Annonce
Debat

Neestrup bør være årets sportsnavn 2020 i Viborg

Peter Lilholt har selv spillet fodbold, men mener selv, han kun har højden til fælles med Messi. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Læserbrev: Jeg har forleden på FCK’s hjemmeside læst om FCK’s første træning og om Jacob Neestrups tilbagevenden til FCK. Jeg ønsker FCK til lykke med Jacob Neestrups tilbagevenden til ”hjemmeklubben”.

Jeg er fra Viborg. Jeg er 78 år, født og opvokset i Viborg. Jeg har altid støttet VFF. Jeg har spillet meget fodbold, men jeg har ikke spillet i VFF. Mine talenter var for beskedne til det, og jeg har desværre kun det til fælles med Messi, at vi begge er 169 cm høje.

Jeg har boet i København i 10 år, men FCK var ikke ”min klub”. Fra barnsben var jeg KB fan, sikkert på grund af resultaterne, men også fordi jeg som ung spillede i en trøje med KB’s farver, ligesom strømperne var KB’s.

Jeg har i mine 10 år i København set mange fodboldkampe i Idrætsparken. I København var jeg medlem af B 93, fordi den klub passede bedst med mine bopælsforhold og mine tennis interesser - jeg var meget bedre til tennis end til fodbold.

Siden 1981 har jeg igen boet i Viborg med VFF som nær ”ven”.

Jeg har fulgt klubbens op- og nedture - på det seneste måske mest nedture. Men jeg har som ”indfødt” viborgenser altid håbet på det bedste for byens "helte". Hvornår fik vi igen en Finn Døssing (en god ven) eller en Søren Frederiksen (en god bekendt)?

Det har vi ikke fået længe.

Men sidste år fik vi én, som igen kunne bringe ”superligadrømmene” frem- Jacob Neestrup. Han kom ud af intet - vi vidste intet om det.

Kort tid efter, han var blevet præsenteret som ny cheftræner i VFF, havde jeg en god oplevelse.

Jeg var i København til en familiebegivenhed på min kones side (jeg var enkemand og min kone fraskilt). Der var - som sædvanlig - ikke megen interesse for den ”nye mand i familien”, selv om vi havde boet sammen i næsten 20 år.

Så jeg tog med S-tog til Hvidovre Stadion for at se VFF spille en kamp (1-0 til VFF). I toget mødte jeg tre yngre mænd, som jeg fra deres samtale kunne forstå, at de havde samme ærinde. Jeg fortalte dem, at vi skulle samme sted hen og præsenterede mig.

Det viste sig, at de to var Hvidovre fans, mens den tredje var med som support for de to andre. Den tredje betroede mig imidlertid, at han var FCK fan og fortalte, at ikke blot han - men mange i FCK - begræd Jacob Neestrups afsked med FCK, fordi han - og mange andre ”mandagstrænere” - mente, at det var det største tab, FCK havde lidt i nyere tid.


Senere blev det klart for mig, hvor rigtig denne FCK fans vurdering var, og jeg kan i den nuværende situation ikke sige meget andet, end at det største tab for VFF, siden Finn Døssing skiftede til Dundee United, er tabet af Jacob Neestrup.


Det var en venlig og fornuftig ung mand, der sagde det, og det gav mig stof til eftertanke.

Senere blev det klart for mig, hvor rigtig denne FCK fans vurdering var, og jeg kan i den nuværende situation ikke sige meget andet, end at det største tab for VFF, siden Finn Døssing skiftede til Dundee United, er tabet af Jacob Neestrup.

Tillykke til FCK - jeg mener det, for vort lands flagskib i fodbold fortjener kun det bedste, selv om jeg kunne unde et af de næstbedste det allerbedste.

Jeg ønsker Jacob Neestrup og hans familie det bedste for fremtiden, og jeg har fuld forståelse og respekt for, at de i deres familiemæssige situation må flytte tilbage til København.

Jeg vil slutte af med at citere, hvad jeg til Viborg Stifts Folkeblad har motiveret min indstilling til årets sportsnavn 2020 i Viborg med:

”Når jeg stemmer på Neestrup, trækker det selvfølgelig i dag fra, at han har forladt pladsen; men de oplyste omstændigheder om grunden, som må respekteres fuldt ud, får mig ikke til at vælge en anden.

Jeg var i klubhuset den dag, Morten Jensen og Fredberg præsenterede ham som ny træner. Fra første færd gjorde han et yderst sympatisk indtryk, og han gik vel nærmest ind i de tilstedeværende ”med træsko på”, da han oplyste, at han ville flytte til Viborg med sin familie. Det husker jeg ikke, andre udenbys trænere har gjort fra starten af trænerkarrieren.

Siden overværede jeg flere træningspas på anlægget, og jeg fik stor respekt for den måde, han fra starten satte sit eget præg på træningen og klart tilkendegav, hvilket koncept han ville forsøge at få holdet til at spille efter.

Det blev hurtigt klart, at han mente det alvorligt, og at spillerne forsøgte at leve op til hans krav og visioner.

Det var også et plus, at han – som Staale i FCK – ønskede at spillekonceptet for divisionsholdet også skulle gælde for holdene i de andre rækker, så de, der rykkede op i graderne, var vant til det.

Under møder i klubhuset med partnere blev troen på hans visioner styrket – også fordi man kunne mærke, at de deltagende spillere troede på rigtigheden af hans ideer.

Hans holdopstillinger beviste, at han havde studeret modstanderne grundigt, og at han som regel var i stand til at stille skiftende ”rigtige” hold mod de forskellige modstandere.

Hans ageren på sidelinjen indgød også respekt. Han var ikke bange for at skifte tidligt ud, hvis en spiller ikke helt havde kunnet løfte dagens opgave, og – i modsætning til tidligere – skiftede han spillere ind på et langt tidligere tidspunkt end tidligere trænere havde gjort. Jeg er sikker på, at også dette træk har været medvirkende til, at VFF ikke - som ofte tidligere - kom på hælene mod slutningen af kampen, hvor der måske var skiftet ind; men hvor de indskiftede endnu ikke havde spillet sig ind. Tænk på tidligere sidste øjebliks smertefulde nederlag til AGF!”

Jeg håber, FCK vil viderebringe denne hilsen til Jacob Neestrup med tak for hans indsats I VFF og med mine bedste ønsker for fremtiden for ham, hans familie og FCK. Når han igen vil være cheftræner, skal det ikke skorte på min anbefaling – navnlig - hvis han synes, han ”skylder” VFF ”lidt”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
USA

Følg med live: Trump har forladt Det Hvide Hus - snart skal Biden indsættes som USA's næste præsident

Annonce