Annonce
Livsstil

Malou Aamund: - Kvinde, du må godt stille krav

Malou Aamund føler sig på hjemmebane, når hun er på arbejde. Til gengæld er der en del sommerfugle i maven med udsigten til debuten som romanforfatter. Foto: Nicolai Lorenzen
Malou Aamund har som erhvervsleder set alt for mange kvinder snuble i andres forventninger og aldrig helt give plads til at folde deres eget potentiale ud. Derfor har hun nu skrevet en roman, der med skønlitteraturens greb forhåbentlig kan gøre os mere bevidste om de valg, vi træffer. Det er flere år siden, hun selv slap usikkerheden i sit arbejdsliv. Til gengæld føler hun sig på dybt vand som debuterende forfatter, og det føles både forfærdeligt og fint.

At træde ind i Googles danske afdeling i hjertet af København er som at træde ind på en farvestrålende legeplads for voksne. Her hænger nogle af it-gigantens mest kreative logoer på væggene, afdelingsnavne er trykt som perleplader, og kunstige blade snor sig langs trappen mellem to etager.

Direktøren for det hele hedder Malou Aamund, og man skal ikke være længe i selskab med hende for at forstå, hvorfor hun - blandt andet - er blevet kendt for at udstråle en særlig ro. En ro af den slags, der kommer, når man ved, hvad man kan, og derfor ikke behøver at skalere sig selv op eller ned for at føle sig tilpas. Hun kalder det selv ”domænesikkerhed”.

- I erhvervslivet er jeg vant til at komme ind i et rum og så have en intuitiv fornemmelse for alt, siger hun, inden stemmen, der ligger i et blødt toneleje, brydes af et lille grin og en erkendelse af, at hun i en alder af 50 år og med et imponerende cv pludselig føler sig på uvant dybt vand.

For i denne måned debuterer hun som romanforfatter, og det kan få selv de mest rolige kvinder til at ryste lidt på hånden.

- Men det er også sundt for mig at være begynder igen. I årevis har jeg siddet som mentor for unge kvinder, og jeg kan næsten høre mig selv sige: ”Stol på dig selv!” og ”Tag nogle flere risici.” Jeg tror, jeg har glemt den sårbarhed og skrøbelighed, der følger med at være uprøvet. Derfor har det været rigtigt godt for mig at komme uden for mit eget domæne og opleve rollerne blive byttet rundt, siger hun og beskriver følelsen af at sidde foran sin redaktør på Gyldendal og være i tvivl om sit eget værd som forfatter.

Annonce

Malou Aamund

Er født 28. juli 1969 og datter af kunstner Susanne Aamund og erhvervsmand Asger Aamund.

Hun er cand.merc. fra Copenhagen Business School og fik sin første datter i forlængelse af studierne, inden hun blev ansat i IBM. Herfra gik det stærkt med udnævnelserne. Først blev hun udviklingschef og siden salgschef for Nordeuropa.

I 2007 tog hun orlov fra jobbet for at gå ind i politik. Hun blev valgt ind i Folketinget for Ny Alliance og skiftede siden til Venstre, inden hun vendte tilbage til erhvervslivet. Denne gang til Microsoft, hvor hun startede som salgsdirektør og siden fik ansvaret for hele Vesteuropa.

I dag er hun administrerende direktør for Google i Danmark. En post, hun har haft siden 2016.

Hun er gift med journalist Mikael Bertelsen. De to mødte hinanden i 1993 og har tre døtre sammen.

Bogen ”Maria” udkom 6. marts på forlaget Gyldendal.

Så mange missede muligheder

I virkeligheden er det 10 års arbejde, der kulminerer med udgivelsen af ”Maria”. Bogen følger to kvinder på deres 40-årsfødselsdag og deres tanker om det liv, de har levet. Den ene har sat sig selv på pause for at lade andre komme til. Den anden derimod mener, at man må ofre andre for ikke selv at blive et offer.

Malou Aamund var selv 40 år, da hun begyndte at skrive på sin bog.

- Det er jo et tidspunkt, hvor man gør status over sit eget liv, og for mit vedkommende også et tidspunkt, hvor jeg havde været så længe i erhvervslivet, at jeg kunne begynde at se særligt ét mønster gå igen, nemlig, at kvinder slås med nogle fundamentale problemstillinger. De har så svært ved at sætte sig fri af egne og andres forventninger. Samtidig går mange rundt med et uforløst potentiale på grund af mindreværd, siger Malou Aamund og nævner flere undersøgelser, der bakker hendes oplevelse op.

Hver gang fire mænd beder om lønstigning, er der for eksempel kun én kvinde, der gør det samme. Kvinder beder i gennemsnit om 30 procent mindre end deres mandlige kolleger. Og forestillingen om, at evner og værd er særligt knyttet til ét køn, opstår allerede i den tidlige skolealder.

- Det er da et kæmpestort samfundsmæssigt problem, og jeg har svært ved at acceptere, at Danmark, som jeg holder af og på mange områder finder progressivt, er så tilbageholdende med at udnytte kvinders potentiale. Men først og fremmest gør det indtryk at møde så mange kvinder, der lider under det. De befinder sig i en periode af deres liv, hvor de burde være lykkelige og folde sig selv ud, men ofte er det modsatte tilfældet.

Den røde tråd

Malou Aamund ved godt, at nogle sikkert vil undre sig over, hvorfor hun har valgt at skrive en skønlitterær bog for at få sit budskab ud. At de måske endda vil mene, at mere end 20 år i erhvervslivet og fire år i politik ikke rimer på romanforfatter.

- Men for mig er der en tydelig rød tråd, for det, der altid har optaget mig gennem alle årene, er, hvordan man folder potentiale ud. Hvad enten det er som virksomhed, land eller menneske, og mit mål med bogen er at skabe en større bevidsthed hos kvinder om de valg, de træffer, siger hun og fortæller, hvordan litteratur altid har haft en særlig betydning for hende.

Faktisk så stor en betydning, at hun som ung overvejede at læse litteraturvidenskab i stedet for økonomi. Det blev som bekendt økonomien, der vandt, men livet igennem har litteraturen været en effektiv vej ind til en forståelse af, hvordan andre liv kan se ud og leves.

- Og det er jo ikke, fordi der de senere år har manglet debat og gode råd om emnet her, men jeg forsøger med bogen at vise konsekvenserne af de valg, man tager, hvis man ikke er bevidst.

Dengang de første linjer var skrevet, kontaktede hun Gyldendals daværende skønlitterære redaktør, Johannes Riis, fordi som hun siger:

- Jeg havde brug for en med høj integritet og kvalitetssans, der ville komme med et ærligt svar og ikke tænkte i kommercielle muligheder.

Tre hurtige til Malou Aamund

Hvad er det bedste råd, du har fået?- Det er et, jeg engang fik af en kvindelig erhvervsleder på en konference, og som jeg selv har givet videre mange gange siden. Hun sagde: ”Vælg den rette mand, for ellers kan du være ilde stedt.” Jeg oplever mange ægteskaber, der ikke kan holde til to karrierer på lige fod. Det er ikke sikkert, at den, du forelsker dig i, er den nemmeste at realisere dine drømme med. Hvis du gerne vil gøre karriere, er det helt afgørende, at du har et bagland, der er generøst og bakker dig op.Hvad har du sidst brugt mange penge på?- En af de ting, jeg prioriterer mest, er at få oplevelser sammen med min familie. Hos os har vi den tradition, at når pigerne fylder 15 år, kommer de på en ferie alene med mig, og når de bliver 20 år, kommer de på ferie med min mand. Derfor har jeg lige været på Bali med den yngste.Hvad er din indre alder?- Da jeg blev 40 år, havde jeg det sådan, at nu var jeg den alder, jeg altid havde været. Men jeg har heller ikke haft en krise over at blive 50. Jeg har den regel, at lige så mange døre jeg lukker, lige så mange skal jeg åbne. For der kan være en tendens til, at man med alderen låser sig fast på en bestemt måde at se tingene på, men jeg synes, det er vigtigt hele tiden at omfavne nye ting.

Tid til at give tilbage

Svaret dengang var, at Malou Aamund havde fat i noget godt. Når der alligevel endte med at gå 10 år, før bogen blev færdig, var det først og fremmest, fordi hun selv fik - endnu mere - travlt med sit arbejde. Særligt udnævnelsen til administrerende direktør for Google Danmark i 2016 betød, at den ledige tid til at arbejde videre med manuskriptet blev mindre. Til gengæld blev hun gennem årene bekræftet i, at hendes ærinde var vigtigt. For hun blev ved med at møde karaktererne i sin bog i det virkelige liv.

- Det nemmeste havde helt sikkert været ikke at gøre bogen færdig. Men der er flere ting i det. Jeg har noget fandenivoldsk i mig, der reagerer, når jeg hører, at noget ikke er mit område. Så får jeg lyst til netop at gøre det. Ikke mindst føler jeg, der følger en forpligtelse med at sidde i en position som min. Det kunne ikke være rigtigt, at jeg bare slap det, fordi det gik mig selv godt. Tværtimod. Jo bedre det gik mig, jo mere skyldte jeg i virkeligheden at hjælpe andre, siger hun og fortæller, hvordan hendes mand også var god til at minde hende om, hvorfor det var så vigtigt.

- ”Du skylder både dig selv og andre at blive færdig, for tænk, hvis du kan hjælpe bare én kvinde til at få nye tanker om hendes eget liv og karriere,” sagde han. Og han havde jo ret. Jeg står også i en helt anden position nu, hvor vores børn er store, og det har givet mere luft. Den skal man bruge til at give noget tilbage, synes jeg. Hvis man kan.

Sidste år kunne Malou Aamund fejre sin 50-årsfødselsdag, men der fulgte ingen midtvejskrise med. ”Jeg synes, jeg har et rigt og dejligt liv”, siger hun. Foto: Nicolai Lorenzen

De farlige mønstre

Det gode (kvinde)liv kommer ikke i én størrelse, og her i Malou Aamunds lyse kontor får man ikke inciterende taler om, at man skal halse efter at peake på alle parametre på én gang. Et hurtigt blik på hendes eget liv kan ganske vist lede til forhastede konklusioner om, at her sidder en kvinde, der har skridtet skråsikkert gennem livet. Sådan er det - selvfølgelig - ikke i virkeligheden.

Til gengæld har hun altid været bevidst om konsekvenserne af sine valg. Det er dét, hun opfordrer sine medsøstre til også at være. Det kan for eksempel virke ubetydeligt, hvis man som ung kvinde træder ind i sit første forhold og står for det meste i hjemmet.

- Men når du senere står med to små børn og også gerne vil have tid til din karriere, kan det være svært at komme ud af de mønstre, du fik etableret som ung, mener Malou Aamund, der så sig selv gå i samme retning som ung, studerende og førstegangsgravid.

Umærkeligt havde hun påtaget sig rollen som den, der købte ind og lavede mad, og det var sådan set fint nok, men ikke på den lange bane. Hun vidste, at hun også gerne ville have en karriere, og derfor fik hun sagt meget tydeligt til sin mand, at på et tidspunkt måtte de bytte.

- Jeg havde så stor eventyrlyst og appetit på livet og intellektuelle udfordringer. Det var næsten angstprovokerende for mig at tænke på ikke at få plads til det. Men fordi jeg var så tydelig, var min mand også ekstremt støttende. Da jeg kom ud i mit første job, var budskabet fra ham, at jeg bare skulle satse alt, for han skulle nok klare den på hjemmefronten. Sådan har vi gennem årene taget hensyn til hinanden.

Kan romanforfatter og erhvervsleder rime på hinanden? Ja da, lyder det fra Malou Aamund, der ser en tydelig rød tråd, nemlig ønsket om at mennesker udnytter deres potentiale. Foto: Nicolai Lorenzen

En lang læreproces

Det lyder ubesværet. Det var det sådan set også. Den del i hvert fald.

I arbejdslivet derimod har hun også været usikker engang og bange for at stille krav. På sit første job havde hun for eksempel ikke optjent ferie og knoklede, indtil hun var ved at dejse omkuld. Hver gang hun var færdig med én opgave, fik hun en ny. Indtil hun forstod, at hun selv måtte sige fra.

- Jeg har begået de samme fejl som alle andre og lært af det og indset, at det faktisk ikke giver respekt at svare på alle mails og levere alt i høj kvalitet. Det giver til gengæld respekt at kunne prioritere, sige fra og stille krav. Men det er en proces at lære det, siger hun og medgiver, at mange af eksemplerne i bogen er hentet fra virkeligheden.

Hun har også siddet til jobsamtaler med chefer, der har fortalt om fyresedler til dem, ”der ikke kunne klare mosten”, eller underholdt med, at de ikke har set deres børn i 10 år, ”så travlt er det at arbejde her”.

- Jeg forstår godt, det er svært, hvis man som kvinde tager sådan nogle samtaler for pålydende, men vi må jo godt stille krav til, hvilket arbejdsliv vi gerne vil have, i stedet for at lade os diktere af andre. Jeg har i hvert fald mange gange tænkt: ”Jeg hører, hvad du siger, men jeg gør det på min måde.” Jeg har måske bare ikke sagt det højt, griner hun og husker, hvordan hun som nyansat udviklingschef hos IBM i USA insisterede på at holde mere end de to ugers ferie, der var kutyme der.

- Det var ikke nemt at stå fast, men jeg gjorde det, fordi det ikke var fair at ofre noget, der var vigtigt for mig, bare for at passe ind, og gevinsten ved at stå op for sine værdier er enorm.

Hos Google tror man på, at trygge og glade medarbejdere præsterer bedre. Derfor er Malou Aamund også optaget af at give plads til familien. Foto: Nicolai Lorenzen

Hvis du trives

Familien, hendes mand og deres tre døtre har altid været vigtig for Malou Aamund.

Første barn kom til, inden hun fik sit første job, og her ligger måske en af forklaringerne på, hvorfor hun selv har haft succes med at få plads til begge dele. Hun lærte hurtigt at være effektiv for at kunne komme hjem til noget, der betød meget for hende. Samtidig har hun altid været ansat på amerikanske arbejdspladser, og i dag tvivler hun på, at hun kunne have opnået det samme på en dansk arbejdsplads.

- For her er man slet ikke nær så progressive i forhold til at skabe ligestilling med en særlig indsats over for kvinder, mener hun og fortæller, hvordan hun efter kort tid hos IBM kom på et talentprogram og fik en mentor, der endte med at gøre en stor forskel. For mentoren så, hvor vigtig familien var for det unge talent, og mindede hende om, at hun skulle prioritere den.

- Og det, at en i så høj en position legitimerede det, fjernede min egen tvivl og understregede, at man godt en gang imellem må sige fra, siger Malou Aamund, der i dag forsøger at gøre det samme med sine egne medarbejdere.

Tvivler de for eksempel på, om en barsel kan hægte dem af, får de besked på at nyde deres børn og bliver forsikret om, at de ikke misser muligheder af den grund. For hos Google ved man, at de bedste medarbejdere er dem, der trives.

Da Malou Aamund begyndte at skrive bogen, var hun lige fyldt 40 år og var stadig mor til tre små og halvstore børn. Nu er børnene blevet store, og det giver noget andet luft. Foto: Nicolai Lorenzen

De farlige stereotyper

I kalenderen for de kommende uger står blandt andet et møde i det såkaldte Gender Diversity Roundtable. FN’s ligestillingsinitiativ blev søsat for tre år siden, og sammen med en række andre topchefer forsøger Malou Aamund også her at sætte sine aftryk. Hos Google er hun ansvarlig for ”diversitet og inklusion” i den nordeuropæiske del af virksomheden, ligesom hun gerne deltager i debatter om emnet og derudover hele tiden forsøger at vende blikket indad og spotte, når hun selv falder i kønsfælden. For det sker.

Senest da hun skulle anbefale kandidater til et job i Google og pludselig opdagede, at hun havde sorteret alle de kvindelige kandidater fra.

- Fordi jeg var i tvivl om, hvorvidt de nu havde den robusthed, det krævede, som hun erkender og ryster lidt på hovedet ad sig selv.

- For der er jo noget galt, hvis det er det primære, man kigger efter, siger hun og understreger endnu en vigtig pointe:

- Hvis vi skal have ændret på de her ting og gøre op med stereotyperne, så kræver det, at vi alle sammen tager ansvaret på os og bliver meget mere bevidste. Derfor er mit budskab med bogen heller ikke, at det er op til kvinderne selv at lave den her kulturforandring. Det er først og fremmest at få dem til at reflektere over, hvad de egentlig har lyst til, og minde dem om, at det må de faktisk godt gå efter. Man er ikke altid herre over, hvad der rammer en her i livet, men man har stadig en spilleplade at bevæge sig på.

- Jeg kan mærke, at jeg ikke har helt samme fodfæste, som jeg plejer at have, men det er sikkert også meget sundt, og jeg forestiller mig, at jeg som 80-årig kigger tilbage og tænker: ”Det var godt gået”, siger Malou Aamund, der debuterer som forfatter med bogen ”Maria”. Foto: Nicolai Lorenzen

Hvor det vigtige er

Det er ikke mange dage siden, Malou Aamund er vendt tilbage fra ferie med sin yngste datter på 15 år. De to ældste er lige trådt ind i voksenlivet, og deres mor betragter med lige dele bekymring og begejstring den verden, de skal navigere i.

Selv er hun vokset op i tæt parløb med sin bare 17 måneder ældre bror og har aldrig følt sig tvunget ind i et piget univers. Tværtimod. I dag kan hun se, hvor meget perfekthedskulturen udfordrer de unge. Omvendt begejstres hun over de unge mænd, der ser det som det mest naturlige at engagere sig i familielivet.

- Jeg synes, jeg har brugt meget tid på at fortælle vores piger, at de ikke skal gøre alting perfekt, men derimod skal lægge kræfterne der, hvor det er vigtigt.

Og hvis døtrene bliver i tvivl, kan de sådan set bare se på deres mor. Der gør præcis det. Som for eksempel at skrive en bog med en kærlig påmindelse til kvinder om, at deres valg betyder noget. Og så må den debuterende forfatter leve med den usikkerhed, der følger med, selvom det ikke er helt nemt.

- Jeg er vant til at passe mit arbejde og prioritere min familie, og selvom jeg er en del af en offentlig familie, har jeg værnet om mit privatliv, og jeg kan blive vanvittig af at tænke på, hvordan folk nu skal forholde sig til mig. Jeg kan mærke, at jeg ikke har helt samme fodfæste, som jeg plejer at have, men det er sikkert også meget sundt, og jeg forestiller mig, at jeg som 80-årig kigger tilbage og tænker: ”Det var godt gået.”

- I årevis har jeg siddet som mentor for unge kvinder, og jeg kan næsten høre mig selv sige: ”Stol på dig selv!” og ”Tag nogle flere risici”. Jeg tror, jeg har glemt den sårbarhed og skrøbelighed, der følger med at være uprøvet, siger Malou Aamund. Foto: Nicolai Lorenzen
- Jeg har begået de samme fejl som alle andre og lært af det og indset, at det faktisk ikke giver respekt at svare på alle mails og levere alt i høj kvalitet. Det giver til gengæld respekt at kunne prioritere, sige fra og stille krav, siger Malou Aamund. Foto: Nicolai Lorenzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Hospitalsledelsen kommenterer på 'stormvejr' i nyhedsbrev til medarbejderne

Annonce