Annonce
Navne

Özlem Cekic: - Jeg var selv racist

Özlem Cekic øvede sig i lang tid på sin tale i TED, da hun faktisk ikke talte engelsk på det tidspunkt. Hun fortæller i interviewet, hvordan hun efter talen nærmest styrtede væk fra scenen af frygt for at få spørgsmål hun ikke ville kunne besvare. Foto: Ryan Lash / TED
Özlem Cekic er i dag kendt som brobygger, men som ganske ung var hun danskerhader. Stille og roligt mødte hun danskere, som rakte ud efter hende, og paraderne faldt. Nu tror hun på samtalen og mødet for at bygge bro mellem grøftegravere, og Brobyggerne har senest fået 4,5 millioner til at bygge flere broer.
Annonce

”Det glæder mig at læse, at du har fået corona. Jeg håber, du vil dø af det!”

Özlem Cekic var i januar hundesyg af corona i godt 14 dage, da hun en dag kunne læse denne kommentar under et Facebook-opslag, der omtalte, at hun var hårdt ramt af corona. Egentlig har de i Özlems familie en aftale om, at de godt må læse opslag om deres mor, men ikke kommentarsporene. Nogle kommentarer er simpelthen for hadefulde til, at familien skal læse dem. Ikke desto mindre havde hendes ældste søn læst kommentaren. Han var rystet over, at så mange glædede sig over, at hans mor var syg.

Özlem kunne heldigvis trøste sig ved, at tusindvis, heriblandt også præster, imamer og rabbinere, på hendes egen facebookside ønskede hende god bedring. De fyldte trods alt meget mere end de hadefulde opslag, og de varmede, for coronaen lagde hende fuldstændig ned med høj feber, smerter og fæl hoste.

Men hun undrede sig også. Igen-igen. Hun får mange hadefulde kommentarer, og hun skrev til én af afsenderne:

”Jeg undrer mig. Jeg sidder her i mit køkken og har feber og kan næsten ikke holde sammen på mig selv. Hvad får dig til at skrive det? Jeg spørger af ren nysgerrighed?”

- Jeg er dansk med kurdiske rødder. Og jeg føler mig mest dansk, når jeg er i udlandet, og når jeg skal vente på nogen, der kommer en time for sent, eller når en myndighedsperson skal bruge sin magt, eller når nogen springer køen over. Mit tankesæt er meget dansk. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Han svarede tilbage, at han godt kunne læse, at det havde påvirket Özlem, men sluttede af med: ”Du er perker. Dine børn er også perkere!”

Özlem svarede: ”Selvfølgelig påvirker det mig. Jeg er ikke en sten. Det gør ondt. Men var det dit formål? At det skulle gøre ondt?”

En længere korrespondance fulgte.

Annonce

Første dialogkaffe

Nogle tænker sikkert: Hvorfor svarer hun? Hvorfor smider hun ikke bare mailen ud?

Men det er lige præcis, hvad Özlem ikke gør. Jo. Da hun i 2007 kom i Folketinget, valgt ind for SF, smed hun alle hademails ud, indtil en partikollega sagde: ”Nej, du skal gemme dem. Når der sker dig noget, så skal politiet se dem!”

Senere skubbede en god ven til hende og sagde: Du er jo selv fyldt med fordomme. Tag kontakt til dem. Tag en snak med dem. Hun tog mod til sig og ringede op til en afsender af en hademail. Han hed Ingolf, og han ville godt tage en snak med Özlem over en kop kaffe.


Hun tog mod til sig og ringede op til en afsender af en hademail. Han hed Ingolf, og han ville godt tage en snak med Özlem over en kop kaffe.

Fra artiklen


Det blev den første kop dialogkaffe, og lige siden har Özlem Cekic været brobygger. De første kopper kaffe blev et tilløb til Brobyggerne, en forening, som vil fremme samtalen. Foreningen er bekymret over de mange ekkokamre, den voksende mistillid og dyrkelsen af fjendebilleder. Brobyggerne vil styrke samtalen, mødet og demokratiet. Özlem Cekic er generalsekretær i foreningen, og bestyrelsen består af bl.a. Flemming Rose, Eva Smith og Andreas Kamm med Bent Melchior som formand. I januar rundede foreningen 3.000 medlemmer og fik tildelt 4,5 mio. kroner i støtte af Nordea-fonden, Trygfonden og Folketinget (fra restpuljen, tidl. satspuljen).

Nu smider hun aldrig hademails ud. Hun svarer dem altid, og hun indbyder sig selv til dialogkaffe hos nogle af afsenderne.

-De samtaler er ikke nemme. Den seneste samtale, jeg har haft, var med en mand, der mente, at sådan nogle som mig skal stoppes, fordi vi er parasitter. Det er da svært at køre langt for at besøge en person og så få at vide, at man er en parasit.

-Men omvendt er det hver gang en påmindelse om, at vi er nødt til at gøre noget. Diskrimination, racisme, dæmonisering er en gift, og den bedste vaccine er samtale, venskab og bekendtskab, siger Özlem, der i øvrigt stadig har kontakt til Ingolf, den første hun drak dialogkaffe med.

Men hvorfor blev pigen fra Ankara brobygger? Pigen, der som 6-årig flyttede med sin mor og søskende til Finland, hvor hendes far havde fået ufaglært arbejde. For senere at flytte til Danmark, hvor hun blev student, sygeplejerske i psykiatrien, fagligt aktiv og i 2007 valgt i Folketinget, hvor hun blev kendt som en markant politiker, der også turde invitere til ramadanmiddage og nytårskure på Christiansborg. I 2015 røg hun ud ved et valg, der var en katastrofe for SF, men hun fik partiets næsthøjeste antal personlige stemmer.

Annonce

-Jeg var racist

Men hvorfor brobygger? Svaret finder hun i sin fortid, hvor hun som ganske ung var fyldt af danskerhad.

-Jeg tror, man bliver en ekstra god brobygger, når man selv har været racist, siger Özlem – og lader sætningen hænge lidt, mens hun sender et intenst blik.

Özlem Cekic får mange hademails i sin indbakke og grimme kommentarer på Facebook, men hun får også mange tilkendegivelser. ”Jeg kan blive så rørt, når en person bryder ud af køen i Netto for at give mig en krammer og anerkende mit arbejde”.  Foto: Axel Schütt

-Jeg har stået på den anden side og ment, at ”de andre” var problemet. Jeg har gravet grøfter og været ekstrem i min fortolkning af religion. Der var meget, der mislykkedes for mig, da jeg var teenager. Jeg begyndte at gå med tørklæde, som var

Blå bog

Özlem Cekic

44 år, tre børn på 11, 13 og 22 år, gift med Devrem.

Generalsekretær i Brobyggerne, der har 3.000 medlemmer.

Født i Ankara, vokset op i Finland og Danmark.

Uddannet sygeplejerske. Ansat i psykiatrien.

2007 medlem af Folketinget for SF, gik ud i 2015.

Den anden dansker, der har været inviteret til at tale ved TED Talk i New York. Den første var Margrethe Vestager.

Har 85.000 følgere på Facebook.

en del af mit oprør. Min forældre forstod det ikke. Min far troede, det var en imam, der havde påvirket mig, og skolen troede, at det var min far.


-Jeg har stået på den anden side og ment, at ”de andre” var problemet. Jeg har gravet grøfter og været ekstrem i min fortolkning af religion.

Özlem Cekic


-Jeg mødte en ung mand i moskéen, som gav mig nogle bøger, der gav god mening for mig dengang, for når jeg ikke lykkedes, var det, fordi jeg var et offer, og Vesten var imod os muslimer. Jeg stoppede med at give hånd til mænd, og jeg skældte min mor ud, når hun sad sammen med min fars venner og grinede, fortæller Özlem, der havde oplevet, at en ung, dansk fyr spyttede på hende, og at en ældre mand forsøgte at hive tørklædet af hende.

Hendes danskerhad fik en punktering i skoafdelingen i en Føtex-butik.

-Jeg var 14 år og kom i praktik i en skoafdeling, hvor jeg mødte chefen Anne, som var en Guds gave. Når vi gik på lageret, fortalte hun mig om, hvordan danskere fejrede helligdage, og hvad Tamilsagen handlede om. Jeg fandt ud af, at der da var én dansker, der ikke var racist.

-Så kyssede jeg lidt med en flaskedreng i Føtex, og han var jo heller ikke racist, og det var kunderne sådan set heller ikke. På et tidspunkt fik jeg en veninde, som var jøde, og stille og roligt blev jeg vaccineret mod min egen racisme. Jeg mødte folk, som rakte ud efter mig.

Og de blev ved med at række ud efter hende. Da hun var formand for Etniske Sygeplejersker, blev hun kontaktet af fotograf Jacob Holdt (manden bag bogen og foredraget Amerikanske Billeder, red.), og det var ham, der en dag sagde til hende, at hun burde møde afsenderne af de hademails, hun modtog.

Annonce

Melchior er blevet Özlems bedstefar

Da hun havde skrevet sin første bog ”Fra Føtex til Folketinget”, var der bogreception hos Gyldendal, og her mødte hun for første gang Bent Melchior, overrabbineren. Hendes forældre var så stolte over, at overrabbineren kom, og jøden Melchior er i dag en uvurderlig ven for muslimen Özlem. Nej, han er mere end det, for en dag fortalte Özlem, at hun ikke længere havde sin bedsteforældre, og Melchior sagde: ”Fra i dag af er du mit barnebarn, og jeg er din bedstefar”.

Han er også formand for Brobyggernes bestyrelse, og Özlem og Melchior, der er hovedpersonerne i bogen ”Brobyggere” af Anders Jerichow, mødes en gang om ugen hos Melchior, somme tider på Konditori La Glace midt i København.

Overrabbiner Bent Melchior og Özlem Cekic har et tæt forhold præget af gensidig respekt og kærlighed. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

-Han er fantastisk. Han deler generøst ud af sin viden og er meget omsorgsfuld. Han er 91 år og lægger planer ti år frem for Brobyggerne, fortæller Özlem.

De har også en løbende dialog om deres religioner.

-Jo, jo – og vi har jo så meget til fælles, men selvfølgelig også noget, som skiller os. Efterhånden kan jeg se, at islam har arvet flere ting fra jødedommen, og det er jo det, der er så tosset, at vi ofte italesættes som hinandens modsætninger.

Annonce

Ind på den internationale scene

Özlem Cekic har fundet ud af, efter at hun har forladt Folketinget, at hun er meget mere aktivist, end hun er politiker.

Efterhånden er hun endda kendt som aktivist langt ud over Danmarks grænser, og i 2018 blev hun inviteret til at holde en tale om dialogkaffe i det internationalt anerkendte TED Talk, som er korte foredrag om ideer, der er værd at sprede. Foredrag, som kan ses i online hele verden.

Faktisk lå Özlem i sygesengen på Amager Hospital, fordi hendes astma igen var gået grassat. Et nummer fra USA blev ved at ringe, og hun afviste den igen og igen og fortalte irriteret sin mand om opkaldet. Han spurgte, hvem det var, og da hun sagde, at det var noget med T-e-d-konference… gjorde han store øjne og sagde: ”Er det TED Talk??!!”

Hun afviste at være med, for hun kunne ikke tale engelsk, men hun blev overtalt. Hun fik engelsklærere, retorikere og nogle veninder til at hjælpe med at oversætte sin tale, og hun lærte den udenad og holdt talen i september 2018. En uforglemmelig oplevelse.

Siden har hun fået indbydelser til at tale ved møder rundt i verden, og hun har lært engelsk.

Annonce

- Jeg troede, du boede i et skur

Men hvad nytter det at være brobygger? I en tid med ekkokamre på de sociale medier, hvor ingen hører hinanden i Debatten på tv og hvor politikere maler sig op i hjørner eller klatrer op i træer.

-Alt nytter! Jeg kunne også spørge: Hvad er alternativet?

-Samtalen har svære vilkår, ikke mindst på de sociale medier, hvor enhver kan gemme sig bag sin profil, men mange har et ansvar. Her spiller medierne en vigtig rolle, fordi de dyrker uenighederne, og alle nuancer forsvinder. Der er et mærkeligt samspil mellem politikere, magthavere og medier, hvor alting helst skal koges ned til 20 sekunder og gøres op i sort/hvidt. Der er aldrig et både og.


- Der er et mærkeligt samspil mellem politikere, magthavere og medier, hvor alting helst skal koges ned til 20 sekunder og gøres op i sort/hvidt. Der er aldrig et både og.

Özlem Cekic


-Dialogkaffe handler om at vende spørgsmålet ind ad og spørge, hvad du kan gøre anderledes. Vi sidder jo selv i ekkokamre. Vi færdes alle blandt mennesker, som vi er enige med. Det er jo dejligt at blive bekræftet, men problemet er, at fjendebillederne og fordommene har lettere ved at vokse.

På spørgsmålet, om dialogkaffe har flyttet noget, lyder Özlems svar:

-Det har flyttet noget hos mig selv! Og hvis det har rykket lidt i mig, så er jeg så naiv, at jeg forestiller mig, at det også rykker lidt hos dem, jeg har mødt. Det er i mødet, vi påvirker hinanden.

-Og når jeg kommer hjem til folk, har jeg opdraget mig selv til at udtrykke mine egne fordomme ved fx at sige: ”Nøj, du bor jo i et hus med fordør!! Jeg troede, du boede i et skur!” – og så griner de ofte og siger: ”Sæt dig og få en kop kaffe!”

-Brobyggerne og dialogkaffe har et åbent og ærligt formål om at få så mange som muligt med i det demokratiske fællesskab. Samtalen forebygger vold, fordomme og dæmonisering. Alle holdninger er lige legitime, så længe de ikke opfordrer til vold – men de er ikke alle lige gode.

-Vi skal helt klart skabe større tolerance. Hvis ikke vi kan rumme forskelligheden, kan et samfund knække. Og så sker der det, at politikerne vælger de dovne løsninger og begynder at censurere og forbyde, og så kommer friheden under pres. Frihed til forskellighed kræver stor tolerance.

Özlem har en stor kærlighed til demokratiet, men hun ved med sine kurdiske rødder, at det ikke er en selvfølge.

-Jeg har en anden horisont i forhold til ting, som vi tager for givet i Danmark. Nogle steder i Tyrkiet er det strafbart at tale kurdisk. Kurderne må ikke holde deres kulturelle arrangementer, pressefriheden eksisterer ikke i Tyrkiet, og ligestillingen er enormt udfordret.

-Som Hal Koch sagde: ”Demokrati er en uafsluttet samtale”, så vi er nødt til at insistere på samtalen, især med dem vi er meste uenige med. Vi har alle et ansvar. Vi kan ikke bare tjekke ud og overlade det til de andre.

FAKTA TED - talk

TED - Technology, Entertainment, Design – ideer, der er værd at sprede. Amerikansk nonprofit medieorganisation, der gratis vil sprede gode ideer ved hjælp af korte oplæg fra engagerede personer. TED så dagens lys i 1984 som en konference og er blevet en årlig konference holdt i Vancouver, Canada. Men i dag spænder TED over langt flere emner. www.ted.com

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce