Annonce
Viborg

Min lægefar dulmede kongens nerver

På en af de allerbedste adresser i Viborg bor enkefru Birgit Hvalkof. Her har hun boet i halvtreds år og har med egne ord ”aldrig lavet en pind.” Folkebladet ved nu noget andet - også at hun fylder 95 år den 25. juli.
Annonce

Fødselsdag: - Navnet stammer fra Hansen, Viggo, Aage, Lund, Kaj, Otto og Frode! Fik du det, Lone?

Birgit Hvalkof remser uden at blinke navnene op i et tempo som det, en spillemaskine på et casino i Las Vegas spytter mønter ud med, når der er jackpot. Og selv om københavnerpigen, der blev født samme år som John F. Kennedy og Helle Virkner, er næsten dobbelt så gammel som avisens udsendte, så er hun godt nok kvik som få, og man skal derfor holde tungen lige i munden, når man lytter til alt det, hun har at fortælle fra et snart 100-årigt langt liv.

Det, som Birgit Hvalkof refererer til, er hendes efternavn. Svigerfar var kommandant i både Aarhus og København, og da det ikke – når man bestred et hverv som hans - gik at hedde ”Hansen”, som ellers var det slægtsnavn, der stod i kirkebogen, så fandt samme svigerfar på at stykke et nyt efternavn – nemlig Hvalkof - sammen af forbogstaverne på brødrene i familien. På den måde blev efternavnet Hvalkof til. Og så ved vi ligesom det.

Birgit Hvalkof har taget imod i haven på Kloster Allé, der ligger på østsiden af Søndersø. Hun har en let, luftig og fin grøn og hvid kjole på og en skikkelse og nogle ansigtstræk, der tydeligt afslører, at den gamle dame må have været meget smuk og eftertragtet som yngre.

Birgit Hvalkof har tillige en god kulør, og da hun, der begyndte at ryge som syv-årig, samtidig godt kan lide tobak – gerne 60 solide rygepinde om dagen - har vi på forhånd aftalt, at interviewet skal foregå i haven. Herfra er der et betagende kig fra første parket ned til Søndersø, og hvor domkirken rejser sig som en mastodont bare et boldkast væk.

- Jeg har aldrig lavet en pind, kommer det bramfrit og lidt skælmsk fra Birgit Hvalkof, da vi har fået det med efternavnet og smøgerne på plads, men med et stort hus på sådan en adresse, er det nu heller ikke så vanskeligt at forstå, hvis man sagtens kan få tiden – og 50 år - til at gå med at følge årstidernes gang og at nyde udsigten ud over søen.

Birgit Hvalkof har boet i huset ned til Søndersø siden 1970, men selv om hun i fem årtier har været viborgenser, så fornægter hendes københavnske herkomst sig ikke. Vi bliver derfor nødt til at vide noget om hendes opvækst og begynder på en fødeklinik i hovedstaden.

Annonce

Slå bare igen, Birgit!

- Jeg vil knagme ikke føde på Rigshospitalet hos alle dine mandlige kolleger, Frederik! Sådan sagde Birgit Hvalkofs svangre mor og slog, så det kunne høres, i bordet forud for fødslen af den lille Birgit den 25. juli 1925. Den kommende far – Frederik Gotthelf Jensen - var således fødselslæge på Rigshospitalet, og da han forelsket efterkom hustruens ønske, kom den lille pige til verden på en privatklinik et sted i København frem for hos hans hvidkitlede kolleger på Rigshospitalet.

Birgit Hvalkofs skolegang foregik i en privatskole på Frederiksberg, kun for piger, og hvad lægedatteren manglede i flid, havde hun til gengæld i evnen til at lære – og måske især til at lære udenad. Salmevers og klassiske digte – for eksempel Oehlenschlägers ”Guldhornene” – satte sig hurtigt godt fast i Birgit Hvalkofs hjerne, og det samme gjorde faderens ord om, at hvis der nogensinde var nogen, der lagde hånd på hans datter, så skulle hun ikke tøve med at slå igen.

De ord tog Birgit Hvalkof til sig helt bogstaveligt, og en forårsdag nogle år før krigen – og det var, da en kongekroning i England fandt sted – viste den dengang 12-årig Birgit, at hun havde taget sin fars hårdtslående ord til sig.

Jo, Birgit Hvalkof, som er født nysgerrig, stak af fra privatskolen og løb over til en nærliggende kommuneskole for at lytte til radiotransmitteringen af kongekroningen i England, og da rektor – en stramtandet frøken - fra den fine privatskole erfarede, at én af hendes elever var stukket af, faldt straffen prompte som en rungende lussing på lægedatterens venstre kind.

Den syngende lussing fik dog kun den 12-årige Birgit Hvalkof til at rette sig op som en soldat og at slå igen, og det med sådan en kraft, at faderen – da hun kom hjem og fortalte om dagens begivenhed – klappede sin datter på det mørke hår og sagde de ord, hun allerede havde skrevet sig bag ørerne:

- Det er i orden, Birgit! Slå du bare igen, hvis der er nogen, der lægger hånd på dig!

Annonce

Omgang med hoffet

Ud over at være sin datters beskytter så var Birgit Hvalkofs far en vellidt fødselslæge og ikke nogen Doktor Hvem-som-helst. Frederik Gotthelf Jensen omgikkes således kongehuset, og den daværende Kong Frederik den 9. – Dronning Margrethes far – var for eksempel vant til at komme forbi Birgit Hvalkofs far forud for en offentlig tale eller et andet offentligt arrangement, hvor kongen ville være i fokus.

Det var nemlig alment kendt, at Kong Frederik let blev nervøs og utilpas ved at skulle tale i store forsamlinger, og det betød, at han forud for en offentlig ”optræden” ofte lige slog vejen ind forbi Frederik Gotthelf Jensen for at dulme nerverne.

- Og det må du gerne skrive i avisen, Lone, for Margrethe ved det godt, fastslår Birgit Hvalkof uden tøven og i en bramfri og kontant tone fra sin havestol på Kloster Allé. At være bramfri og kontant har hun tilsyneladende ikke fra fremmede, den nu snart 95-årige Birgit Hvalkof.


Og det må du gerne skrive i avisen, Lone, for Margrethe ved det godt.


Det var dog ikke kun Birgit Hvalkofs lægefar, der omgikkes hoffet. Birgit Hvalkof, der allerede fra barnsben var bidt af en gal hest, fik som skolepige – og sin fars datter - rideundervisning på Christiansborg Slot, og når den gamle konge så kom skridtende forbi på sin bronzefarvede araberhest eller stak hovedet inden for i de kongelige stalde, så nejede lægedatteren for ham og striglede så ellers uimponeret videre på hestens blanke ryg og tykke manke.

I 1944 blev Birgit Hvalkof student. Det var som bekendt under krigen og året før, hendes far ud over at passe sin lægeklinik, der lå ved søerne i København, foretog et farefuldt arbejde med at transportere jøder til Helsingør.

Øverst oppe i den ejendom, hvorfra Birgit Hvalkofs far drev lægeklinik, boede der en enlig, gammel, jødisk kvinde, som ikke havde kræfter til at flygte til Sverige, og det betød, at Frederik Gotthelf Jensen flere gange iklædte jødinden en sygeplejerskeuniform, hvorefter hun ledsagede ham på patientbesøg ud i hovedstaden.

På den måde fik den aldrende kvinde lidt luft og lidt adspredelse fra de lange dage oppe på 4. sal, og Birgit Hvalkof fik på samme tid en indsigt i, hvor vigtigt det var at stå op for sin overbevisning og sine idealer. Det gjorde faderen nemlig. Han følte, han havde pligt til at hjælpe, hvor han kunne – og det var således ikke kun ved fødsler eller ved dårlige nerver på Amalienborg.

Det var også som menneske til menneske. De to kendte modstandsmænd – ”Flammen” og ”Citronen” – skjulte Frederik Gotthelf Jensen i øvrigt også med største selvfølgelighed i sin lægeklinik. Det husker Birgit Hvalkof endnu tydeligt den dag i dag.

Annonce

Nu skal du giftes, Birgit!

Som ung student rejste Birgit Hvalkof ud i verden, og via sin fars forbindelser kom hun blandt andet til England, Belgien og Portugal for at lære sprog. Hjemme i København studerede lægedatteren et enkelt år på universitetet – det såkaldte filosofikum, som dengang var et obligatorisk ”dannelsesfag” forud for det egentlige studium – men da hun undervejs blev forlovet med Preben Hvalkof, mente faderen ikke, at der var nogen grund til, at den unge Birgit fortsatte med at læse jura.

- Nu skal du jo alligevel giftes, Birgit, var hans eneste argument, og så lukkede diskussionen ellers der.

Birgit Hvalkof droppede altså universitetet og gik fra frøken til frue og blev mor til tre, og i 1970 landede familiekvintetten så på Kloster Allé i Viborg. Gemalens job – han arbejdede for Nato på Flyvestation Karup – var den direkte årsag til, at Viborg blev familiens by, og det havde – og har – Birgit Hvalkof det glimrende med.

Hun, der i sine yngre dage lystigt benyttede sig af det flycertifikat, hun havde erhvervet sig, fløj således mellem landsdelene, og det gjorde hun i et lille Cessna-fly. På den måde var der ikke så langt over til familien, mente Birgit Hvalkof, og det kunne hun jo egentlig have ret i.

Sin egen bridgeklub havde Birgit Hvalkof i en årrække på ”Palæ”, og her mødtes flere af byens fruer så for at spille og for at socialisere – noget, den nu 95-årige enkefrue altid har haft nemt ved.

I det hele taget mener Birgit Hvalkof, at hendes medfødte lyse sind er en væsentlig årsag til, at hun er blevet så gammel, som hun er, og hun er taknemmelig for det gode liv, hun har haft. Et liv, hvor hun med egne ord aldrig har støvet af – ”det har en dame altid gjort for mig” – og et liv, hun på sin fødselsdag den 25. juli kan se tilbage på med lige dele tilfredshed, taknemmelighed og glæde.

Gaveønsker på 95-års-dagen har Birgit Hvalkof ikke de store af, siger hun. Kan hun bare fortsætte med at have et godt helbred, som hun siger, så skal vi såmænd ikke høre hende klage.

Og dermed slutter samtalen med Birgit Hvalkof, men inden folkebladets udsendte takker for samtalen og lister ud af haven, læner den kommende fødselar sig ind over bordet, mens hun med et fastholdende blik og i et hæsblæsende tempo reciterer Oehlenschlägers ”Guldhornene” – det alenlange, klassiske digt fra 1802, som hun lærte udenad hos den hårdtslående kvindelige rektor på pigeskolen på Frederiksberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

En cykelsti, hvor cykling frarådes

Bjerringbro

Efter corona-smitte på Egeskovskolen: - Jeg har en klar forventning om, at vi selvfølgelig starter op på mandag

Annonce