Viborg: - Forlader man gymnasiet med et gennemsnit på ni, så er man så rigeligt kvalificeret til at studere et hvilket som helst fag på universitetet, siger Lene Klemensen Gade, rektor på Viborg Gymnasium i Houlkær.
Dermed siger hun også, at det notoriske karakterræs på samtlige danske gymnasieskoler har udviklet sig i en usund retning, og på den baggrund hilser hun et nyt forslag fra en ekspertkommission velkommen.
Kommissionen, der har haft økonomiprofessor Nina Smidt som formand, hedder rettelig reformkommissionen, og opgaven har været at strikke et forslag sammen for de videregående uddannelser på universiteterne.
De fleste anbefalinger handler af gode grunde om den fremtid, der venter de unge efter studentereksamen, men ét forslag vil - det er i hvert fald hensigten - i høj grad også påvirke den dagligdag, de unge har, mens de går på gymnasiet.
Forslaget går ud på, at alle, der har opnået et gennemsnit på ni, er kvalificeret til at blive optaget på en hvilken som helst videregående uddannelse. Søger flere om optagelse, end der der er plads til, skal de videregående uddannelsesinstitutioner stable optagelsesprøver på benene.
Med andre ord: Du er ikke bedre stillet med et gennemsnit på 11,2, end du er med et på 9,1.
- Umiddelbart synes jeg godt om tanken. Der er ikke tvivl om, at karakterræset er reelt, og karakterne fylder også for meget. Det betyder blandt andet, at der er en tendens til at vælge fag og niveauer efter, hvad man tror, man kan få de højeste karakterer i. På den måde kommer man måske nogle gange til at udfordre sig selv for lidt fagligt set, siger rektor Lene Klemensen Gade.
Karakterer er okay
18-årige William Luke er formand for elevrådet, kaldet "Senatet", på Viborg Katedralskole. Rådet har i runde tal 100 medlemmer, to fra hver klasse.
- Vi taler naturligvis en del om karakterer, og vi taler om, hvorvidt de er med til at skabe et dårligt miljø eller kultur på skolen, men vi synes faktisk ikke, at det er sådan, siger senatsformanden, der går i 2. g på skolen.
Han synes personligt, at karakterer stort set er af det gode, og dermed køber han ikke umiddelbart ideen om en maksimumskarakter på ni.
- Jeg tror, at de fleste vælger fag og studieretning efter interesse, og når man er interesseret i sine fag, så er man også interesseret i sine karakterer, fordi de fortæller, hvor man ligger rent fagligt, siger William Luke.
Han tror, at en grænse på ni vil få flere til at læne sig lidt tilbage og måske undlade at yde mere, fordi de ved, at deres mulighed for at blive optaget ikke bliver bedre ved at opnå et gennemsnit på 11.
- Karakterne i gymnasiet betyder noget. Der er flere undersøgelser, som viser, at de universitetsstuderende, som klarer sig bedst, også er dem, som har fået de højeste gennemsnit ved studentereksamen, siger William Luke.
En ny skala
Lone Andersen, rektor på Midtbyens Gymnasium, har ikke sat sig helt ind i kommissionens omfattende rapport, men umiddelbart synes hun, at det er interessant, at der tænkes nye tanker med de videregående uddannelser.
- Om ideen med maksimumsgrænsen på ni så er helt god, ved jeg ikke lige. Måske synes jeg mere, at man først skal kigge på den karakterskala, vi har nu. For mange er det jo blevet sådan, at kun 10- og 12-taller tæller noget. Alle andre karakterer kan de ikke bruge, siger Lone Andersen.
Hun hælder mere til, at man måske vender tilbage til den gamle 13-skala, hvor der i spændet fra 7 til 13 var hele fire karakter i modsætning til, nu, hvor kun 10-tallet skiller 7-tallet fra topkarakteren 12.
