Annonce
Rundt om Viborg

Naturen kalder også i en coronatid: Seks bud på mulighed for frisk luft

Collage: Morten Seest
Når indesyslerne er ved at være trivielle, og vejret kalder én udenfor, er der under coronakrisen mange muligheder for at lufte sig selv - og hunden eller kæresten - på Karupegnen. Også i påsken.

Hvis man (endnu) ikke har coronasygdommen at slås med eller tæt inde på livet, er det måske trivialiteten og den sociale isolation, der fylder i disse dage og uger. Fra alle sider anbefales det, at man som en variation til det nødvendige, men yderst private, indeliv tager en tur ud i den friske forårsluft. I behørig afstand fra andre, der gør det samme, forstås.

Har man også mulighed for at transportere sig lidt rundt er det oplagt at kombinere motion og frisk luft - måske oven i købet i solskinsvejr. Mulighederne er næsten uanede, når det gælder ophold og oplevelser i naturen og/eller kulturlandskabet. I denne lille guide får du nogle forslag til, hvad der kunne værd værd at se og opleve i Karup-området. God fornøjelse - og god påske!

Flygtningekirkegården - fortrængt historie

Der er en særlig stemning over - og en særlig historie bag - et besøg på flygtningekirkegården ved Kølvrå, hvor hundreder af spædbørn og småbørn ligger begravet. Arkivfoto: Morten Dueholm

Er man ud over at være til frisk luft også historisk interesseret, kan man overveje et besøg på kirkegården for tyske flygtninge og soldater lidt syd for Kølvrå, nærmere bestemt området, der kaldes Gedhus. Kirkegården fortæller en tildels fortrængt del af den nyere danmarkshistorie.

Flygtningekirkegården, der er gravplads for 148 soldater og 1185 flygtninge, knytter sig til 2. Verdenskrig og besættelsen, men særligt til årene efter, hvor omkring 20.000 tyskere, der var flygtet i krigens sidste tid fra Øst- og Vestpreussen, i årevis var anbragt i nogle store lejre ved Karup.

Der var stor dødelighed blandt flygtningene, og især mange spæd- og småbørn mistede livet og blev begravet på den nærliggende flygtningegravplads. Ikke alle de mange flygtninge, der ligger begravet i Gedhus, døde dog i de lokale lejre, idet flere hundrede gravpladser spredt over hele landet i 1960'erne blev samlet til 34, hvoraf to findes på Karupegnen.

Den anden og omtrent lige så store ligger ved siden af kirken i Grove. Begge krigs- og flygtningekirkegårde vedligeholdes af den tyske organisation "Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge".

Til flygtningekirkegården i Gedhus kan man køre hele vejen - det sidste stykke ad en bumpet grusvej (Fyrrevej). Men vil man i forbindelse med besøget også have lidt motion, kan man også cykle dertil eller lade bilen stå i Kølvrå og spadsere cirka en kilometer hver vej.

Alhedestien til det meste

Alhedestien er en populær cykel- og gangsti, der foruden varieret natur byder på mange oplevelser langs den tidligere jernbane mellem Herning og Viborg. Arkivfoto: Preben Madsen

Motion, frisk luft, natur, kultur, historie. Alt sammen kan man få ved at gå eller cykle en tur på Alhedestien, der er anlagt på den tidligere Herning-Viborg-jernbane. Den fortrinsvis flisebelagte sti skærer tværs i gennem den tidligere Karup Kommune og går her i gennem byerne Skelhøje, Frederiks, Karup og Kølvrå.

Historien om jernbanen kan læse om blandt andet ved det tidligere stationspakhus i Frederiks, der med adgang til toilet, vand og bløde stolen er blevet et populært sted at raste undervejs.

Herning-Viborg-jernbanen var oprindeligt også kendt som »Konebanen«, idet de fleste stationer og »holdepladser« til at begynde med blev bestyret af kvinder, der var gift med mænd, som var ansat som DSB-arbejdere eller -funktionærer.

Foruden at være årsag til, at en række nye hedebyer opstod på strækningen, fik banen også betydning for, at tyskerne i 1940 anlagde Fliegerhorst Grove, senere Flyvestation Karup, der jo i dag er områdets klart største arbejdsplads.

Til gengæld mistede jernbanen mellem Herning og Viborg gradvist sin betydning i årtierne efter Anden Verdenskrig. I 1971 stoppede persontransporten, og i 1977 var det helt slut, da også godsdelen blev standset.

Få år efter blev skinnerne taget op, og i 1990'erne blev cykel- og gangstien med navnet Alhedestien gradvist anlagt og indviet i jernbanetraceet på hele strækningen mellem Viborg og Herning.

Hundeskoven - en fest for firbenede

Hundeskoven i Ulvedal Plantage lidt nordøst for Karup er et oplagt sted at søge hen til, hvis både hunden og ejeren trænger til frisk luft og lidt variation i corona-hverdagen. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Hvis man har hund og gerne vil have den ud i fri dressur - hvilket hunden sikkert også gerne selv vil - er det en fin idé at tage den med ud til hundeskoven i Ulvedal Plantage på Aarestrupvej. Den ligger nogle kilometer øst for Karup by - tæt på Ulvedalsvej.

Indkørslen kan være lidt svær at finde, men den ligger på venstre hånd, når man kommer fra Karup-siden. Adressen er Ulvedalsvej 174-176. Man kan også tilgå hundeskoven fra rastepladsen ved Ulvedalsvej, men så er der et stykke vej at gå til indgangen.

Den indhegnede hundeskov i et kuperet terræn er ganske stor og kan således give motion til både den/de firbenede og en selv. Der er flere steder bord-bænke-sæt, hvis man vil have et hvil undervejs på stierne, hvor man sagtens kan få flere kilometer "i benene".

Selve skoven er meget blandet. De fleste steder ret lukket med en blandet bevoksning forskellige slags træer - både løv- og nåletræer.

Udfordrende cykling i skoven

Stendal Plantage med flere kilometer spændende naturspor byder på tilpas udfordringer for de fleste mtb-ryttere. Også om dagen... Arkivfoto: Jørgen Kirk

Er man til cykling på mountaikebike, er der gode muligheder for udfolde sig på Karupegnen. Mest oplagt er at prøve en rute - eller et spor, som det hedder i mtb-sproget - i Stendal Plantage lidt øst for Havredal. Her kan både de rutinerede mtb'er og de knap så øvede finde udfordringer i et dejligt og varieret skovområde.

Stendal er en del af Alhedens plantager. Sammen med de nærtliggende Havredal og Ulvedal plantager udgør den Alhedens Kongeskov, idet det var på kongens ordre, at man fra 1788 begyndte at tilplante heden her. I første omgang også for at få sat gang i en dansk træproduktion. Senere kom plantagerne også til at tjene rekreative formål og er i dag yndede områder også for lokale, der går eller løber sig en tur.

Kommer man kørende i bil til Stendal Plantage med cyklen bagpå, kan man eksempelvis parkere på Ulvedal Rasteplads eller på en p-plads ved Jagtjunkervej (en grussidevej til Ulvedalsvej).

Ad Hærvejen i skøn natur

Hærvejen går gennem et meget spændende og varieret naturområde fra Dollerup Bakker gennem Skeldalen til Skelhøje. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skøn og varieret natur - men også landbrugs- og kulturlandskaber - får man masser af, hvis man vandrer ad Hærvejen syd for Viborg og ind gennem en del af den tidligere Karup Kommune.

Fra Viborg-siden kommer man blandt andet gennem Viborg Plantage og skovene ved Hald Ege til Hald Hovedgaard og Hald Sø/Dollerup Bakker, før man i Dollerup by føres gennem Skeldalen til Skelhøje. Navnet Skeldalen knytter sig til den sidste istid, hvor hovedopholdslinjen var mellem Hald Sø og Skelhøje. Det ses i kraft af den dybe tunneldal, Skeldalen, som Hærvejen følger og som slutter i Skelhøje, der som by opstod først i 1900-tallet som stationsby for Dollerup.

Er man gået ad Hærvejen helt fra Viborg - 16-18 kilometer - er det nok på tide med en pause i Skelhøje, hvor købmandsbutikken foruden de almindelige varer også kan byde på en lille cafe.

Fra Skelhøje går Hærvejen mod syd ud i et mere fladt, landbrugspræget område, der en gang var hede. Ruten går gennem bebyggelsen kaldet Sjørup (ikke at forveksle med Sjørup i Fjends) og derefter gennem Stendal og Ulvedal Plantage.

Lystfiskeri i den stor å

Karup Å snor sig smukt gennem det midtjyske landskab og er et besøg værd alene på grund af naturoplevelsen. Men mange, der besøger åen, har også fiskestangen med... Arkivfoto: Johan Gadegaard

For mange er Karupegnen stærkt forbundet med Karup Å, der er Danmarks sjettestørste vandløb. Åen er i sig selv et besøg værd, som den snor sig gennem forskellige landskaber og naturområder. Og naturligvis gennem byen, der lægger navn til det store og lange vandløb.

Et område på 500 hektar langs åen over en strækning på 20 kilometer mellem Karup og Hagebro blev fredet 1964, og hele strækningen fra Karup til Skive, i alt 1008 hektar (inklusiv nogle tilløb), er nu EU-habitatområde.

Karup Å er specielt kendt af lystfiskere, der med fisketegn og fiskekort, som kan erhverves gennem en række lystfiskerklubber, kan smide snøren med fluer og andet som lokkemad ud i store dele af den lange å.

Den øvre del af Karup Å er strækningen fra Agerskov Dambrug til Karup By. Åen har her et flot snoet forløb, og der er relativt få fiskere. Stykket fra Karup By og nedstrøms til Hagebro regnes for det mellemste Karup Å. Også her er der normalt god plads på de fleste strækninger.

Omkring Hagebro, hvor den nederste del af Karup Å begynder, er der dog ofte mange lystfiskere. Karup Å løber slutteligt ud i Skive Fjord, og derfor kalder skibonitterne "deres" del for Skive Å eller Skive-Karup Å.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Dyrebakken ikke klar til at åbne

Læserbrev

To politiske veje for Danmark

Annonce