x
Annonce
Læserbrev

Oversvømmelser. Verdensfjernt og urealistisk

Læserbrev: Den tidligere SF-førstemand i Viborg Kommune, Søren Gytz Olesen (SGO), har skrevet to indlæg her i avisen i løbet af marts måned om at få styr på Gudenåens stadig voldsommere oversvømmelser af å-sengen nedstrøms Silkeborg. Vi skal blot genslynge Gudenåen og lave vandparkeringer rundt omkring på landmændenes enge, lyder det fra SGO.

Det er ikke en teori, han selv har udtænkt. Han holder sig til websitet "Klimatilpasning.dk". Det er med andre ord Naturstyrelsen, han anfører som sandhedsvidne. Og her har SGO utvivlsomt masser af værdipolitiske venner. Dem har danske landmænd med engjord i ådalene gjort smertelige erfaring med. Det er deres rådgivning af åkommunerne, der bl.a. har gjort oversvømmelsesproblemet så stort, som tilfældet er.

Rådet på kort formel er: Laissez faire! Så lidt vedligeholdelse af åløbet som muligt.

For de rød-grønne videnskabsfolk og politikere her i landet ser helst, at DK vender tilbage til en urtilstand som før 1850, hvor Niels Brock og Michel Drewsen begyndte at interessere sig for Gudenåen som vandvej.

Men SGO har kun fat i et lille hjørne af oversvømmelsesproblematikken. Det, staten rådgiver om på dette site, er, hvordan man bedst udgår oversvømmelser i ådalene ved pludselig skybrud. Ikke den nuværende situation, hvor det nogle år regner fra ultimo oktober og til medio marts, næsten uafbrudt.

Det er ikke mit indtryk, at lodsejerne i danske ådale er modstandere af genslyngninger og vandparkering i de øvre åløb. Men som egentlig løsning på problemet duer det ikke. I hvert fald ikke når Gudenåen får en vandføring på 50.000 liter pr. sekund. Og genslyngninger og vandparkering har jo en tidshorisont på mindst 10 år i det kommune-Danmark, vi normalt kender til. Det kan folk i Bjerringbro og andre byer ikke vente på. Vi er blevet oversvømmet længe inden, hvis det nedbørsmønster, vi har set i de seneste 30 år, fortsætter.

Nej, det, vi venter på, er politikerne sætter de rød-grønne biologer i Naturstyrelsen og de kommunale forvaltninger stolen for døren og sørger for, at Gudenåen bliver bedre til at lede nedbøren effektivt ud til havet både vinter og sommer. Vore forfædre vidste, hvordan det bedst foregik: Grøden blev slået to-tre gange i vækstsæsonen, sand- og mudderbanker blev bortgravet, åløbet blev uddybet, diger og dæmninger blev etableret, grøfter gravet osv.

Det hjalp! Naturligvis. Ellers gad vore forfædre jo ikke alt bøvlet med det.

SGO kan kravle op på en stige og betragte sine tagrender. Så vil han indse, at hvis der er forhindringer i den, så stuver vandet og løber til sidst over kanten, før det når nedløbet. Gudenådalen er at betragte som en tagrende, når det regner fra oktober til marts. Alt dette vand kommer ikke væk - med mindre "Tagrenden" hele tiden er renset op. Og i ekstreme situationer løber tagrenden alligevel over, men dog kortvarigt.

Så i Gudenådadlen er den eneste løsning på både den korte og lange bane er de gamles metoder kombineret med digebyggeri sine steder og kontrolleret ”vandparkering” på meget store engarealer andre steder, så spidsbelastningerne så nogenlunde kan håndteres.

Det koster på biodiversiteten at slå grøden, fjerne sandpuder osv. fortæller de rød-grønne biologer os. På den anden side er forskerne vist nok enige om, at store dele af Danmark i sten-, bronze-, jern- og middelalderen var et ret ensformigt, trist, tuet og sumpet landskab uden voldsom megen biodiversitet. Er det sådan et relativt goldt og artsfattigt landskab, SGO vil tilbyde os i fremtiden?

Min konklusion er: SGO har et rød-grønt filter for øjnene, og det forhindrer ham i at se klart. Han presser en vulgær-grøn SF-skabelon ned over forholdene i den virkelige verden. Og det kommer der ikke brugbare løsninger ud af. Det er bare verdensfjernt og urealistisk.

Og SGO skylder os en forklaring: Hvordan vil en genslyngning af Gudenåen i det øvre løb forsinke vandafledningen og reducere oversvømmelserne i byerne nedstrøms som Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers?

Mig bekendt blev ca. 2 km af Gudenåens øvre løb genslynget i 1995 efter en udretning i 1950’erne. I det nedre løb blev nogle sving rettet en smule ud af hensyn til pramfarten i 1850’erne, men mon ikke Gudenåen selv har reetableret disse småjusteringer af åløbet siden da?

Så der er ikke noget at genslynge, Søren Gytz Olesen – eller hur?

Bjarne Nilsson
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Vi fik det håb, som der er brug for

Annonce