Annonce
Debat

Kronik. Natursyn og biodiversitet som politisk kampplads

Området ved og omkring Tangeværket har været til debat i mange år og er det stadig. Arkivfoto: Morten Dueholm

Kronik: I den danske natur- og miljødebat er der et stærkt element af en tilbage-til-naturen-tænkning. Altså forestillingen om, at det danske kultur-landskab i alt for høj grad har ødelagt det oprindelige natur-landskab.

Natur og kultur præsenteres derfor som hinandens modsætninger. Vi har i ansigtssveden fra generationers livtag med naturen for at aftvinge den et udkomme fået ødelagt noget, som disse mennesker sætter langt højere, nemlig den uberørte natur, hvor biodiversiteten kan udfolde sig i uforstyrret omfang.

Når uberørt natur opfattes som ubetinget godt af mennesker, der abonnerer en rød og grøn politisk dagsorden, kan det henføres til James Lovelocks holistiske Gaia-hypotese. Det er den, der opfatter kloden som én stor, sammenhængende organisme.

Ødelægger man selv den mindste eksistens' levevilkår, rokker man i realiteten med hele båden. For alt hænger sammen i naturen. Og vi mennesker står ikke over alle andre eksistenser i naturen. Alle har ret til at være i den på egne betingelser.

I disse år får offentligheden hyppigt underretning om videnskabelige rapporter, der dokumenterer dramatiske fald i biodiversiteten. Både pattedyr, krybdyr, fisk, padder og insekter trues af udryddelse, hvis nogle af dem da ikke ligefrem er blevet udryddet. Lige nu er der igen alarmerende rapporter om insekternes tilbagegang på globalt plan.

Faldet i biodiversiteten er hurtigt blevet indlejret i en fortælling om, at selve menneskehedens velstand og overlevelse er truet. Selv FN er gået i aktion og vil have vedtaget en international redningsplan for biodiversiteten. Menneskeheden er ved at udrydde sig selv, lyder det ildevarslende. De fleste forskere, de fleste journalister og mange politikere i verden råber nu gevalt. Apokalypsen er nær!

Men er det nu sandt?

Annonce
Bjarne Nilsson.

Absurde konsekvenser

En dansk seniorforsker, Rasmus Ejernæs, Institut for Bioscience på Århus Universitet, er også en Rasmus Modsat.

Han har i en artikel i Weekendavisen 25. januar afvist, at faldet i biodiversiteten skulle udgøre en trussel mod menneskehedens velstand og overlevelse, som "...forkert grænsende til det manipulerende".

Når mennesker bruger naturen i økonomisk henseende som landbrugere, fiskere, skovbrugere osv., vil nogle af de oprindelige arter komme under pres eller helt forsvinde fra biotopen. Nye arter rykker ind, mens atter andre arter når at tilpasse sig de nye vilkår.

Ejernæs' pointe er, at vi som mennesker generelt sagtens kan overleve i en verden med en endnu lavere biodiversitet, end vi kender i dag. Modsat kan et landskab med 100 procent intakt biodiversitet overhovedet ikke brødføde os, lyder hans trodsige argument.

Et krav om at levere betydelige dele af Danmark tilbage til naturen er derfor i nationaløkonomisk forstand fuldstændig absurd. Og i et globalt fødevareperspektiv nærmest en forbrydelse. Lige om lidt er vi 10 milliarder mennesker på kloden, og mennesker skal helst have lidt spise tre gange dagligt...

Ejernæs henviser til endnu en absurditet: Alle de tiltag, som rød-grønne naturmennesker prioriterer - eksempelvis økologisk land- og skovbrug uden brug af sprøjtegifte - på ingen måde hjælper truede arter.

Hvis man for alvor vil hjælpe dem, pointerer Ejernæs, kan det alene ske ved at opgive kulturlandskaberne fuldstændigt og frivilligt overlade dem til natur-tilstanden. I Gudenådalen vil det eksempelvis betyde et sumpet, tuet landskab, der hurtigt gror til i pil og krat. Et ret trist landskab og en biotop, hvor kun relativt få arter har gode livsbetingelser, migrerende fisk og insekter fraregnet.

Gigantiske udgifter

Følger man Ejernæs' logik vil et naturgenopretningsprojekt i Gudenådalen om at omgå Tangeværket med en kunstig Gudenå eller tømme Tange Sø ikke for alvor rykke noget på biodiversiteten.

Jo, det vil måske nok lykkes at få laksen til igen at gyde igen mellem Tange og Kongensbro og længere oppe ad åen. Men der er ingen garanti for, at netto-regnskabet for biodiversiteten bliver positivt på strækningen - med mindre man forbyder enhver form for land- og skovbrug og udpeger hele området til én stor naturpark.

Et skridt, der vil udløse gigantiske udgifter for staten.

Det virkeligt skræmmende er, at en række grønne organisationer og ganske mange politikere tilsyneladende er parate til at ofre gigant-udgifter på naturens alter. I Gudenådalen er der et ensidigt fokus på de migrerende fisks levevilkår. Alle andre arter kerer man sig ikke for alvor om.

Men laksen vil man gerne hjælpe forbi Tangeværket for en pris på mellem 300 og 500 millioner kroner. Ålebestanden er ellers i frit fald i hele Nordeuropa. Også i Gudenåen. Men det hører man meget lidt om i debatten om Tange Sø og Tangeværket.

At det kan finde sted, må skyldes, at bærerne af disse tilbage-til-naturen-synspunkter først og fremmest ledes af følelser. Bevidstheden om, at man er på det godes side, når laks hjælpes mere sikkert igennem Gudenåen, er det, der giver mening for dem.

De er idealister, og de er romantikere. Der går reelt en lige linje fra dem og tilbage til de romantikere, der satte deres præg på litteratur og malerkunst i første halvdel af 1800-tallet: Vild natur! Sturm und Drang!

Kontroversiel politik

At nogle tænker idealistisk-romantisk om forholdet mellem mennesker og natur kunne man tage forholdsvis let på, hvis man kunne være sikker på, at samfundets beslutningstagere var udstyret med en nøgtern tilgang til emnet.

Sådan har det været, men er det ikke nødvendigvis længere. Repræsentanter for Alternativet skrev forleden således i et læserbrev bragt i et lokalt medie:

"Det, vi overordnet set foreslår, er nyt, men egentlig ganske ukontroversielt: At vi i Danmark begynder at føre naturpolitik på naturens præmisser i stedet for på landbrugets og skovbrugets præmisser. Sådan tror vi nemlig på, at vi kan skabe et samfund i balance - og ikke i konkurrence - med natur og dyreliv, så der bliver bedre plads til mange af de liv og arter, som vi deler planeten med".

Synspunktet kan hele venstrefløjen i det store og hele skrive under på, og det er - selvfølgelig - i høj grad kontroversielt.

I Danmark skal vi derfor passe meget på ikke at smide barnet ud med badevandet. I de kommende år kan man forudse et forstærket pres fra den rød-grønne venstrefløj for radikale indgreb mod først og fremmest landbruget. Specielt da, hvis man bliver parlamentarisk grundlag for en socialdemokratisk ledet regering.

Her gælder det om, at socialdemokrater og andre ansvarlige partier i det politiske spektrum har is i maven og sætter foden ned: Sammen med andre lande i Europa skal vi yde vores proportionelle bidrag til at bevare biodiversiteten så høj som mulig. Men det bør ske i roligt tempo, koordineret og velovervejet, så vi ikke gør skade på hverken vækst, velstand eller velfærd.

Giver man efter for de rød-grønne naturromantikeres krav om et Danmark mere tilbage til naturen end alle andre lande i panik over insektbestandes tilbagegang, saver vi den gren, vi selv sidder på.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce