Annonce
Viborg

Kunstig intelligens kan endnu ikke erstatte dialogbaserede beslutninger

Nicklas Vinter er klinisk assistent på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg og hovedforfatter på det nye forskningsstudie. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt
Forskere fra regionshospitalerne i Viborg og Silkeborg har i et internationalt forskningsprojekt fundet frem til, at kunstig intelligens endnu ikke kan erstatte dialogbaserede beslutninger omkring sygdommen arterieflimren.
Annonce

Viborg/Silkeborg: 130.000 danskere lever i dag med flimren i hjertets forkamre - også kaldet atrieflimren.

Hos udvalgte patienter, der er generet af deres atrieflimren, kan man med elektrisk stødbehandling få hjertet tilbage i den normale hjerterytme. Det hjælper stort set alle patienter, men flimren vender tilbage hos cirka halvdelen af dem allerede inden for de første par måneder.

Forskere fra regionshospitalerne i Silkeborg og Viborg har deltaget i et internationalt forskningsprojekt om netop atrieflimren, hvor man har forsøgt at anvende kunstig intelligens til at udpege, hvilke patienter der har bedst gavn af netop denne elektriske stødbehandling.

I projektet fandt forskerne frem til, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvilke patienter der falder tilbage fra normal hjerterytme til atrieflimren efter strømstødet, selv når man anvender kunstig intelligens.

- Kunstig intelligens er blevet et populært tema i hjerte-kar-forskningen, men vores resultater viser, at kunstig intelligens ikke er bedre til at udpege patienter til elektrisk stødbehandling end traditionelle matematiske metoder, siger forsker og læge fra Regionshospitalet Silkeborg, Nicklas Vinter, der er hovedforfatteren bag forskningsprojektet.


Kunstig intelligens er blevet et populært tema i hjerte-kar-forskningen, men vores resultater viser, at kunstig intelligens ikke er bedre til at udpege patienter til elektrisk stødbehandling end traditionelle matematiske metoder

Nicklas Vinter


Det er første gang, at et videnskabeligt studie har anvendt kunstig intelligens til at forudsige resultatet af strømstød til patienter med atrieflimren.

Annonce

Kunstig intelligens har stadig potentiale

Forskningsprojektet kan derfor konkludere, at en fælles beslutning læge og patient imellem altså endnu ikke kan erstattes af kunstig intelligens. Lægen har nemlig brug for en samlet klinisk vurdering af patienten for at kunne vurdere, hvilken behandling patienten er bedst tjent med.

Disse forskere har deltaget i forskningsprojektet:

• Anne Sofie Frederiksen, Regionshospitalet Viborg

• Andi Eie Albertsen, Regionshospitalet Viborg

• Dorthe Svenstrup Møller, Regionshospitalet Viborg

• Lars Frost, Regionshospitalet Silkeborg

• Nicklas Vinter, Regionshospitalet Silkeborg

• Gregory Y.H. Lip, Liverpool Universitet

• Morten Fenger-Grøn, Forskningsenheden for Almen Praksis

• Ludovic Trinquart, Boston Universitet

Det er dog forskernes vurdering, at kunstig intelligens stadig har potentiale, men at der er behov for mere forskning, før det kan anvendes som beslutningsværktøj i forbindelse med stødbehandling.

- Vores studie afviser ikke, at kunstig intelligens i fremtiden kan have en plads til at støtte den fælles beslutningstagen mellem læge og patient. Kunstig intelligens er en omfattende teknologi, og resultaterne fra vores studie kan forhåbentlig medføre, at flere områder udforskes og afprøves, så vi bedre kan målrette stødbehandlingen, siger Nicklas Vinter.

Over 1000 patienter med atrieflimren fra hospitalerne i Silkeborg og Viborg har i perioden fra 2011 til 2016 været en del af projektet. De har alle modtaget elektrisk stødbehandling og er efter behandlingen blevet fulgt af forskerne i tre måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Faldende elevtal skyld i nedskæringer

Viborg

Vi skal uddanne endnu flere pædagoger

Viborg

Man gjorde Viborgs børn fortræd

Annonce