Annonce
Læserbrev

Klimaet. Kære voksne, nu er det jeres tur!

Læserbrev: Det sidste halve år har én ting været en evig debat i medierne: Unge der skolestrejker for klimaet. Så sent som i fredags mødte en flok unge op ved domkirken her i Viborg, hvoriblandt der også var nogle enkelte voksne og ældre tilstede, som alle gik til rådhuset. Jeg var en af ”møgungerne”, der valgte at møde op til klimastrejke frem for sidste modul. Mere end én gang er jeg blevet spurgt: Hvorfor?

Dét er der ikke noget entydigt svar på, men ét af dem er, at jeg er bange. Ligesom så mange andre er jeg bange, for siden 7. klasse har jeg fået proppet fakta om klimakrisen i halsen. Faktisk har jeg kendt til den fra barnsben, men jeg begyndte først at blive bange, da jeg havde om den i geografi. Det begyndte nemlig at gå op for mig, at der ikke er nogen, der reelt gør noget for, klimakrisen er ikke en krise, det er politik.

Så sent som ved sidste valg så vi, at klimaet bare er endnu et emne på den politiske dagsorden. Men vores klima, vores jord, vores eksistens burde ikke være politik. Vi kan ikke ændre på dét faktum, men vi kan udnytte det: Vi kan presse politikerne.

Indtil nu har de unge skabt ravage. For at sige det, som så mange voksne har gjort, så burde vi sidde på skolebænken i stedet for at strejke, for det med strejker er vi da overhovedet ikke gamle nok til at forstå, og så skal vi også have vores uddannelse! Mit spørgsmål er bare: Hvem skal så presse på? Og det har da tydeligvis virket - i nogen grad. Det har skabt røre i alle kredse. Alle har en holdning til det, om man er enig eller ej, og tankerne er blevet ledt mod Paris-aftalen igen.

Om tre måneder og seks dage skriver vi år 2020, og dér skal de første mål til Paris-aftalen nås, men kan vi det? Forskere kommer med tidligere og tidligere datoer for klimaets Point of no return. Earth Overshoot Day falder tidligere og tidligere for hvert år. Imens stiger vores udledning af drivhusgasser.

Jeg tror på, at vi kan nå at ændre noget. Jeg tror på, at vi kan nå at vende rundt. Det gør alle os mere end fire millioner mennesker, der verden over strejkede i fredags. Vi tror på, at vi kan vende om, men vi skal have politikerne med. Vi skal overholde Paris-aftalen - alle sammen, ikke kun et eller to lande, vi skal alle overholde aftalen. Til dét er vi nødt til at yde et større pres. Med den danske forretningsmodel er det ikke muligt for alle at strejke, men hvad ville du ikke gøre for at dine børn og børnebørn ikke skal lide under de katastrofale konsekvenser af en forøget temperatur på Jorden, som vi allerede ser begyndelsen af nu?

Det er blevet jeres tur nu. I er nødt til at tage et ansvar for de fremtidige generationer. Hjælp os med at presse politikerne til en ambitiøs klimapolitik; for der er håb. Endnu. Det kræver bare, at du møder op, for så begynder vi at presse på. Forestil dig, at du er ung i en nutid, hvor du ser din fremtid blive mere og mere dyster. Forestil dig, at ingen reelt gør noget. Ville du så ikke også råbe, skrige, tigge og bede om handling?

Det burde ikke være unges job at råbe op om videnskab og politik. Vi burde råbe op om, at vi vil hentes en time senere til en fest eller at vi ikke vil stå op før klokken tolv på en lørdag. Vi burde ikke skulle pjække, inden der bliver gjort noget, så:

Kære voksne, nu er det jeres tur, og I kan begynde nu! Tag en ven eller kollega under armen og vær med! Tag til arrangementer om klima og grøn omstilling eller skab jeres egne. Det er jeres tur nu!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Viborg

Flugtbilisten er fundet

Viborg

Kommunen sælger 'bunker' på Mellemvej

Annonce