Annonce
Viborg

Museumschef svarer på grove beskyldninger punkt for punkt

Brian Wiborg svarer her på de grove beskyldninger, som amatørarkæologen Ole Færch (billedet) er kommet med. Arkivfoto: Morten Dueholm
Museumschef Brian Wiborg svarer her på de grove beskyldninger, som amatørarkæologen Ole Færch er kommet med.

Brian Wiborg: Viborg Museum havde indtil 2016 et udmærket samarbejde med Ole Færch. Da det viste sig, at Ole Færch bl.a. ikke kunne respektere rammerne for Museumsloven, var Viborg Museum i februar 2017 nødt til at afbryde ethvert samarbejde med ham. Dette er siden endt i en lang række af sager, hvor Ole Færch har forsøgt at beklikke Viborg Museums faglige integritet og har fremført beskyldninger om lovbrud og svindel. Ole Færch har søgt aktindsigt hos Viborg Museum 10 gange og sendt en byge af klager til ministre, borgmester, Folketingets Ombudsmand, Slots- og Kulturstyrelsen og Ankestyrelsen. Ingen af klagerne har givet Ole Færch medhold, og ingen af klagerne har givet anledning til kritik af Viborg Museum. Aktindsigtssagerne og klagerne har til gengæld kostet Viborg Museum flere hundreder timers unødigt arbejde. Nu forsøger Ole Færch så at få Viborg Museum sendt for folkedomstolen gennem nedenstående indlæg til Viborg Stifts Folkeblad. Vi har med rødt forsøgt at svare på hans alvorlige beskyldninger kort og præcist, og i flere tilfælde henvist til tidligere svar på samme. Ole Færch: Viborg Museum har under stor mediebevågenhed ved hjælp af et kloak-tv-kamera kikket ind i et hvælvet rum via et skydeskår i volden nær tårnet på bispeborgen Hald. Det er interessant at se et rum, som biskop Jørgen Friis byggede ind i volden for 500 år siden med henblik på opstilling af en kanon. Underligt, at museet først er kommet hertil efter flere års udgravninger på bispeborgen. I sommeren 2016 opdagede jeg et skydeskår i sydvolden, hvor man kunne kikke ind til et rum. Meget interessant var overliggeren af egetræ. Det er det eneste stykke træ ”oven vande”, der er fundet på Hald og via dendrokronologi (årringsbestemmelse) kunne det muligt datere bispeborgen. Fundet blev rapporteret til museet, jeg har aldrig fået svar.

Brian Wiborg: Når Viborg Museum ikke har vist interesse for nævnte stykke egetræ i skydeskåret, så skyldes det, at træstykket blot er en jernbanesvelle fra moderne tid. Og altså ikke et 500 år gammelt træstykke, som Ole Færch påstår.

Ole Færch: I foråret 2016 foreslog jeg museet geotekniske undersøgelser på bispeborgen, da de er af fundamental betydning for at forstå anlægget. Sammen med museet og firmaet Geo, en af landets mest professionelle geoteknikere, besøgte jeg bispeborgen.

Brian Wiborg: Planerne om at foretage en serie systematiske geotekniske undersøgelser har været et ønske i hvert fald siden 2010, hvor Viborg Museum påbegyndte de første nye arkæologiske undersøgelser på borgene ved Hald. De geotekniske undersøgelser kunne dog først realiseres i projektet De fem Halder, og de blev gennemført som noget af det første.

Ole Færch: På nordspidsen af borgøen så jeg i vandkanten store granitsten, som tydeligvis var syldsten til en bygning, og der lå tilhuggede granitkvadre og bunker af mur- og tagtegl i søbunden. Grundet sygdom fik jeg først set på dette i efteråret 2016. Ved hjælp af en forvokset stoppenål lokaliserede jeg under lidt muld fundamentet til to store bygninger nær vandkanten.

Brian Wiborg: Ole Færchs undersøgelser med ”stoppenål” på Hald Slot skete på ulovlig vis, da hele området udgør et fredet fortidsminde efter museumslovens § 29e, og her må der aldrig foretages undersøgelser/ændringer uden forudgående tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og Kulturstyrelsen har gjort dette meget klart for Ole Færch.

Ole Færch: Ud fra bygningseftersyn 1601 og 1612 samt en retssag fra 1570 var det klart, at jeg havde fundet fundamenterne til Randershus og Stalden ved Randershus, de første bygninger, der er fundet på Hald siden 1901, hvor Christoffer Krabbe udgravede portbygningen. Fundet ændrer fundamentalt opfattelsen af borganlægget og er dokumenteret på De fem Hald’ers hjemmeside og naturligvis meddelt museet. Jeg har aldrig fået svar.

Brian Wiborg: Viborg Museum er bekendt med Ole Færchs argumentation og påståede fund af Randershus mv. på det lavtliggende land ved nordspidsen af halvøen med Hald Slot. Denne tolkning kan museet ikke finde belæg for, hverken i de skriftlige kilder eller gennem de arkæologiske undersøgelser, som samlet viser, at området har stået under vand i tiden efter 1520’erne, hvor vandstanden i søen omtrent hæves til nuværende niveau. Men museet har og kan ikke afvise, at Færch i givet fald kan have fundet rester af bygninger og brolægninger, som knytter sig til aktiviteterne i 1300- og 1400-tallet på borgøen, hvor denne var større og vandstanden i søen med sikkerhed var lavere. Men den staldgård med bl.a. kornhuset Randershus, som kendes fra synsforretningerne i 1600-tallet, kan pga. vandstanden ikke have ligget ved nordspidsen af halvøen, således som Færch ellers hævder.

Ole Færch: Ved et andet besøg i efteråret 2016 opdagede jeg i kanten af østvolden inde i borggården, under en smule muld, fundamentet til en stor støttemur. Den blev opført, da Knud Gyldenstjerne 1621 fornyede det ældgamle østre hus i borggårdens nordøstlige hjørne. Meddelt museet, intet svar. Ligeledes i efteråret 2016 inspicerede jeg den lille ø syd for adgangsdæmningen. Øen fremkom ved at Nationalmuseets inspektør Hertz ifm. udgravning og restaurering af granitfronten ved portbygningen lod grave et par grøfter. Efter skriftlige kilder stod bispens/kongens stald nær portbygningen og her stod også et stort kornhus, som man nu kaldte Randershus, efter at husene på nordspidsen var nedrevet. Det brændte 1648. Søbunden viste mængder af tegl og prikken i jorden afslørede også spor af fundamenter. Meddelt museet, intet svar.

Brian Wiborg: Museet er bekendt med Ole Færchs argumentation vedrørende den lille ø syd for adgangsdæmningen. Denne tolkning kan museet heller ikke finde belæg for, hverken i de skriftlige kilder eller gennem de arkæologiske undersøgelser, som samlet og som nævnt viser, at området har stået under vand i tiden efter 1520’erne. Arkæologiske undersøgelser har afdækket tykke opfyldslag, der viser, at øen først kan være opstået inden for de sidste århundreder.

Ole Færch: I december 2016 sendte jeg museet 32 forslag til enkle og billige undersøgelser, som kunne afklare bl.a. om dele af borgen var fra Niels Bugges tid. Intet svar.

Brian Wiborg: Ole Færch fremsendte 27 punkter som forslag til undersøgelser på De fem Halder efter et møde den 18. januar 2017. Forslagene var ikke brugbare, da de savnede faglig indsigt og erfaring i at udføre arkæologiske undersøgelser. Viborg Museum har respekt for Ole Færchs store og ihærdige arbejde som amatørhistoriker, men vi er, pga. de alvorlige beskyldninger han retter mod vores arkæologiske virksomhed, nødt til at understrege, at han ikke besidder faglige, professionelle kompetencer til at kunne planlægge, rådgive om og udføre arkæologiske undersøgelser.

Ole Færch: I januar 2017 var jeg til et møde med museet, Slots- og Kulturstyrelsen og Nationalmuseet på Hald Hovedgård. Jeg påpegede, at de enestående fund af Randershus- husene på nordspidsen, men også at de øvrige meddelte, burde undersøges som noget af det første, da det kunne gøres næsten omkostningsfrit. Et par dage efter meddelte museets leder Brian Wiborg, at jeg ikke var velkommen mere.

Brian Wiborg: Viborg Museum afbrød i februar 2017 samarbejdet med Ole Færch. Det gjorde vi pga. flere uheldige sager, hvor det stod klart for os, at vi ikke kunne have et tillidsbaseret samarbejde med ham. Bl.a. pga. de såkaldte stoppenålsundersøgelser, som han har foretaget ulovligt på området ved Hald Slot, der er et fredet fortidsminde efter museumslovens § 29e.

Ole Færch: I sommeren 2017 gik museet i gang med at grave 1 meter dybe søgegrøfter i borggården. Det har kostet bunker af penge. Professionelle arkæologer ryster på hovedet, for grøfterne kunne umuligt afsløre andet, end hvad man vidste i forvejen, nemlig at der lå tre gamle huse i den nordlige ende, velkendt fra synsforretninger og Hald lens regnskaber, som jeg har udgivet sammen med de tre bøger Halds Diplomatarium 1326-1664, Hald Slot 1528-1670 og Halds registrant fra Niels Bugge til nutiden. Grinagtigt men også trist har museet ikke fundet fundamentet til den store støttemur i borggårdens nordøstre hjørne, som jeg opdagede. Den kunne være et nyt element i formidlingen af borgens historie.

Brian Wiborg: Søgegrøfterne i borggården på Hald Slot var et ønske fra projektets styregruppe om at tilvejebringe en mere sikker placering af bygningsomridsene på Hald Slot, hvis omtrentlige placering kun kendes via synsforretningerne fra 1600-tallet, Resens prospekt fra 1677 samt enkelte ældre arkæologiske undersøgelser. Denne viden skal anvendes senere i projektets formidling i borggården. Dette er allerede meddelt til Færch ved en tidligere forespørgsel.

Ole Færch: Først i sommeren 2019 gik det op for museet, at man skulle ned til tårnets fundamentsniveau, som jeg allerede anviste i 2016. Her fandt man så pæle fra Niels Bugges tid efter at have spildt bunker af penge og tid.

Brian Wiborg: En del af formålet med søgegrøfterne i borggården på Hald Slot var at belyse de ældre og dybere liggende borgfaser fra 1300- og 1400-tallet, hvortil kendskabet hidtil har været præget af store usikkerheder. Takket være et meget grundigt stykke forarbejde lykkedes det med nærmest kirurgisk præcision at finde de meget dybtliggende spor af Niels Bugges borg fra midten af 1300-tallet. Det kunne på ingen måde være gjort med Ole Færchs ”stoppenål”, som hverken ville kunne nå disse dybder, give en opmåling og beskrivelse af sporene efter Niels Bugges borgbanke eller muliggøre udtagning af prøver til datering. Det var ingenlunde spild af penge og tid, men en arkæologisk triumf, som Slots- og Kulturstyrelsen placerede på top 10-listen over de vigtigste arkæologiske fund i Danmark 2018. Dette er allerede meddelt til Færch ved en tidligere forespørgsel.

Ole Færch: Også i det sumpede område midt mellem nordvolden og nordspidsen af borgøen har museet gravet. Hvad man fandt er hemmeligt. Dog har udgravningsleder Jesper Hjermind under hånden fortalt medlemmer af foreningen De fem Hald’er, at man ikke fandt noget, og at Randershushusene, som jeg har fundet, ikke eksisterede. Ikke mærkeligt med den placering af udgravningen. Det er tydeligt, at museet er jaloux over, at en pensioneret ingeniør, der til forskel fra museet er inde i byggeteknik og fundering, kan læse gotisk håndskrift, og har studeret de skriftlige kilder grundigt, ved hjælp af en forvokset stoppenål helt gratis har gjort et enestående fund. Da det ikke er fundet af museet eksisterer det ikke. Vi må undvære dette bidrag til bispeborgens historie. Nu findes der imidlertid en lov om videnskabelig uredelighed, som museet groft har forsyndet sig mod. Det sidste i den sag er ikke sagt.

Brian Wiborg: Der er på ingen måde tale om videnskabelig uredelighed. Viborg Museum vil, som det er gængs praksis inden for det almene forskningsbegreb, fuldstændigt transparent i rapporter og forskningspublikationer fremlægge alle projektets arkæologiske data og analyser, og sammenholde det med tidligere forskning, dens resultater og tolkninger. Museet har ingen interesse i at fremme nogen bestemt tolkning, men vil i en række tilfælde være tvunget til at pege på to eller måske flere mulige tolkninger af det, som vi eller andre har registreret. Ole Færch har selv offentliggjort sine iagttagelser flere steder, og de vil derfor uden videre kunne indgå i den fremtidige forskningsdiskussion. Når museets resultater foreligger i sin færdige form, er det åbent for alle at give en kritisk anmeldelse heraf, således som der allerede findes en lang fagspecifik tradition for. Dette er allerede meddelt til Færch ved en tidligere forespørgsel.

Ole Færch: Også på øen syd for adgangsdæmningen har museet gravet. Det er den samme historie. Man har anbragt søgegrøfterne, så man med sikkerhed ikke kunne finde de bygninger, som jeg har anvist. Altså eksisterer bygningerne ikke.

Brian Wiborg: Dette er ikke korrekt. Viborg Museum har placeret søgegrøften syd for adgangsdæmningen efter det muliges kunst, idet hensynet til beskyttet natur i henhold til dispensationen for Naturbeskyttelseslovens § 3 ikke gjorde det muligt at placere grøften mere optimalt i forhold til topografien. Resultaterne fra søgegrøften viser dog ganske tydeligt, som ovenfor nævnt, at området har stået under vand i tiden efter 1520’erne. Dette er allerede meddelt til Færch ved en tidligere forespørgsel.

Ole Færch: Hvorfor optræder Viborg Museum på denne måde? Alle andre museer tager med kyshånd imod al hjælp udefra, men ikke Viborg Museum. Der er sikkert flere forklaringer. For det første kniber det gevaldigt med det faglige niveau. Udgravningsleder Jesper Hjermind har ikke nogen dybere forståelse af bygninger, er ikke historiker, kan ikke læse gotisk skrift og har ikke lavet et ordentligt forarbejde, men graver bare bevidstløst. Amatøragtigt. Det er jeg ikke ene om at mene, mindst to professionelle arkæologer ryster på hovedet. Man kan ikke samarbejde, af frygt for at udstille sin egen manglende evne. Museet har også den misopfattelse, at det ejer Viborgegnens historie.

Brian Wiborg: Jesper Hjermind har gennem årtier været en meget dygtig og afholdt middelalderarkæolog på Viborg Museum. At beklikke hans faglighed på denne måde er både krænkende og beskæmmende. Det arkæologiske arbejde er naturligvis professionelt planlagt ned til mindste detalje. Hvert et tiltag er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen, og de følges af den arkæologiske følgegruppe med førende borgforskere fra ind- og udland, og så er de benyttede metoder gennemprøvede, videnskabelige og lovlige.

Ole Færch: Et andet motiv er sikkert penge. Det skinner tydeligt igennem, at museet har tilrettelagt udgravningerne sådan, at de bliver så dyre som muligt for at vride penge ud af A.P. Møller Fonden. Udgangspunktet var et budget på over 8 millioner kroner, så det er store beløb, det drejer sig om.

Brian Wiborg: Der er i bevillingen fra A. P. Møller Fonden afsat 5 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser. Det er et rammebeløb, der giver Viborg Museum en sjælden mulighed for at lave grundige arkæologiske undersøgelser i et fredet fortidsminde. Det er vi fonden dybt taknemmelige for.

Ole Færch: Museet har dårlig ledelse. Under Peter Seeberg var museet efter sigende et åbent, blomstrende sted, hvor historikere, arkæologer, kunstnere og andre var velkomne, men ikke længere. Jeg kender et par historikere, som ville nærme sig Viborg historie, men på det kraftigste blev afvist af museet. Også folk indenfor amatørdykning har følt sig dårligt behandlet.

Brian Wiborg: Viborg Museum har fortløbende samarbejder med et hav af mennesker fra andre museer, universiteter, foreninger osv. Hvis nogle af disse skulle føle sig dårligt behandlet, er det naturligvis beklageligt. Det er imidlertid ikke noget, museet kender til.

Ole Færch: Museumsleder Brian Wiborg har gjort alt for at hindre, at den viden om bispeborgen Hald som jeg har erhvervet gennem tusinder af timers forskning i arkivalierne og undersøgelser på stedet kunne blive til nytte i projektet De fem Hald’er. Jeg ville bl.a. gerne checke Naturstyrelsens ikke fredede af arealer ind mod Viborg med metaldetektor. Det kræver et papir, som alle få, undtagen jeg. Det er ulovlig forskelsbehandling, som Folketingets Ombudsmand er ved at se på. Synd at Viborgs kulturudvalg ikke kan se, at der er noget galt.

Brian Wiborg: Folketingets Ombudsmand afviste at forholde sig til Ole Færchs klage over Viborg Museum i april 2019, hvilket Ole Færch er bekendt med. Viborg Museum vil ikke udstede Ole Færch en samarbejdsaftale vedr. detektorsøgning, da vi ikke har forventninger om et positivt samarbejde fra hans side. Det er ikke ulovlig forskelsbehandling, men vi forbeholder os ret til at kun at indgå samarbejdsaftaler med personer, vi har tillid til og forventer et positivt samarbejde med.

Ole Færch: Museets forskningsresultater må de holde for sig selv indtil afrapportering. En gruppe fra Magt, Borg og Landskab, som er på hyggebesøg, kan dog godt få forskningsresultater tilsendt pr mail, men hvis jeg beder om aktindsigt slettes oplysningerne ulovligt. Det er Ankestyrelsen i gang med at se på.

Brian Wiborg: Vi er ved at udfærdige et svar til Ankestyrelsen herpå, og vi forventer ikke, at det giver anledning til kritik af, hvem Viborg Museum deler midlertidige forskningsresultater med, og hvem vi ikke deler midlertidige forskningsresultater med. Vi er fra lovgivningsside beskyttet mod at udlevere midlertidige forskningsresultater til udenforstående pga. resultaternes midlertidige og ufærdige karakter og risikoen for misbrug.

Ole Færch: Arkæologien er ikke det eneste, der påkalder sig opmærksomhed omkring projektet De fem Hald’er og Viborg Museum. Efter momslovens vejledning D.A.5.6.2 skal museet opkræve moms af sit arbejde, men det har man ikke gjort. Det er moms af millioner af kroner. Ved en snedig konstruktion hævder man, at man er part i sagen og derfor ikke skal opkræve moms. Museets Brian Wiborg har ellers i september 2006 meddelt mig at museet ikke var part i sagen.

Brian Wiborg: Det er aftalt mellem parterne i projektet, at interne udgifter som lønudgifter refunderes, og der derfor ikke skal afregnes moms. Viborg Kommune er part i projektet, og da museet er en del af Viborg Kommune, afregnes der efter den aftale, der er indgået.

Ole Færch: Slots- og Kulturstyrelsen står for tilladelser, dispensationer og tilsyn. Det er et alment princip, at der ikke kan bestå økonomiske relationer mellem myndighed og den, der skal have godkendelser. Til et møde 16. januar 2007 har Viborg Museum udbetalt kørselsgodtgørelse til Slots- og Kulturstyrelsens medarbejder, selv om hun benyttede styrelsens tjenestevogn, men har skjult kørslen ved at angive deltagelse i et styregruppemøde, som ikke har fundet sted. At museet betaler kørepenge til en medarbejder i tilsynsmyndigheden, det er er da vistnok bestikkelse, eller hvad? At modtage kørselsgodtgørelse, når man kører i tjenestevogn, det er er da vistnok bedrageri, eller hvad? Det er Slots- og Kulturstyrelsen ved at undersøge. Jeg er spændt på resultatet i disse Britta Nielsen tider.

Brian Wiborg: Viborg Museum har udbetalt kørsel ved befordring i privat bil, ikke ved kørsel i Slots- og Kulturstyrelsens biler.

Ole Færch: Man må i øvrigt undre sig stærkt over projektet De fem Hald’ers organisation. Det er et alment forvaltningsretligt princip, at en myndighed ikke samtidigt kan deltage i en styregruppe i et projekt, der skal udnytte de tilladelser, som myndigheden udsteder. Det har ikke desto mindre fundet sted i årevis med påfølgende unødvendige overnatninger på Niels Bugges kro. Hvad kalder man det? Smørelse af offentlige myndigheder?

Brian Wiborg: Viborg Museum har ikke taget del i, hvordan projektet skulle organiseres, men det er vores vurdering at denne organisationsform er almindeligt anvendt.

Ole Færch: Deltagerne i projektet har haft flere kasketter på, som kunne udnyttes. I hver fald stikker det i øjnene, at museumsinspektør Jesper Hjermind ud over sit job på museet også var formand i foreningen De fem Hald’ers og her har opnået 2 skattefrie studieture på foreningens regning.

Brian Wiborg: Det er almindeligt, at man i forbindelse med projekter af denne karakter tager på studieture for at blive inspireret og blive klogere af andre projekter, og det kan vel ikke være andet end med foreningens velsignelse, at denne har anvendt midler på studieture til den daværende formand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Travl weekend for politiets alkometer: Flere sprit- og narkobilister kørte rundt i Viborg

Annonce