Annonce
Debat

Lidt om politisk ”korrekt” sprogbrug – og forståelse

Navnet på Eskimo-isen er under lup i disse tider. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

Læserbrev: Siden begyndelsen af 1990’erne har politisk korrekthed (eller mangel på samme) dannet ”mode” frem for historisk og kulturel indsigt og betydning.

Til eksempel er ellers ”velegnede” betegnelser på minoriteter såsom neger og sigøjner blevet lagt for angreb – og anset for at være såvel upassende som racistiske.

Ordet ”neger” er ellers slet og ret en betegnelse for folk med sort eller brun hudfarve – og kan (iflg. professor Per Durt-Andersen CBS) ikke benævnes som et upolitisk ukorrekt ord i en dansk kontekst.

For en god ordens skyld kan hverken selve ordet neger og afstedkommende børnerim og sange - eller beslægtede, hvori indgår det ”formastelige ord”, ikke opfattes nedladende eller racistisk!

Mere problematisk kan det vel i sagens natur være at tiltale en person som værende ”sort” …

Ordet ”sigøjner” (opr. tater (ty. zigeuner)) er en fælles betegnelse på flere beslægtede folkeslag med en fælles kulturel og etnisk baggrund. Nogle af de romabeslægtede folkeslag kalder sig selv for sigøjnere - og foretrækker den betegnelse.

Sigøjnere har en afvigende livsstil, der ofte er knyttet til deres egen identitet og bibringer en nedladende forståelse i dele af omverdenen. På trods af disse faktuelle omstændigheder er det blevet fundet politisk ukorrekt fortsat at benytte ordet sigøjner.

I 2014 blev slikproducenten ”Haribo” udsat for et (svensk) angreb på dele af sit sortiment i form af lakrids (høvdinge)figurer, der ligeledes blev opfattet som værende racistiske. Men tåbelighederne har imidlertid ingen ende …


Siden begyndelsen af 1990’erne har politisk korrekthed (eller mangel på samme) dannet ”mode” frem for historisk og kulturel indsigt og betydning. Til eksempel har ellers ”velegnede” betegnelser på minoriteter såsom neger og sigøjner blev lagt for angreb – og anset for at være såvel upassende som racistiske.


Den norske antropolog Gro Ween har for ganske få dage siden rettet ”stærke anklager” mod selv samme slikproducent, med henvisning til Haribos etniske lakridsansigter, der illustrerer varierende dele af verden. Gro Weens begrundelse er: ”at man burde ikke spise andre mennesker”!

For nu at være på den sikre side bør man afholde sig fra overhovedet at spise lakrids. Man kan jo aldrig vide, hvad (eller hvem) man tager i munden …

Den seneste måned har desuden medført et angreb mod ordet ”eskimo” (fr. esquimaux), der i overført betydning blandt andet kan betyde ”sneskomager” og ”de, der taler fremmed lands sprog”. Sidstnævnte henviser til de, der taler det esk-aleutiske sprog, hvilket dækker de oprindelige folkeslag i de arktiske egne – også dem der ikke er inuitter (herunder Yupik-folket i Alaska og (dele af) Sibirien).

Denne ”dybe indsigt” har naturligvis medført en klapjagt på (i dette tilfælde) en is …. Eskimo is.

Herfra skal derfor lyde endnu en advarsel mod ukritisk at tage slik (her is) i munden …

Eksempler på angreb på betegnelser, ord og udtryk på andre/andres skikke og sædvaner er fundet nødvendigt i adskillige - og opfindsomme - sammenhænge (man vil jo nødigt stå uden for det, der anses for at være (politisk) korrekt.) Denne mangel på forståelse for betydningen af kulturelle og historiske rødder medfører desværre en udpræget mangel på (national) identitet, forståelse og selvstændighed - hvilket jo straks er en mere alvorlig udvikling!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Politiet lukker stort landsmøde for spejdere - 300 deltagere må tage hjem før tid

Annonce