Annonce
Rundt om Viborg

Lokale kvalitets-landsbyer: Mindst 28 i kommunen har et værdifuldt kulturmiljø

"Hjarbæk er unik i Viborg Kommune", skriver Aarhus-arkitekterne om den lille fjordby, hvor "havnen og midtbyen (udgør) et let aflæseligt kulturmiljø" med blandt andet fiskerhuse, magasiner, toldsted og tidligere købmandsgårde, der minder om Hjarbæks historiske rolle som Viborgs ladeplads. Og som i dag gør, at landsbyen "har gode egenskaber inden for turisme, bosætning og kultur". Foto: Morten Pedersen
Arkitektskolen Aarhus har undersøgt 79 landsbyer i Viborg Kommune og konkluderer, at mindst 28 af dem har et "værdifuldt kulturmiljø".

Viborgegnen: Mange landsbyer råder over en historie og nogle kulturelle værdier, som kan bruges til at vende stilstand og afvikling til fremgang og udvikling.

Det er kort sagt baggrunden for, at Arkitektskolen Aarhus har gennemført en såkaldt "screening af kulturmiljøer" i en lang række danske kommuner, heriblandt Viborg.

Eller som Arkitektskolen selv skriver i rapporten om screeningen:

"De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller stedsspecifikke og ofte kraftfulde historier, som potentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortællekraft aktualiseres og aktiveres".

I Viborg Kommune har projektteamet været omkring hele 79 landsbyer med 50 eller flere indbyggere. Kun de to største byer, Viborg og Bjerringbro, er ikke medtaget.

Samlet set mener arkitektholdet, at mindst 28 af Viborg Kommunes landsbyer kan eller bør placeres i kategorien "værdifuldt kulturmiljø".

Både som landsby og som tidligere stationsby peger arkitektrapporten på, at Skals bør udpeges som kulturmiljø. "Langs Hovedgaden opleves byens udvikling fra landsby til stations- samt industriby, og strukturen er let aflæselig". I forhold til industri-historien anfører arkitektskolen blandt andet, at Skalma-bygningerne bør bevares og kan anvendes i udvikling af byen. Foto: Morten Pedersen
Annonce

Med og uden gadekær

Det handler ikke blot om at have en række flotte og bevaringsværdige huse og gader, men også om de "historier", der knytter sig til. Og om landsbyerne eventuelt repræsenterer noget særligt historisk, kulturelt eller arkitektonisk. Eller måske flere af delene i kombination.

Daugbjerg er en landsby, der ifølge Arkitektskolen Aarhus bør udpeges som værdifuldt kulturmiljø - af en række forskellige grunde. Naturligvis ikke mindst kalkbrydningen, der begyndte allerede i 1100-tallet. Men også på grund af landsbymiljøet omkring møllen "med smedje og flere større gårde" Der peges også på minilandsbyen som en kultur-force for Daugbjerg. Foto: Morten Pedersen


De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller stedsspecifikke og ofte kraftfulde historier

Fra rapporten "Screening af kulturmiljøer i Viborg Kommune"


I Viborg Kommune er Kølvrå et eksempel på, at en landsby ikke behøver at have hverken bindingsværk, gadekær eller middelalderkirke at blive udpeget som "værdifuld" rent kulturelt.

Når arkitekterne peger på Kølvrå, handler det ifølge beskrivelsen om, at landsbyen syd for Karup "fremstår som et stærkt eksempel på en totalplanlagt by", idet det anføres, at Kølvrå jo i 1950'erne blev opført på den bare hedemark i forbindelse med etableringen af Flyvestation Karup.

Men landsbyernes kulturværdi kan selvfølgelig også udspringe af noget helt andet og mere forhistorisk. Fjordhavnebyen Hjarbæk er et eksempel. Landsbyen betegnes som "unik i Viborg Kommune" med "gode egenskaber inden for turisme, bosætning og kultur". Der henvises til, at Hjarbæks fortid både fiskerby og som Viborgs ladeplads - og for en række historiske bygninger, der knytter sig til havne- og fiskerlivet, og som i varierende grad stadig findes.

Annonce

Stationsbyerne

At Hjarbæk udpeges som noget af en kulturperle kommer næppe bag på så mange med lokalkendskab. Ej heller at det gælder landsbyen Dollerup i sammenhæng med Dollerup Bakker.

af

Hald Eges barakby er ifølge Aarhus-arkitekterne et eksempel på værdifuldt kulturmiljø er - historisk set - nyere dato. Barakbyen blev opført som lazaretlejr under 1. Verdenskrig, og barakkomplekset er bevaret, selv om bygningerne i dag bruges til noget helt andet - blandt andet boliger og skoler. "Selve barakbyen fremstår intakt og med høj integritet, der vidner om en lang historie", hedder det blandt andet i beskrivelsen. Foto: Morten Pedersen

Mere overraskende kan det måske forekomme, at kommunens nordligste landsby, Hvam Stationsby, ifølge arkitekterne også hører hjemme i kategorien. Det begrundes med, at landsbyen, selv om jernbanen Viborg-Aalestrup-Løgstør forlængst er nedlagt, fortsat har et tydeligt og bevaret stationsbypræg i hovedgaden, Gl. Viborgvej. Her er "stationen og mejeriet fortsat tydeligt aflæselige og fremstår med høj arkitektonisk kvalitet".

Annonce

"Særlige egenskaber"

Samtlige de 79 landsbyer i Viborg Kommune er vurderet i forhold til to overordnede parametre: Kulturmiljøets værdi og kulturmiljøets egenskaber.

Værdien handler om kulturhistorie, arkitektur og "integritet", som omfatter "kulturmiljøets helhed og sammenhæng".

Egenskaberne drejer sig om værdier og potentialer inden for turisme, bosætning, erhverv og kulturformidling. Det sidste forstået som, om der i den konkrete landsbys kulturmiljø er "særlige egenskaber" i forhold til at kunne formidle kulturoplevelser og eventuelt gøre dem til et aktiv.

Grønhøj bør ifølge arkitektscreeningen udpeges som værdifuldt kulturmiljø. Der peges i rapporten på, at Grønhøj opstod som "kolonistby" i 1760, og at landsbyen har særlige forudsætninger for at formidle historien om kartoffeltyskerne, idet det også anføres, at landsbyen "har fine og fortællende bygningsværker", så som kroen, hvorom der dog står: "kræver restaurering". Foto: Morten Pedersen

De 28 landsbyer, der af Arkitektskolen Aarhus' kulturscreening får prædikatet "værdifuldt kulturmiljø" er: Bjerring, Daugbjerg, Dollerup, Finderup, Fiskbæk, Grønhøj, Gullev, Hald Ege, Hjarbæk, Hvam Stationsby, Kjeldbjerg, Kvols, Kølvrå, Lindum, Løvskal, Låstrup, Møldrup, Nørre Rind, Ravnstrup, Romlund, Rødkærsbro, Skals, Stoholm, Vammen, Vejrumbro, Vindum, Vinkel og Vroue.

Desuden mener projektteamet, at kommunen kan eller bør "overveje" at give en en halv snes af de øvrige 79 landsbyer samme værdistempel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce