Annonce
Læserbrev

Kommentar til leder. Forældre skal ikke kæmpe for hjælp til syge børn

Læserbrev: Tak for en tankevækkende leder (VSF 19. september 2019) og en artikel samme dato, der inviterede os ind i de mørke følelser hos pårørende, som oplever en altopslugende skyld og skam ved at være forældre til et barn, der har behov for en hjælp, som ikke kun kan gives af de biologiske forældre.

Jeg hæftede mig især ved den åbenbare og triste lovmæssighed, at mange forældre beskriver det som en kamp at får den lovgivningsbestemte og nødvendige hjælp fra de kommunale myndigheder.

Det er mig en velfærdsmæssig gåde, at forældre og børn, oveni de ekstreme belastninger, som følger med eget barns tvangsindlæggelser, angst, vrangforestillinger, skizofrene perioder, stigende fravær fra skoletilbud og et åbenlyst behov for vores skattefinansierede hjælp, mødes af et system, som udviser en mistro og ulyst til en faglig og hurtig udredning med en deraf følgende langstrakt træghed i igangsætningen af den rette og nødvendig hjælp.

Er vores velfærdssamfund under en så stor forvandling, at de med størst nød er ladt fuldstændig i stikken, fordi de ikke har ressourcerne til at tage kampen op med de myndigheder, som rummer nøglen til heling og et meningsfuldt liv?

Et ansvarligt samfund, også det lokale, har pligt til hele tiden at have et skarpt øje på vores husholdningsbudget. Hvis behovet for akut hjælp til vores udsatte borgere er større end budgetteret, kalder det på økonomiske prioritereringer, det er klart.

Men økonomiske prioriteringer (læs sparehensyn), som f.eks. går på, at anbragte børn skal fjernes fra deres plejefamilier og anbringes på egne værelser efter deres fyldte 16. år, er altså ikke en ordentlig måde at prioriterer på. Hvornår flyttede dine dejlige og velfungerende børne hjemmefra?

Ovenstående er ikke en tænkt historie, men et helt aktuelt eksempel på de spareøvelser, man politisk undersøger muligheden for i en af vores nabokommuner.

Mine forhåbninger til, at de økonomiske prioriteringer i Viborg Kommune hjælpes en smule på vej af Viborg Kommunes nye sammenhængsmodel. En model der sætter borgeren i centrum, og hvor behov og løsninger findes på tværs af forvaltningerne.

Det er jo ikke så svært endda, bare tag udgangspunkt i det helt nære. Vi køber jo ikke en ny bil eller anlægger ny belægning til den nye garage, hvis familiens økonomi skal allokeres til ekstra lektiehjælp, psykologsamtaler, parterapi eller andre udgifter, som er mere presserende/nødvendige for at familien kan fungere…. eller?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Viborg For abonnenter

Efter nye undersøgelser af cyanid i Sønder Rind: Borgere må vente på en endelig afklaring

Annonce