Annonce
Debat

KL: Velfærden har brug for et solidt fundament

Debat: I disse dage starter forhandlingerne om kommunernes økonomi for næste år. Vi står heldigvis med et godt udgangspunkt – nemlig en fælles ambition med regeringen om at sætte velfærden på dagsordenen. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vi også i fremtiden kan levere en ordentlig ældrepleje, skoler der danner og uddanner vores unge, dagtilbud af høj kvalitet, en værdig hjælp til borgere med psykiske og fysiske udfordringer, og alt den anden nære velfærd, som kommunerne leverer hver eneste dag.

Velfærden har brug for en permanent sikring. Vi går derfor til forhandlingerne med tre helt centrale emner: Et løft af servicerammen. Et højere anlægsniveau. Og en videreførelse af finansieringstilskuddet.

Zoomer vi ind på servicerammen og ser på befolkningsudviklingen, så kommer der mange flere ældre - især mange flere over 80 år - og vi ser flere med kroniske sygdomme som KOL og type-2 diabetes. Den udvikling kræver økonomi her og nu, men også langsigtede prioriteringer og løsninger. Helt banalt handler det om, hvorvidt der er personale nok til at tage sig af vores ældre, hvor mange bade de kan få, om de kan få gjort rent osv. Jo flere ældre jo flere opgaver. Det siger sig selv. Det haster også med at fylde brændstof på sundhedsvæsenet. Flere ældre og kronikere sætter sundhedsvæsenet under pres, og der er derfor brug for, at vi styrker det nære sundhedsvæsen – også økonomisk – så flere opgaver kan klares i det nære – tæt på borgerne og deres hverdag.

At servicerammen skal løftes, skyldes også udviklingen på områderne for udsatte børn og voksne og borgere med fysiske og psykiske problemer. På 5 år har der på landsplan været en stigning i psykiatriske diagnoser på 22 procent. I halvdelen af kommunerne har mere end hver 20. voksne nu en diagnose så som angst eller depression. Og på 7 år er andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose fordoblet. Det presser i den grad vores budgetter og de øvrige velfærdsområder.

Et andet tema er anlægsudgifterne. Altså kommunernes muligheder for at bygge og renovere og dermed sikre ordentlige rammer til vores borgere. Mange veje, skoler, plejecentre og daginstitutioner er nedslidte og trænger til at blive sat i stand. Men vi har også brug for at bygge nye institutioner til vores børn, plejecentre til de mange flere ældre og anlægge veje, som er sikre og trygge at færdes på. Til næste år regner kommunerne med at skulle bruge væsentligt flere penge end sidste år for at kunne sikre ordentlige rammer om vores velfærd. Men de ekstra penge må vi ikke bruge – og det kan mærkes på tilstanden.

Endelig lægger vi op til, at den særlige pose penge, der kaldes finansieringstilskuddet, fortsætter. Pengene er især til kommuner med ondt i økonomien og er afgørende for, at de kan få butikken til at løbe rundt. Tilskuddet er især vigtigt, fordi Folketinget ikke har leveret den lovede udligningsreform.

Vi går til forhandlingerne med forventningen om, at de valgløfter, som regeringen er kommet med under valgkampen, nu skal indfris. Befolkningen har et håb om, at både skoler, daginstitutioner, handicappede, psykiatrien, ældreplejen – ja stort set alle velfærdsområderne – står foran et markant løft. Med det udgangspunkt håber vi, at forhandlingerne vil skabe et fundament under fremtidens velfærd.

Jacob Bundsgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg FF For abonnenter

Chancen kan komme - før man venter den: Emil Scheel nåede knap at varme op, før han skulle på banen

Annonce