Annonce
Viborg

Læserbrevet fra Søren Gytz, der kom 30 år for sent

Annonce

Læserbrev: Søren Gytz skrev den 12. juli et læserbrev i Viborg Folkeblad vedrørende Hjarbæk Fjords miljøtilstand og dansk landbrugs ansvar herfor og tillige for en del andre miljø-, dyrevelfærds- og sundhedsforhold.

Der var faktisk mange anklagepunkter mod den danske landbrugssektor i læserbrevet, som måske kunne passe på landbrugsproduktionen for 30 år siden, men i dag er landbruget et helt andet sted, så lad mig gennemgå anklagepunkterne ét for ét.

Landbrug og Fødevarers annoncer:

Søren Gytz mener, at Landbrug og Fødevarer i deres helsidesannoncer får det til at fremstå, som om de nærmest beskytter dyr og natur, og det mener han er for langt ude.

Vi må her først og fremmest kunne blive enige om, at der fortsat skal være en produktion af animalske fødevarer i Danmark, da det er en af de mest klimaeffektive fødevareproduktioner i verden. Desuden sikrer produktionen danske arbejdspladser, som i stor stil bidrager til eksportindtægter og til den danske velfærd.

Dansk landbrug skal med den animalske produktion kunne rumme og håndtere et stort antal produktionsdyr på forsvarlig vis, og det er bl.a. det, som Landbrug og Fødevarers reklamer handler om.

Viborg Kommune er den kommune i Danmark med 3. flest job fra landbrugsklyngen, og landbrugssektoren er den 4. største erhvervssektor i Viborg Kommune målt på antal arbejdspladser, så ikke kun for Danmark, men specielt for Viborg Kommune er landbrugssektoren vigtig og derfor er det vanskeligt at have noget imod Landbrug og Fødevares sobre markedsføring af området.

Hjarbæk Fjords miljøtilstand:

Søren Gytz skriver, at Limfjorden for tiden kæmper med omfattende iltsvind, og at Hjarbæk Fjord er på kanten af et reelt kollaps, og at dette skyldes udledningerne fra den danske produktion af 30 mio. slagtesvin om året. Man skal dog blot læse videre til s. 2 i Danmarkssektionen i samme udgave af Viborg Stifts Folkeblad for at kunne læse en artikel fra Miljøstyrelsen om, at "Limfjorden trækker atter vejret" efter flere dage med blæsevejr. Heri fremgår det også, at det er helt sædvanligt, at der kan forekomme dage med iltsvind om sommeren ved varmt og stille vejr.

Det ændrer dog ikke ved, at Hjarbæk Fjord har et sårbart vandmiljø med den lave vanddybde og med vand- og næringsstoftilførsel fra flere store åløb. Derfor har landbruget siden 1980´erne også halveret udledningen af næringsstoffer til fjordmiljøet, og de seneste år er der bl.a. oprettet flere vådområdeprojekter og planlagt øget græsproduktion i engarealerne til opsamling af kvælstof for at reducere udledningen yderligere de kommende år.

De seneste vandplaner tager nu højde for en mere målrettet regulering af udledning af næringsstofferne, så indsatsen lægges der, hvor det giver størst udbytte.

I den årlige rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi fra 2018 noteres det, at man er usikker på, hvorfor den store reduktion i udledning af næringsstofferne ikke giver bedre miljøtilstande i vandmiljøet, men at det formentlig er udtryk for, at de positive effekter af reduktionerne er mange år undervejs.

Bevarelse af dyr og insekter:

Søren Gytz mener, at landbruget er skyld i, at 80% af insekterne er forsvundet, og at traditionelle danske fuglearter og dyr er stærkt reducerede i antal.


Søren Gytz´ mange anklager mod dansk landbrug virker ikke særligt befordrende for den positive udvikling, som den animalske produktion i Danmark er inde i. Der vil altid være plads til forbedringer, men på mange miljø- og dyreværnsmæssige områder ligger den animalske produktion på et meget højt stade, efter et mangeårigt samspil og indsats fra landbrugets og lovgivernes side.


Faldet i antallet af insekter er jf. en tysk undersøgelse en generel tendens i de europæiske lande, men årsagerne hertil er ikke entydige, nogle eksperter nævner bl.a. ændrede klimatiske forhold som årsag. Søren Gytz skriver, at det skyldes landbrugets brug af sprøjtegifte, men det er eksperterne ikke enige i jf. denne udtalelse i forbindelse med den tyske undersøgelse: "Det er et både opsigtsvækkende og bekymrende resultat”, siger den danske biolog, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet, til Nordjyske. “Automatreaktionen vil hos mange være, at den drastiske nedgang skyldes sprøjtegifte, men det vurderer Rasmus Ejrnæs som mindre sandsynligt".

Dyrevelfærd:

Søren Gytz mener, det koster på dyrevelfærden at producere 30 mio. svin om året i Danmark. Det nævnes blot som en påstand uden nogen dokumentation herfor. Her kunne man henvise til arbejdet med en ny dyrevelfærdslov, der er undervejs og en udtalelse i den forbindelse fra seniorforsker ved Institut for husdyrvidenskab ved Århus Universitet Mette S. Herskin, som til Videnskab.dk udtaler: "Spørgsmålet om god dyrevelfærd er ikke et spørgsmål om, hvornår dyr har det allerbedst. Det er et spørgsmål om, hvornår dyr har det bedst under omstændighederne som eksempelvis slagtesvin og malkekøer. Hvis man er helt imod husdyr og produktionsdyr, så starter samtalen et andet sted." Noget kunne tyde på, at Søren Gytz tilhører den sidste kategori, og så er det en helt anden diskussion.

Folkesundheden:

Søren Gytz mener, at landbrugets behandling af syge grise med antibiotika skaber resistente bakterier og dermed er en trussel mod folkesundheden.

Antibiotika bruges i den animalske produktion for hurtigst muligt at få syge dyr raske og dermed sikre dyrevelfærden i produktionen. Det må naturligvis ikke udarte sig til resistens i behandlingen af menneskelige sygdomme, og derfor har landbruget også arbejdet målrettet på at få nedbragt brugen af antibiotika. Dette er heldigvis lykkedes, og DTU Fødevareinstituttet kunne i oktober 2019 i den årlige rapport offentliggøre, at antibiotikaforbruget i landbruget er faldet for 5. år i træk.

Søren Gytz´ mange anklager mod dansk landbrug virker ikke særligt befordrende for den positive udvikling, som den animalske produktion i Danmark er inde i. Der vil altid være plads til forbedringer, men på mange miljø- og dyreværnsmæssige områder ligger den animalske produktion på et meget højt stade, efter et mangeårigt samspil og indsats fra landbrugets og lovgivernes side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce