Annonce
Erhverv

Klumme: Præmieringsordning for lærlinge må ændres

Heike Hoffmann. Pr-foto
Det er ingen hemmelighed, at SMVdanmark er meget lidt imponeret af systemet for opkrævninger og udbetalinger fra AUB, som det blev udmøntet efter trepartsaftalen i 2016. Sensommerens omtaler af bøder og bonusser har understreget behovet for at gentænke setuppet.

Den ideologiske baggrund bag treparten holder stadig.

Virksomheder, der ansætter faglærte, skal uddanne lærlinge. Virksomheder, der ikke bidrager til næste generation af faglærte, skal mærke på pengepungen, at andre tager uddannelsesansvaret. Men på vegne af de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, mener SMVdanmark, at der er brug for at gentænke ordningen.

SMVdanmark foreslår, at vi dropper det komplekse system med fradrag for faglærte, bittesmå præmier og udelukkelse af de virksomheder, der bidrager. Vi foreslår ganske enkelt, at arbejdsgiverbidraget bruges til markant at forhøje den refusion, som virksomhederne får, når deres lærlinge er på skoleophold. Det er gjort én gang med 7,5 procent, og vi ser ikke nogen grund til, at det ikke kunne gøres igen. Bare med en langt højere procentsats.

Annonce

Fordele ved ny model

Vi ser stort set kun fordele ved forhøjede refusioner. Det vil have stor økonomisk betydning for SMV’er at få reduceret udgifterne i de perioder, hvor lærlingen ikke er i virksomheden. Det vil fjerne de økonomiske argumenter for at undlade at ansætte lærlinge på Eux, som er i skole i lange perioder.

Det vil kunne mærkes i virksomheden på præcis dét tidspunkt, hvor lærlingen er væk. Og ikke mindst vil det lukke virksomheder med kun én faglært ansat ind i den økonomiske varmestue, som trepartsaftalen smed dem ud af.

Ude i kulden

En af de helt store knaster i systemet er nemlig, at virksomheder med kun én faglært ansat ikke kan få del i præmieringsordningen. De kan ansætte lærlinge lige så tosset de vil, men får ikke noget ekstra retur. Det giver ingen mening i et SMV-land, hvor vi ovenikøbet har rigtigt meget fokus på iværksætteri.

Det er fint at friholde de små og måske nystartede virksomheder for udgifter, men at sætte dem uden for døren, når de påtager sig et uddannelsesansvar, strider grundlæggende imod den solidariske model, vi har etableret med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Incitamentet er lille

En anden knast er bonussernes størrelse. Et konkret eksempel er en tømrervirksomhed med 15 faglærte og 9 lærlinge. Trepartsaftalen kræver, at denne virksomhed har ansat cirka 0,8 lærling for at gå i nul.

Den udbetalte bonus er på godt 20.000 kroner. For at have cirka 11 gange så mange lærlinge, som aftalen kræver. Det er ikke det, SMVdanmark forstår ved økonomisk incitament.

Hvem får AUB-bidraget?

I princippet går virksomhedernes AUB-bidrag til virksomhederne, men trepartsaftalens kompleksitet betyder også, at der er brugt mange penge på selve systemet. Det mener vi ikke, at vi skal bruge arbejdsgivernes indbetalinger på.

Dem skal vi bruge til at præmiere de virksomheder, der tager lærlinge, ved at forhøje refusionerne. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Det tror vi på giver flere praktikpladser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce