Annonce
Danmark

Nu er den lige på trapperne: Derfor satser Lars Løkke Rasmussen alt på en sundhedsreform

Lars Løkke har det sidste år varslet en kommende sundhedsreform mange gange - blandt andet til Venstres sommergruppemøde i Aarhus den 17. august 2018. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danskerne er helt enige med Lars Løkke Rasmussen i, at det største problem i sundhedsvæsenet er dårligt samarbejde. Til gengæld er det et problem, som ikke er blevet løst i noget offentligt sundhedsvæsen i verden.

Hvorfor har Lars Løkke Rasmussen valgt at lægge sig ud med massive dele af sit bagland for at gennemføre en sundhedsreform, som der skydes løs på, inden reformen overhovedet er fremlagt? Læs svaret i seks punkter:

Annonce

Det ved vi om reformen

Lars Løkke Rasmussen fortalte i weekenden om nogle af målene for det udspil til en sundhedsreform, som ventes fremlagt på et pressemøde onsdag:

Der skal i 2025 være en halv million færre besøg på sygehuset og 40.000 færre indlæggelser. Det skal især gælde for ældre og patienter med diabetes, hjertekarsygdomme, KOL, muskel-skeletsygdomme og angst og depression.

Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles af læger i lokale sundhedshuse organiseret omkring 21 nye sygehusfællesskaber.

Den overordnede struktur med fem regioner bevares, men ifølge avisen Danmarks oplysninger skal de i fremtiden styres af udpegede bestyrelser og referere til en overordnet statslige bestyrelse under Sundhedsministeriet.

1. Hvad er problemet i sundhedsvæsnet egentlig, når man spørger Lars Løkke Rasmussen?

Lars Løkke Rasmussen har lagt sig ud med meget store dele af sit bagland i Venstre for at lave en aftale om en sundhedsreform med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti, der alle vil bruge lejligheden til at få lukket regionerne. Dem har de nemlig været modstandere af længe. Det er en meget stor del af Venstres organisation i især Jylland og på Fyn bare ikke - tværtimod. Og det er de ikke bange for at fortælle deres formand og statsminister.

På et hovedbestyrelsesmøde i Venstre fredag blev de mange kritikere talt en smule tilbage. Blandt andet ved at hæve bevidstheden om, at intern uenighed kan koste Venstre ved det nært forestående valg, men også ved, at Lars Løkke Rasmussen talte overbevisende om, at der er et presserende behov for ændringer i sundhedssystemet, og de ændringer kan så få den konsekvens, at regionsrådene må lukke - uanset om de interne kritikere er enige i, at ændringerne skal have netop den konsekvens.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at skabe tæt på hundrede procents forståelse for problemet:

At der mangler sammenhæng mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner, og at sygehusene i fremtiden ikke vil kunne magte den stigende mængde ældre borgere, hvor man finder mange af de kroniske patienter, der f.eks. lider af diabetes og KOL.

Det sagde Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen

" (...) Men på andre områder er sundhedssystemet ikke godt nok.Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredetusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst.

Alt for mange må unødigt tage til behandling eller kontrol på sygehuse, som ligger langt fra hjemmet. I stedet for tæt på, hvor de bor - hos egen læge eller på et sundhedscenter henne om hjørnet.

Det er besværligt for den enkelte. Og det presser sygehusene, der er pressede nok i forvejen.

Alt for mange svagelige ældre bliver indlagt igen og igen. Og alt for mange bliver udskrevet til ingenting. Fordi den ene hånd ikke altid ved, hvad den anden gør. Og fordi der er for lidt tid til at holde i hånd."

Lars Løkke Rasmussen i nytårstalen 1. januar 2019

2. Eksisterer problemet også i virkeligheden?

Det mener i hvert fald formændende for Danske Patienter og Lægeforeningen.

"Hver eneste gang en patient skal bevæge sig på tværs af sygehusafdelingerne, fra sygehuset til den alment praktiserende læge eller den kommunale sygepleje, er der stadig en overhængende fare for, at noget går galt," har Camilla Hersom, formand for Danske Patienter, sagt til Altinget.

Her sagde også Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen: "Ikke kun er det et problem for patienten, der måske får en dårligere behandling, fordi samarbejdet ikke fungerer. Det skaber også en stor frustration hos personalet, når de har problemer med at sende patienterne videre på betryggende vis i sundhedssystemet."

3. Er danskerne enige i, at det er stort problem?

Det var de, da Trygfonden og Mandag Morgen spurgte dem i en stor undersøgelse i 2016. Her svarede 66 procent, at de var mere enige i udsagnet, "man bliver for det meste sendt rundt i systemet og når måske ikke frem til det rette sted" end "man bliver stort set altid henvist til det rette sted i systemet første gang."

Undersøgelsen viste også, at læger og sygeplejersker er den befolkningsgruppe, der har mindst tillid til samarbejdet i systemet.

Og når danskerne blev spurgt, hvad de mente burde være de vigtigste mærkesager for et parti med et formål om at forbedre sundhedsvæsenet, var mere samarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner - sammen med kortere ventelister - det klart væsentligste emne.

4. Er det et problem, det er let at løse?

Her er svaret et højt og rungende "nej", hvis man spørger professor Jakob Kjellberg fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE.

Årsagerne til manglende samarbejde i sundhedssystemet er på en gang meget simple og menneskeligt forståelige og på samme tid vanskelige at fjerne.

- Nogle patienter får en fornemmelse af, at der ikke er nogen, der tager hånd om dem, og at de bliver slået tilbage til start til den praktiserende læge. Jeg mener dog, at der er en tendens til at overvurdere problemet i sammenhængen sygehuse, kommuner og praktiserende. Det er det samme mellem to afdelinger på sygehuset eller mellem to sygehuse - eller mellem to afdelinger i kommunen.

- Og det er et problem, der er enormt svært at angribe systematisk, fordi det handler om mennesker, der ikke taler sammen. Det er jo ikke anderledes end det, mange oplever på deres arbejdplads, hvor der kan blive sagt et i bogholderiet, noget andet i regnskab, og i it har ingen hørt hverken det ene eller andet, siger Jakob Kjellberg.

5. Alle er enige om, at der er et problem - men kan man gøre det konkret?

Også her er svaret "nej" fra sundhedsprofessoren.

- Man kan finde en masse enkeltcases, men det vil se ekstremt forskellig ud alt efter hvilken afdeling, du er på, hvilken praktiserende læge du er ved, hvilken kommune du er i, eller hvilken del af kommunen du er i, siger Jakob Kjellberg.

- Meget er afhængigt af, om der sidder en engageret praktiserende læge, der er god til at knytte kontakter til sygehuset og også kender nogle i kommunen. Andre har en læge, der arbejder meget isoleret. Den logik gælder også i kommunen og på sygehuset. Det er ekstremt personafhængigt. Så selv om problemet med manglende sammenhæng har noget med struktur at gøre, skal vi passe på med ikke at overgøre det, for allermest har det med mennesker at gøre.

6. Kan vi ikke bare kopiere en løsning fra et land, der allerede har løst problemet?

I de seneste år har den amerikanske, private sundhedsforsikringsorganisation Kaiser Permanente tiltrukket sig opmærksomhed fra europæiske sundhedsvæsner, fordi det er et af det ganske få steder i verden, hvor der er blevet arbejdet forholdsvis succesfuldt med at skabe bedre sammenhæng. Problemet er, at det har vist sig tæt på umuligt at overføre virksomhedens metoder til et offentligt sundhedsvæsen i en velfærdsstat.

- Når de rejser helt til Californien for at finde svar, fortæller det også noget om, at der ikke er nogen i vores nærhed, der har fundet løsningen. Der er blot en lille håndfuld lande i verden, som har et sammenligneligt system med praktiserende læger, som vi har i Danmark - England, Holland, Norge og Sverige. De har de samme problemer, som vi har. Nogle er lidt bedre til det ene, hvor vi så er lidt bedre til det andet, men grundlæggende er der de samme udfordringer, siger Jakob Kjellberg.

7. Hvad er så egentlig det største problem?

Det, Lars Løkke Rasmussen hele tiden har sagt, også i nytårstalen, til hovedbestyrelsesmødet foran de mange jyske partiforeningsformænd, der grundlæggende ikke kunne forstå, hvorfor det formentlig skal koste danskerne mulighed for at stemme på sundhedspolitikere i regionerne, og efter hovedbestyrelsesmødet:

At der i fremtiden kommer mange flere ældre og dermed også kroniske patienter - Lars Løkke har igen og igen nævnt diabetes og KOL-patienter.

- Her har vi et problem, som skal løses. Vi har centraliseret meget aktivitet ind til sygehusene. Det er uholdbart med det stigende antal ældre. Vi er nødt til at gøre noget andet. Men det er ikke patienter, der blot har diabetes eller KOL, der er problemet, for dem er der ikke så mange af. Det er multisyge, der både har KOL, diabetes og en hjertesygdom f.eks. Det er en meget dyr løsning at behandle dem på sygehusene, og de kan heller ikke rumme dem. Her skal vi kunne bruge almen praksis i stedet. Men den er underdimensioneret. Vi har siden 2000 fået små 6000 flere læger på sygehusene, men vi har ikke fået en eneste mere ud i almen praksis. Men det er megasvært at dimensionere det op. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal man flytte ressourcer fra sygehusene ud til de praktiserende. Man skal sørge for, at der ikke er så mange job at søge på sygehusene. Fordi der er mange speciallæger i almen medicin (som kan blive praktiserende læger, red.) - de arbejder bare på sygehusene. Men at den kommende reform tager fat på det, har jeg ikke set nogle tegn på, siger Jakob Kjellberg.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Tre år med collager

Annonce