk’, 1983.

Den lille vindblæste kirke fra 1200 er fuldstændigt uden indre og ydre pragt. Dog har den gamle bygmester herinde udformet et stenhoved af Odins søn, Vidar, der har givet navn til Vedersø. Under Ragnarok dræbte Vidar Fenrisulven, men han talte aldrig om det. Vidar sagde sjældent noget, og derfor kaldes han Vidar den tavse. Det tilnavn passede vældig godt til ham, mente Munk, der humoristisk tilføjede, at det var let at tale med en vestjyde, for i det meste af samtalen drejede det sig om at tie stille.

På kirkegårdene ligger de nu alle sammen. K.L. Aastrup og Johan fra æ Havbjerge på Husby Kirkegård. Lise og Kaj Munk og deres søn, Helge, ved kormuren i Vedersø. Et øjekast derfra hviler Viggo Thornvig; syd for kirkebygningen Gamle Maren, hvis grav er efeubevokset som Kaj Munks. I det sydvestlige hjørne finder vi Marie Sands grav. Hendes død i barselsseng som 30-årig inspirerede Munk til at skrive ’Ordet’.

De hviler i fred, og det har de gjort længe. Om dem og mange flere kan man læse i den nyudgivne bog ’Mennesker og steder. Vestjysk digterrute. Kaj Munk’.

Annonce
Annonce
Viborg

Et sidste farvel til Carte Blanche

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Her er de nye restriktioner, der gælder fra mandag

Viborg

Udlændingeministeren er ikke dommer

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Annonce