Rødding/Løvel: Selv om vejret - for at sige det pænt - var varieret i påsken, så tog menighederne i Rødding, Løvel og Pederstrup godt imod, at man i år holdt tre forskellige slags udendørs gudstjenester under indtryk af corona-restriktionerne.
Man lagde ud skærtorsdag i Slugten i Løvel, hvor man samlede op mod de 50 personer, som forsamlingsloftet tillader, men uden at overtræde det. Der var god stemning med små og store børn, konfirmander, unge og ældre, og man sang påskesalmer, mens mændene fra menighedsrådet gjorde suppen klar ved bålet.
Påskemorgen klokken 6.30
Næste udendørs gudstjeneste var imødeset med en vis skepsis, fordi man som lidt af et eksperiment havde valgt at kalde folk til gudstjeneste på kirkegården i Rødding klokken 6.30 påskemorgen.
- Det kan ikke være vejret, der tiltrak folk. Vinden var bidende kold, og det var dunkelt endnu, da folk begyndte at samles. Ud over den lille flok, som var på arbejde, kom der 23-24 stykker mere, nogle med tæpper og dyner, andre med termokande og tekrus. Desværre var det overskyet, så vi oplevede ikke en egentlig solopgang, men vi registrerede da, at det var lysere, da vi gik, end da vi kom, fortæller sognepræst Niels-Peter Jacobsen.
Kuling, hagl og sne
Anden påskedag var gudstjenesten planlagt som en lille pilgrimsvandring i området omkring Løvel. Niels-Peter Jacobsen var på forhånd indstillet på, at der stort set ikke ville komme nogen, for vinden var i løbet af morgenen tiltaget til kulingstyrke, og hagl og sne kom strygende vandret ind fra vest. Alligevel dukkede der en pæn lille flok vejr-resistente sognebørn op for at gå med.
Man holdt også korte indendørs påske-gudstjenester i de tre sogne, men Niels-Peter Jacobsen synes alt i alt, at man var heldige med at flytte tre af gudstjenesterne ud i det fri.
- Min oplevelse er, at det næsten altid bidrager med noget godt, når vi en gang imellem skifter scenen fra kirkerummet til naturen. Også selv om vejret så er en usikkerhedsfaktor, konstaterer han.
Niels-Peter Jacobsen, sognepræst.Min oplevelse er, at det næsten altid bidrager med noget godt, når vi en gang imellem skifter scenen fra kirkerummet til naturen.