Annonce
Læserbrev

Klima. Drop nu Hærvejsmotorvejen

Læserbrev: I lørdagsavisen strør Hærvejskomiteens repræsentanter om sig med fakta, som falder i deres smag. Her er yderligere fakta, som det er på sin plads at gøre opmærksom på:

Beregningerne af det samfundsmæssige overskud er baseret på fiktive luftpenge, som kun eksisterer i modellens verden. Her sætter man et fiktivt pengebeløb på den værdi, det har for private bilister at komme et bestemt sted hen i deres fritid. Det er rene luftpenge. Ingen får nogensinde pengene i hånden - de eksisterer nemlig ikke.

Beregningerne bygger endvidere på, at den enkelte bilists forbrugsvaner er uændrede over de næste 50 år. Det er de ikke! Vores samfund ændrer sig hastigt i en mere bæredygtig retning. Husholdningsbudgetterne vil med stor sikkerhed ændre sig, så en større andel går til f.eks. mad og mindre til f.eks. fritidskørsel.

Endelig forudsætter Vejdirektoratet, at der de næste 50 år vil være konstant brug for at få arbejdskraft langvejs fra til virksomhederne. Imidlertid ved vi jo godt, at det går op og ned med beskæftigelsen over en lang periode. Coronakrisen betyder arbejdsløse, og erhvervslivet mangler lige nu ikke arbejdskraft. Over de næste 50 år vil der komme flere kriser, som ikke er forudsat af Vejdirektoratet.

Kørsel på motorvejen vil forøge CO2 udledningen. Anlæggelsen af vejen vil også udlede store mængder af CO2, og for cementens vedkommende vil det i følge Ålborg Portland ikke kunne reduceres synderligt vha af nye teknikker for produktionen. Det er ikke godt for klimaet.

Tab af værdifulde landskaber og naturområder indgår endvidere ikke i beregningerne, selv om det er værdier, som mange sætter pris på.

Der er ikke analyseret på, i hvor høj grad beregningerne er følsomme overfor ændringer i forventede trafiktal. Dvs. hvis trafikken bliver blot lidt mindre end forventet på grund af overskud af arbejdskraft eller ændrede forbrugsvaner, kender vi ikke resultatet.

En Hærvejsmotorvej koster 15 - 20 milliarder kroner at anlægge. Det er mange penge i forhold til projektets forkerte forudsætninger, store usikkerheder, tab og ulemper og mulige gevinster. Det kan være fornuftigt at lave store offentlige investeringer i en krisetid, men brug hellere pengene på klimatiltag eller – hvis det skal være indenfor transportområdet – til forbedringer af de eksisterende veje og jernbaner.

Ellen Frydendal
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndigheder advarede mod lungekræftskanning: Sygehuse fortsatte alligevel med forkert kræftskanning i et år

Annonce