Annonce
Udland

Libanesisk politi bruger tåregas mod demonstranter nær parlament

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Da demonstranter forsøgte at komme ind på parlamentets område, affyrede betjente gummikugler og tåregas.

Demonstranter og politi stødte lørdag aften sammen i Beirut, efter at demonstranter havde forsøgt at komme ind på parlamentets område i den libanesiske hovedstad.

Demonstranter forsøgte således at komme ind på det stærkt bevogtede område omkring Nejmeh Square ved at trænge gennem stålbarrierer. Det fik specialstyrker fra politiet til at affyre gummikugler og tåregas mod demonstranterne for at sprede dem.

I en erklæring fra sikkerhedsstyrkerne lyder det, at mindst 20 betjente er kommet til skade under urolighederne. Tre betjente skulle blandt andet være blevet ramt af sten, der blev kastet af demonstranter.

Imens fortæller en kilde i Libanons Røde Kors, at mindst 70 demonstranter oplevede vejrtrækningsproblemer som følge af tåregassen.

En demonstrant fortæller, at medlemmer af Libanons shiamuslimske Hizbollah-bevægelse og Amal-bevægelsen klædt i sort tilsluttede sig sammenstødene kort efter midnat og begyndte at slå demonstranterne.

Det libanesiske parlament ledes af shiamuslimen Nabih Berri, der også står i spidsen for Amal-bevægelsen og har tætte forbindelser til Hizbollah.

Libanons præsident, Michel Aoun, ventes at holde drøftelser i parlamentet mandag for at kunne udpege en ny premierminister. Vedkommende får til opgave at danne en ny regering, som skal tackle den alvorlige økonomiske krise, landet er i.

En regeringskilde sagde lørdag, at parlamentet højst sandsynligt vil give opgaven til Saad al-Hariri igen.

Hariri trak sig ellers fra posten den 29. oktober på grund af store demonstrationer mod påstået korruption i regeringen. Han leder dog stadig en overgangsregering, indtil en ny premierminister er udpeget.

Ifølge libanesisk lov skal premierministerposten besættes af en sunnimuslim. Præsidenten er kristen, mens parlamentsformanden er shiamuslim.

Den nuværende politiske krise i Libanon er den værste siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce