Annonce
Viborg

Kampen om tronen: På denne mark blev kongens hoved kløvet

Grathe Hede syd for Viborg blev afslutningen på en blodig borgerkrig mellem de tre danske kongsemner Svend, Knud og Valdemar. I dag markerer en mindesten, hvor Svend Grathe blev stedt til hvile efter slaget. Arkivfoto: Preben Madsen
For 850 år siden flød blodet på Grathe Hede i et slag, hvor rigets fremtid balancerede på en knivsæg.
Annonce

*Denne artikel blev oprindeligt bragt i 2012 - vi 'genudsender' den i forbindelse med artikelserien Gaden, som i denne uge fortæller om Gravene i Viborg, der har forbindelse til slaget på Grathe Hede.

VIBORG: Den gør ikke meget væsen af sig, marken syd for Viborg. Kun et stenmonument vidner om, at der på dette sted for mere end 850 år siden udspillede sig et slag, der skulle blive af afgørende betydning for danmarkshistorien.

Området hedder Grathe Hede, og 23. oktober 1157 stødte to hære sammen her i en bitter kamp om kongemagten i Danmark.

På den ene side stod kong Svend med sine styrker - på den anden kong Valdemar med sine mænd. Inden dagen var omme, kunne den ene sætte kronen på sit hoved. Den anden ville have fået sit kløvet af et øksehug.

I 1157 tørnede to hære sammen i et slag, der skulle komme til at forme Danmarks videre fremtid. Illustration: Blicheregnens Museum.
Annonce

Blodgildet i Roskilde

Danmark var i disse år delt i tre mellem de tre kongsemner, Svend, Knud og Valdemar, der hver især gjorde krav på tronen.

Efter at have krigedes i mere end 10 år, mødtes de tre konger i august til et forsoningsgilde i Roskilde, hvor de skulle give hinanden håndslag på en aftale, der gjorde Valdemar til konge over Jylland, Knud til konge over Sjælland og øerne og Svend til konge over områderne i Skåne.

Men det, der skulle have været en forsoningsfest, endte i blod.

Knud og Valdemar havde i flere år været allierede i striden mod Svend, og Svend greb nu chancen og forrådte sine to medkonger. Hans mænd overfaldt dem og myrdede Knud i det, der siden blev kendt som Blodgildet i Roskilde.

Valdemar derimod undslap bagholdet og flygtede såret tilbage til Jylland.

To måneder senere stod de to rivaler opmarcheret over for hinanden på Grathe Hede, parate til det afgørende slag...

Annonce

Landet var tømt for mænd

Med film som Troja, Gladiator og Braveheart har Hollywood haft held til at fremstille fortidens krigsførelse som mægtige slag, hvor titusindvis af krigere stormer frem mod hinanden i jagten på ære eller en hurtig død.

- På Grathe Hede har de to hære sandsynligvis skulle tælles i hundreder og ikke tusinder, fortæller Line Højgaard, der er museumsinspektør ved Blicheregnens Museum.

- Hvis ikke landet havde været gennem borgerkrig gennem det meste af 25 år, havde man nok kunnet samle flere mænd, men efter så mange år med krig, har der sandsynligvis ikke været ret mange mænd i den våbenføre alder at tage af. På den tid havde man heller ikke professionelle hære stående, som man kender det fra nyere tid, stormændene rekrutterede først og fremmest deres mænd blandt bønderne, forklarer Line Højgaard.

Ingen ved, om det nøjagtig var her, slaget fandt sted, for Grathe Hede er et stort område. Men mindestenen står i hvert fald her. På billedet ses Line Højgaard (til højre) og Inger Michelsen fra det nærliggende Blicheregnens Museum. Arkivfoto: Preben Madsen
Annonce

Bønder bevæbnet med køller

Blicheregnens Museum ligger fem minutter fra Grathe Hede i landsbyen Thorning.

Bag museets glasmontrer ligger nogle af de fund, der gennem tiden er gjort på Grathe Hede, blandt andet øksehoveder, som kan have været brugt i slaget. Dem er der fundet mange af i området, men egentlig krigsudrustning som ringbrynjer, sværd og skjolde er aldrig blevet gravet op af jorden.

Måske ligger det stadig gemt under den midtjyske muld, eller måske har det aldrig været der, forklarer Line Højgaard:

- De fleste af de, der kæmpede, har været bønder, som stormændene har taget med til slaget. De har været bevæbnede med køller eller trælanser, og de heldige har måske haft en økse. Rigtige våben som sværd og skjolde var kostbare våben, som kun stormændene og måske nogle udvalgte mænd har haft. Og man må gå ud fra, at dyr udrustning, som er blevet tabt under slaget, er blevet samlet op bagefter, siger Line Højgaard som forklaring på, at det helt store fund efter slaget endnu lader vente på sig - hvis det da nogensinde kommer.

Museumsinspektør Line Højgaard fremviser her et af de øksehoveder, som er fundet i området. Det har formentlig været brugt i slaget. Arkivfoto: Preben Madsen
Annonce

Kongens død

Tilbage i 1157 måtte Svend erkende, at slaget gik dårligt.

Ved udsigten til nederlag flygtede han fra slagmarken på sin hest. Men han forregnede sig og tog et hvil, inden han var sluppet langt nok væk og blev taget til fange af Valdemars tropper.

- Han har sikkert forventet at blive bragt for kong Valdemar og måske benådet. Men historien siger, at han bliver slået ihjel af en bonde. Enten på stedet, eller også kommer der en bonde, mens han er undervejs til Kong Valdemar, og hakker sin økse i hovedet på ham. Det er usandsynligt, at Valdemar ville have sparet hans liv alligevel, for han havde brug for ro til at samle riget, fortæller Line Højgaard.

Det er med andre ord uklart, præcist hvordan Svend mistede livet den dag for snart et årtusinde siden.

Alle overleveringer siger, at det skete ved et øksehug til hovedet, men der findes ingen øjenvidneberetninger fra slaget, og den primære kilde kommer fra den store danske skriver og historiker, Saxo, som ikke blev født før 1160 og derfor først nedfældede historien om Grathe Hede mange år efter slaget.

Og da det som bekendt er sejrherren, der skriver historien, har Valdemar muligvis fået Saxo til at pynte på beretningen.

I 1157 tørnede to hære sammen på Grathe Hede syd for Viborg. Slaget efterlod Valdemar den Store som konge over Danmark og gjorde samtidig palisade-befæstningen af Viborg overflødig efter mere end 10 års borgerkrig. Volden og graven blev dog liggende op gennem århundrederne og gav sidenhen navn til to gader i Viborg. Illustration: Blicheregnens Museum.
Annonce

Det forsvundne skelet

Alligevel er der flere ting, der taler for, at Kong Svend rent faktisk blev sendt hinsides af et øksehug.

Sagnet siger, at han blev lagt til hvile i Grathe Kapel, der blev rejst som gravmonument for ham. I dag er kapellet væk, men fundamentet ligger under det sted, hvor mindestenen på Grathe Hede står.

I 1890’erne gravede et hold arkæologer fra Nationalmuseet på stedet og fandt et skelet, der blev beskrevet som en høj, spinkel mand, der aldersmæssigt har været 30-40 år, da han døde. De fysiske kendetegn matchede den hedengangne kong Svend, men endnu mere interessant er det, at issen var kløvet som ved et øksehug.

Nutidens arkæologer kunne uden tvivl udlede mere end deres kolleger fra 1890’erne, men der er et problem.

Skelettet er blevet væk.

Så sent som i 1994 eftersøgte man det på Nationalmuseet og Antropologisk Laboratorium i København, hvor Danmarks største samling af opbevarede skeletter findes, men uden held. Dermed bliver det sandsynligvis aldrig opklaret, om skelettet i Grathe Kapel virkelig var de jordiske rester efter Svend.

- Vi kan ikke være sikre på, at overleveringerne om slaget på Grathe Hede er nøjagtige. Jo længere tid, der går, jo mere fordrejede bliver den slags historier som regel. Men det er da interessant, at man for godt 100 år siden gjorde et fund, som måske ikke direkte bekræfter historien, men som i hvert fald ikke modsiger den,« mener Line Højgaard.

Annonce

Rigets fremtid var på spil

Én ting er sikkert. Slaget har fundet sted, og det kom til at udstikke den fremtidige kurs for Danmark.

Med Svends død kunne Valdemar endelig samle riget under én fane. Han var fosterbror til Absalon, der var en del af den magtfulde Hvide-slægt, som kæmpede på Valdemars side.

Som tak for Hvide-slægtens støtte gennem årene, udnævnte Valdemar Absalon til biskop, og sammen førte de to Danmark ind i en ny æra gennem et unikt samarbejde mellem kronen og kirken.

De byggede nye forsvarsværker og kirker, og grundlagde det, der siden skulle blive til København. Samtidig fik man én gang for alle gjort regningen op med folkeslaget Venderne, som havde hærget og plyndret det splittede danske rige ved enhver lejlighed. (Venderne levede i det, der i dag er Nordtyskland og Polen, red).

Ved sin død i 1182 havde Valdemar forvandlet et splittet land til et stærkt kongerige, og han blev ved sin død hyldet som Valdemar den Store.

Havde Svend derimod sejret den dag på Grathe Hede, havde historien set anderledes ud, vurderer Line Højgaard:

- Svend havde ikke den samme opbakning hos de magtfulde stormænd, og han havde heller ikke den samme støtte i kirken, som Valdemar havde. Så hvis Svend havde vundet, ville landet sandsynligvis fortsat have været splittet. Det er derfor, slaget på Grathe Hede var så afgørende. Det samlede folket og gjorde landet stærkt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

21 vil studere ny uddannelse i Viborg

Viborg

Blå partiers kamikazekurs

Annonce