Annonce
Viborg

Klumme: Mig og mine havedrømme

Dagny Vistisen. Pressefoto
Annonce

Jeg elsker min have. Særligt her i forårs- og sommermånederne. Den er ikke særlig stor, og derfor er min have overkommelig at passe – skulle man tro! Men så enkelt er det ikke. For jeg elsker nemlig IKKE havearbejde og har i mine 35 år som haveejer virkelig forsøgt at finde frem til den mindst arbejdskrævende havemodel.

Det vil sige - i starten var jeg meget optimistisk og ville have det hele, både køkkenhave, rosenbede, stauder, græsplæne, frugttræer og en fin forhave. Græsplænen blev fra starten uddelegeret til min mand, men resten var så ligesom min afdeling.

I min køkkenhave skulle der selvfølgelig være både jordbær og kartofler, gulerødder og bønner. Børnene fik hver deres lille firkant til ærter, og hvad de ellers ville have i køkkenhaven. Men det var bare som om, at udbyttet aldrig rigtig blev godt. Der skulle fx bruges mindst ti toppe kartofler, hvis der skulle være nok til aftensmaden. Og så alt det ukrudt, der bare voksede og voksede hele tiden, så man derfor også hele tiden skulle luge.

Dagny Vistisens have. Privatfoto

Et år var min største succes i køkkenhaven dyrkning af broccoli. De voksede ganske fint, som de skulle, og der kom de fineste broccolibuketter, som var lige til at skære af og servere. Men en dag opdagede jeg en masse små, ulækre, grønne larver, og så var det slut med den succes. Efter 10 år blev køkkenhaven nedlagt, og der blev lagt fliser og sået græs i baghaven i stedet for, og jeg har siden hentet jordbær og nye kartofler i den lokale jordbærmark.

Så var der roserne. Jeg ville så gerne have et eller flere bede med fine roser og også gerne en klatrerose. Men af en eller anden grund så blev de bare aldrig pæne hjemme hos mig. Enten kom der masser af lus, eller også blev de for tørre eller noget helt tredje. Og det samme med stauderne. Så de er for længst opgivet. Og frugttræerne. Tja, det er lidt den samme historie: der kom ikke rigtig noget godt ud af det, så de er også væk nu.


Jeg ville så gerne have et eller flere bede med fine roser og også gerne en klatrerose. Men af en eller anden grund så blev de bare aldrig pæne hjemme hos mig. Enten kom der masser af lus, eller også blev de for tørre eller noget helt tredje.


Blomsterne er endt i krukker. Privatfoto

Forhaven er jo på en måde husets ansigt udadtil og skulle gerne tage sig godt ud. Efter adskillige og mislykkede forsøg på at få roser og diverse prydbuske til at shine, så opgav jeg for godt tre år siden det projekt. Nu har vi i stedet lagt hele forhaven om til fliser. Dog med et lille bed i den ene ende.

Det lykkedes faktisk meget godt, og i dag har vi da en nogenlunde præsentabel forhave. Men der er så bare lige det ved det, at sådan nogle fliser også skal plejes og renses for alskens ukrudt, der finder vej op imellem, så vedligeholdelsesfrit er det slet ikke. Og i det der bed, ja, der vokser ukrudtet jo også hele tiden, men det er trods alt kun cirka 2x3 meter.

På Viborg Bibliotekerne har vi masser af skønne havebøger, som man kan lade sig inspirere af. Kig fx på viborgbib.dk eller på vores app ”Biblioteket” og søg på havebøger eller mere specifikke haveemner, så kommer der masser af muligheder, som man kan reservere og hente på sit lokale bibliotek. Og man behøver jo ikke have den perfekte have, har jeg belært mig selv om, men havedrømmene kan da lige få et ekstra boost ved at kigge i de bøger.

Smukke haver: Hvilken havetype er du? (2020) af Anne Gine Christiansen

Haver med stil (2020) af Selina Lake

Den store bog om små haver (2019) af Nina Ewald

Små haver – store drømme (2019) af Claus Dalby

Tilbage til min egen have: I dag består den af fliser i forhaven, fliser i baghaven, fliser hele vejen rundt om huset, en stor træterrasse mod sydvest og så en overskuelig græsplæne med buske rundt i den ene side og masser af bunddække (blandet med ukrudt).

Vi har 25 blomsterkrukker, som hvert forår skal plantes til, og det elsker jeg til gengæld. Jeg er på det tidspunkt af året en virkelig god kunde i lokalområdets blomsterbutikker og planteskoler, for det der med at fremavle noget selv, det virker beviseligt ikke hjemme hos mig.

Robotten Roberta tager sig af græsslåningen. Privatfoto

Og græsplænen? Ja, den bliver i dag passet af robotten Roberta, som min mand var så flink at give mig i fødselsdagsgave for et par år siden til min STORE forundring, for græsplænen er jo ellers hans domæne. Men ved nærmere eftertanke kan jeg godt se fordelen for mig også. For med Roberta undgår man nemlig alle diskussioner om, hvornår græsplænen trænger til at blive slået – hun kører bare hele tiden. Det må være ét af mine bedste havetips!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce