Annonce
Rundt om Viborg

Minkgrave: Vagtmand skal snart afløses af et hegn

Den vagtbemandede skurvogn har stået ved indkørslen til minkgravene nær Kølvrå, siden nedgravningen begyndte for lidt over to måneder siden. Men snart bliver vagten erstattet af et hegn rundt om hele området. Foto: Morten Pedersen
En vagtmand holder øje med, at uvedkommende ikke kommer ind til minkgravene ved Kølvrå, men vagten bliver snart erstattet af et hegn, oplyser indsatschef.

Kølvrå: Ved indkørslen fra Herningvej til minkgravene står der en skurvogn. I skurvognen opholder der sig det meste af dagtimerne en vagt, der skal holde øje med, at uvedkommende ikke kommer ind i området med de over to millioner nedgravede mink. Vagten patruljerer også på  selve området.

Folkebladet var forleden forbi og kontaktede vagtmanden, en midaldrende, venlig mand, der dog ikke ville udtale sig om sin rolle og sit arbejde, men i stedet gav et telefonnummer, som viste sig at være nummeret til Fødevarestyrelsens presseafdeling.

Kasper Klintø, kødkontrolchef i Fødevarestyrelsen og styrelsens indsatschef vedrørende minkgravene, fortæller, at der har været vagt ved minkgravene i Kølvrå - og de tilsvarende i Nørre Felding ved Holstebro - siden nedgravningen af de aflivede mink begyndte først i november.

Annonce

Indhegning snart

Ifølge Kasper Klintø vil der være dagvagt ved minkgravene, indtil der om kort tid bliver sat et hegn op rundt om nedgravnings-områderne. Udgangspunktet for begge dele er, at der er tale om mink, som udgør en smitterisiko i forhold til corona-pandemien. Derfor er det vigtigt, at uvedkommende ikke færdes i områderne, selv om gravene nu er lukkede og dækket af med kalklag og ekstra jord.


Det er den faglige vurdering, at virussen kan leve i op til seks måneder

Kasper Klintø, Fødevarestyrelsens indsatschef vedrørende minkgravene.


Som bekendt har et flertal i Folketinget besluttet, at minkene skal graves op igen og køres til affaldsforbrændingsanlæg, når de ikke længere udgør en covid-19-smitterisiko. Det er fortsat myndighedernes vurdering, at de først bør graves op igen efter et halvt år, når minkådslerne ikke længere udgør en smitterisiko - det vil sige fra begyndelsen af maj i år.

- Det er den faglige vurdering, at virussen kan leve i op til seks måneder, og at opgravningen først bør begynde derefter, siger Kasper Klintø.

Annonce

Ingen akutte risici

Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen holder løbende øje med minkgravene og eventuelle udsivninger herfra. Kasper Klintø var forleden selv i både Nørre Felding, hvor de lokale frygter forurening af en nærliggende sø, og i Kølvrå, hvor især risikoen for nedsivning til grund- og drikkevand optager beboere i området.

Nedgravningen af mink ved Kølvrå er afsluttet, men myndighederne holder fortsat øje med området - også i forhold til  eventuel forurening af jord, luft eller vand. Arkivfoto: Morten Pedersen

Ifølge indsatschefen er det myndighedernes opfattelse, at de regnvandssamlinger, der blev observeret ved gravområderne, ingen af stederne udgør akutte miljø- eller naturrisici.

- Men det er jo et øjebliksbillede, og vi har en løbende tilgang, hvor vi holder øje. Desuden vil de igangværende miljøundersøgelser afdække eventuel risiko for forurening. På denne baggrund vil vi kunne træffe de rette afværgeforanstaltninger, såfremt det bliver nødvendigt, siger Kasper Klintø.

Flere end to millioner minklig blev gravet ned ved Kølvrå i november og december sidste år. De skal graves op igen, men det bliver sandsynligvis først fra om fire måneder. Arkivfoto: Morten Pedersen
 
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce