Annonce
Viborg

Klumme: All Inclusive

Helle Thestrup, bibliotekar, skriver i denne uge om feriens glæder. PR-foto

Viborg: Da jeg besluttede mig for at rejse for første gang, med min dengang 4-årige datter, var jeg rejsemarkedet rundt. Jeg spurgte mig for hos familie og venner for at finde den ferieform, der passede bedst for lige netop vores lille familie. Valget faldt ret hurtigt på all inclusive som form. Destinationen blev valgt til Mallorca, dels fordi rejsetiden dertil er overkommelig og dels fordi min allerførste udenlandstur med mine forældre gik til netop Mallorca.

På papiret lyder all inclusive paradisisk. Alt er jo med……...og hold lige fast i den tanke.

Det er heldigvis en forholdsvist kort del af ferien, man som alene-voksen skal slæbe tasker, kufferter og barn rundt i en lufthavn. Et sted som i sig selv udfordrer mennesker med et lidt besværet forhold til geografisk navigation - og læg så lige to tons bagage og et nysgerrigt, forventningsfuldt barn, der skal holdes øje med oveni. Alle der har rejst med små børn ved, at der skal mere oppakning til, end da Hannibal krydsede Alperne med sine elefanter.

Ligesom forældre til 4-årige ved, at "bliv hos mor" for barnet bliver til "jeg skal løbe hurtigst muligt rundt og opdage det hele". Så det var en lettelse at få rejsedelen overstået og nå sikkert frem til hotellet sent om aftenen og få barnet puttet i seng og tøjet hængt på plads i skabet.

Når man som uerfaren all inclusive rejsende vågner op på første feriedag, og skal tage hul på sin ferie, starter man også en læreproces ud i det at være all inclusive rejsende. Første morgen måtte vi forgæves søge efter en solseng nær swimmingpoolen. I stedet tilbragte vi dagen liggende op af et hegn nær en skraldespand, hvor der sjovt nok var pladser at få. Jeg må konstatere, at de samme børn som med kirurgisk præcision kan ramme mit badehåndklæde, på 50 meters afstand, med en af de der monster store vandkanoner børn af en eller anden grund altid skal udstyres med, i sørgelig grad mangler evner ud i at ramme skraldespande.

Hvepse på Mallorca er mindst lige så glade for is og sodavandsrester som dem herhjemme. Så resten af ferien måtte jeg stå op midt om natten for at snige mig ud og lægge et håndklæde på en solseng nær poolen, for at få en af de eftertragtede pladser, hvor jeg kunne holde øje med min lille vandhund i livredderafstand. Hvis du nogensinde har gået halvsovende rundt midt om natten ved en swimmingpool på et hotel et sted på Mallorca i jagten på en ledig solseng ved poolen, så ved du, hvor bange man bliver, når man ser de ludende, zombieagtige skikkelser, der går rundt i stilheden, som kun afbrydes af dæmpede smertenshyl, når nogen støder skinnebenet ind i en solseng. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var skidebange.

Charles Darwin ville have været stolt af mig, når vi nåede til spisetid, for i en overfyldt spisesal er det i den grad "survival of the fittest", der gælder, når man skal sno sig rundt og sørge for mad både til sig selv og sit afkom. Det er lidt en sejr i sig selv at nå sikkert frem til bordet med drikkevarerne og en stor udfordring at komme helskindet gennem mylderet med to tallerkener mad. Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg nok har set lidt forarget ud, når jeg kiggede rundt og så, hvor meget mad, det lykkedes for nogen at slæbe hen til et bord, for kun at spise halvdelen af det.

All inclusive betyder, at det hele er med. Både den stortudende teenagepige, der går rundt om poolen, mens hun højlydt skændes med kæresten i telefonen (ret fedt at min 4-årige nu har lært de bandeord), dem som går i baren, når den åbner klokken 10 og er stangvisne og uvenner inden klokken 13, og dem som smider affald over det hele. Men det er også intens mor-barn hygge med yatzy spil, tid til at puste sæbebobler, badeture og lange eftermiddage, hvor vi ligger og putter tæt ind til hinanden på en solseng i skyggen.

Det er også mødet med den sødeste familie fra Manchester, som vi hyggede os og legede med på nogle uforglemmelige dage og planlægger at holde ferie med igen. Det er all inclusive - på godt og ondt.

Efter en uge, hvor vi til sidst var hardcore allinclusivere med tjek på både solsenge, bandeord og spiserutiner gik turen atter hjem mod Danmark og hverdagen.

I bussen på vejen mod lufthavnen vælger mit ellers robuste barn at blive køresyg på en ret eksplosiv måde. Hvad gør alle forældre i den situation? Jo, de griber med hænderne, hvorefter der på mirakuløsvis strømmer poser, kleenex og renseservietter til fra alle sider. I lufthavnen fik jeg hevet næsten rent tøj ud af kufferten og skiftet tøj på barnet, der var godt tilsølet i en blanding af banan og noget unævneligt. Af sted det gik med barn, tasker og kufferter mod check-in. Jeg vil lige komme med en advarsel til alle – børneopkast trigger de der alarmdimser, som man bliver swipet med i sikkerhedskontrollen. Og hvorfor hyler alarmdimser i grunden SÅ højt, at det kan høres flere kilometer væk?

Jeg stod chokeret stammende "it's puke, it's puke, I'm not a terrorist, I'm a librarian", mens alle øjne var rettet mod os.

I år tager vi i sommerhus.

Annonce
All Inclusive passer perfekt til familier med børn - men det giver også udfordringer. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce