Annonce
Viborg

Presset af skarven: - Måske bliver jeg den sidste formand

Jens Christensen (t.v.) fra Hald Søs Bådelaug og Jørgen Buch fra Viborg Sportsfiskerforening synes, at skarven er ved at ødelægge det danske lystfiskeri. Fuglene tager simpelthen for mange fisk. Foto: Ole Bjærge.
Lystfiskerne på Viborgegnen har i årevis kunnet glæde sig over, at vandkvaliteten i åer og søer stadig forbedres, men antallet af fisk rasler ned, og lystfiskere mister interessen, hvis der ikke bare en gang imellem er fisk med hjem.

Viborg: Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE, Aarhus Universitet) udgav i 2018 en fyldig rapport, der på 42 sider beskriver en udvikling i den danske bestand af skarver, som danske lystfiskere kun alt for godt kunne genkende. Det nye var, at der nu kom tal på bordet - lystfiskernes erfaringer ved fiskevandene blev bekræftet.

Skarver lever af at spise fisk, og en fuldvoksen fugl af denne art skal have 400 gram fisk om dagen for at få systemet til at fungere.

I DCE's rapport er antallet af skarvkolonier beskrevet, og ikke mindst er antallet af reder i disse kolonier talt op. Optællingen viser entydigt, at antallet af reder vokser.

På egnen omkring Viborg er der en koloni ved Hald Sø. I 2017 var der 114 reder i denne. Året efter, altså sidste år, var antallet steget til 210. Ved Flyndersø er antallet af reder ikke steget, men der er næsten 500 skarvreder der.

Oven i det stigende antal ynglende skarver kommer, at der typisk hver sensommer fra andre lande ankommer i tusindvis af fugle. Når der er flest, anslår biologerne, at der er mellem 250.000 til 300.000 skarver, og hvis de skal være mætte hver dag, forsvinder der således dagligt mellem 100 og 120 ton fisk fra åbne kyster, fjorde, søer og åer.

Annonce

Håbløst

72-årige Jørgen Buch har i en årrække været formand for Viborg Sportsfiskerforening, der har knap 1000 medlemmer og råder over fiskeretten langs omkring 125 kilometer å-strækninger. Historisk og traditionelt faktisk noget af landets bedste fiskevand.

- Jeg kan da godt frygte, at jeg bliver foreningens sidste formand og bliver den, der lukker og slukker, siger Jørgen Buch.

Og hvorfor så det?

Jo, fordi, hvis lystfiskerne synes, at deres chancer for med mellemrum at få en fisk med hjem til grillen bliver stadig ringere, og så gider de ikke være medlem af foreningen. Så mister foreningen indtægter, og dermed kan den ikke betale den leje, som lodsejerne skal have. Den dårlige ring er sluttet - grundlaget for foreningen falder væk.

Jens Christensen fra Hald Søs Bådelaug er ikke meget mere optimistisk, selvom hans laugs medlemmer jo stadig kan sejle på søen - og det gør mange - men de fanger bare ikke ret mange fisk mere.

- Dem tager skarven, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Tidligere var der er fint fiskeri efter søørreder og aborrer, men sådan er det ikke længere, siger Jens Christensen og føjer til:

- Det er klart, at det betyder noget, at skarvbestanden er blevet så stor. Gilleleje er den største fiskerihavn på Sjælland. Her blev de sidste år landet 3.086 ton fisk. Det er det, skarverne spiser på en måned.

De to natur- og fiskemænd ser ikke meget lys forude, for i takt med, at fiskebestandene rasler ned i de indre danske farvande, så finder skarverne nye jagtmarker. Det gik først ud over søerne, men i de senere år har fuglene også fundet ud af, at der er fisk i åerne.

- Skarverne er meget dygtige til at ændre adfærd. Tidligere var der i Skals Å et fint fiskeri efter aborrer, men det er helt slut, og antallet af havørreder, som skarven også gerne tager, er også faldet betragteligt, siger Jørgen Buch.

Å-fiskerne omkring Viborg døjer ikke kun med skarver i selve åerne. Alle de havørreder, som skal gyde i Simested Å, Skals Å, Fiskbæk Å og Jordbro Å, skal passere slusen i Virksund. Det har skarverne fundet ud af, og det samme har sælerne, der også er blevet meget mere talrige.

- Slusemesteren i Virksund gør sig jævnligt observationer, og han kan fortælle, at det ikke er unormalt, at der ud for slusen svømmer 25 sæler og 50 til 100 skarver rundt. Det er klart, at de kun er der, fordi der er fisk at fange, og de fisk, de tager, kommer jo af gode grunde ikke op i åerne, hvor de kan gyde, siger Jørgen Buch.

Intet er naturligt

Skarven forsvandt fra Danmark for godt 100 år siden, og den vendte først tilbage lidt før krigen. I midten af 1970'erne blev den totalfredet, og det har den været siden.

- Jeg hører ofte argumentet, at bestandens størrelse skal finde sit eget og naturlige leje, men der er jo intet i det danske kulturlandskab, som er naturligt. Vi regulerer naturen hele tiden. Vi bør også regulere bestanden af skarver og for den sags skyld også sæler, siger Jens Christensen.

Jørgen Buch Buch siger:

- Vi så gerne, at der bliver indført jagttid på skarver. Det vil have en effekt på bestandens størrelse. Vi ønsker ikke, at skarven skal væk. Den må meget gerne være her, men den er blevet for talrig, og det har store konsekvenser.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Betjente var sikre i deres sag, da de nåede frem: Anholdt 71-årig havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce