Annonce
Danmark

Merrild: Fælles landbrugspolitik vigtig for konkurrenceevne og klimaindsats

Corona-tiden har bevist med al tydelighed, at det er vigtigt at have en velfungerende, lokal fødevareproduktion, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

EU’s landbrugsstøtte "er bare med til at holde liv i en masse landmænd, som ikke er dygtige nok til at klare sig i den globale konkurrence".

Martin Merrild, formand, Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Udsagn af den skuffe støder man tit på, når der diskuteres EU, og mange harcelerer over, at mere end en tredjedel af EU’s samlede budget går til landbrugsstøtten, og at danske landmænd modtager knap syv milliarder kroner om året.

Vi har senest hørt kritikken i forbindelse med forhandlingerne om det nye EU-budget, som kom på plads forleden.

Jeg kan godt blive træt af at høre på de påstande, for den fælles landbrugspolitik i EU er dels slet ikke enestående, og dels eksisterer den af helt andre årsager.

Historisk havde den fælles landbrugspolitik, som blev indført helt tilbage i 1962, til formål at sikre en større fødevareproduktion, overkommelige priser for forbrugerne, og landmændene rimelige indkomster.

Hovedelementet var garanterede mindstepriser til landmændene. I 1992 reformerede EU så landbrugspolitikken. Prisgarantierne blev afskaffet, fødevarerne skulle nu handles til verdensmarkedspriser. For at kompensere landmændene for den dramatiske omlægning blev hektarstøtten indført.

Mange tror, at en sådan støtte kun eksisterer i EU, men sådan forholder det sig slet ikke. Ser man ud i verden, er landbrugsstøtte meget udbredt. Når man måler støtten til de danske landmænd i forhold til produktionsværdien, så er den på niveau med, hvad amerikanske og canadiske landmænd får.

Støtten giver således ikke de europæiske landmænd en fordel, men sikrer dem blot lige vilkår at konkurrere på i forhold til landmænd fra andre regioner. Og at det er vigtigt at have en velfungerende, lokal fødevareproduktion, har vi i corona-tiden fået bevist med al tydelighed.

Samtidig er støtten med til at sikre lige vilkår mellem landmændene fra de enkelte lande. Som tidligere landbrugskommissær Phil Hogan engang sagde: "Hvis vi ikke havde en fælles landbrugspolitik, så ville vi have en for hvert enkelt land i hele EU."

Netop de fælles rammer, så landmændene har tilnærmelsesvis ens mulighed for at konkurrere internt i EU, er af stor betydning.

Derfor er vi i Landbrug & Fødevarer også bekymrede over, at den nye aftale om landbrugsstøtten indeholder mulighed for, at de enkelte lande kan flytte 40 procent af støtten til landmændene over til landdistriktspolitikken, som fokuserer på udvikling i landdistrikterne og på miljø og ny teknologi i landbruget.

Det er en ekstremt dårlig idé, som kan betyde, at der bliver meget stor forskel på betingelserne for landmænd i de forskellige lande. Dermed underminerer man det fællesskab om landbrugspolitikken, som er en af grundpillerne i EU, og det er et meget farligt skridt at tage, hvis man gerne vil holde fast i fællesskabet.

Fortalerne for at flytte midler fra landbrugsstøtte til udviklings- og miljøprojekter hævder, at det vil styrke den grønne omstilling og hjælpe os til at nå klimamålene. Støtten bliver ikke mindre, men bare anderledes, lyder argumentet.

Problemet ved den tanke er, at det vil give stor usikkerhed og utryghed hos de landmænd, der har brug for støtten. Og det vil netop gøre det svært for erhvervet som helhed at finde det overskud og råderum, som er nødvendigt for at kunne levere den store klimaindsats, som vi bliver afkrævet i de kommende årtier.

Det hjælper jo ikke meget at kunne få tilskud til klimainitiativer, hvis du ikke ved, om du kan betale din termin.


Det hjælper jo ikke meget at kunne få tilskud til klimainitiativer, hvis du ikke ved, om du kan betale din termin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Lad os sikre den bedst mulige velfærd

Sport For abonnenter

Karakterbogen: Kaptajn Grønning vendte tilbage til startformationen og viste stort format

Sport For abonnenter

Følelsen af en god sæsonstart - Viborg FF har lagt godt fra land uden at ramme hverken top- eller bundniveau

Annonce