Pape: - Vi skal have stabile målinger, før jeg melder mig

Nytårsaftensdag fylder De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, 50 år. Han flyver ind i det næste årti på en opvind af bedre meningsmålinger end nogensinde før.

Løvkvist & Dall møder ham på kontoret over juleøl fra hjembyen Viborg, mens Søren Pape Poulsen gør sit yderste for at holde de blankpudsede, sorte sko på gulvtæppet.

Vi kommer ind i samtalen, da Løvkvist & Dall gør deres yderste for at få Pape til at indrømme, at han er statsministerkandidat:

Vi sidder på dit kontor, som er det tætteste, man i dansk politik kan komme på Statsministeriet. Indgangen fra Christiansborg er lige uden for din dør.

- Men dog er den hermetisk lukket, siger Søren Pape Poulsen.

Er det en motivationsfaktor hver dag at kunne kigge mod den dør, man så gerne vil ind ad?

- Det ved jeg ikke. Det ligger fint. Da Løkke var statsminister, og vi ikke var kommet i regering endnu, kunne jeg gå ind i Statsministeriet uden at blive set. Til gengæld kunne jeg se alle andre, der gik derind.

Kniber du dig selv i armen over, hvor godt det er gået for jer i 2021?

- Ja, ja, men lad os nu lige få lov at opleve, at det går godt i længere tid.

Ser du nogle tegn på, at det stopper?

- For et halvt år siden sagde alle, at statsministeren ville komme til at sidde i 8-10 år. Nu taler man om, at det bliver spændende til næste valg. Jeg er meget taknemmelig for den opbakning, vi har nu. Når man har prøvet en måling på 2,3 procent, ved man, hvor galt det kan gå. Det er fantastisk, at vi nu får målinger på både 15 og 16 procent. Det er næsten uvirkeligt. Det er bare ikke en garanti. Jeg vil være jublende lykkelig, hvis vi får et folketingsvalg, der matcher det, men lad os nu lige se.

Er det ikke et argument for, at du skal huske at nyde det og sørge for at få noget ud af det?

- Det gør jeg også. Jeg er da glad. Men vi har jo ikke fået mandaterne. Vores folk er voldsomt pressede, fordi mange behandler os, som om vi har 20-30 mandater, men det har vi bare ikke endnu.

Er det Lille Palle og "Flyv ikke højere end vingerne bær'", der taler nu?

- Det er da en dejlig sang. Vi kan alle huske Villy Søvndal - alt kørte bare. Kristian Thulesen Dahl - det kørte bare fantastisk, sagde han. Lige nu ser det godt ud, men lad os nu lige se, om det varer ved. Jeg håber, det vidner om, at konservative vælgere rent faktisk stemmer konservativt.

Nu prøver du at køre en meget ydmyg stil, men man kan jo ikke komme ind i et konservativt kontor, inklusive dit eget, uden at man bliver mødt af billeder af dig, hvor der står "Pape-power". Fortæller det ikke, at I godt ved, hvem der driver jeres fremgang?

- Det skal I spørge alle andre end mig om.

Det hænger foran dit kontor!

- Det er jo ikke noget, jeg har fundet på. Når det går godt, bliver det hængt op på formanden - det gør det også, når det går skidt. Det er virkelig ikke mig, der har fundet på det med "Pape-power".

Du har heller ikke stoppet dem.

- Nej! Nej, nej. Vi skal bare holde begge ben på jorden. Og jeg ved, at det kommer til at gå mindre godt på et tidspunkt, derfor tager jeg det stille og roligt.

Vi havde håbet, at det var i dag, du ville sige, at du går efter statsministerposten.

- Jeg håber, alle formænd har det som den yderste ambition at blive statsminister. Jeg har selvfølgelig tænkt over det, og jeg synes, vi skal have stabile målinger i lang tid, før jeg melder mig. Da Marianne Jelved efter gode målinger sagde, at nu var hun statsministerkandidat, vendte alle på en tallerken. Jeg kender dynamikken, og hvis jeg skal melde mig, skal det være på den rigtige tid.

Det lyder som strategi - at det kun handler om at sige det på det rigtige tidspunkt?

- Al politik handler også om strategi. Man skal sige ting, når de skal siges, og man skal lade være med at sige det, når det ikke skal siges.

Hvornår har målingerne været stabile længe nok til, at du vil sige det?

- Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det må vi se på.

Er det, fordi du ikke vil fortælle, hvornår tidspunktet er, eller fordi du ikke ved det?

- Jeg gør mig selvfølgelig mine tanker om, hvordan verden ser ud.

Men når du siger "stabile målinger i lang tid", hører vi det, som om at så må det blive inden valget?

- Ja, eller når valget bliver udskrevet.

Når valget bliver udskrevet, ved vælgerne godt, om du går målrettet efter statsministerposten?

- Det, synes jeg, må være fair. Nogle gange siger folk, at det "må I to finde ud af mellem hinanden" (Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen, red.). Det er så kun rigtigt, hvis V og K får flertal alene. Hvis der kan samles 90 borgerlige mandater, må det være dem, der afgør, hvem der skal tage den. Man kan ikke bare sige, at Kristendemokraterne, LA, Nye Borgerlige eller Dansk Folkepartis mening ikke betyder noget. Sådan spiller klaveret ikke.

Så det handler ikke om, hvorvidt I bliver større end Venstre?

- Nej, det mener jeg ikke er relevant. Hvis vi kommer i den situation, at mere end én kandidat på borgerlig side vil være statsminister, må det være et flertal blandt de borgerlige mandater, der afgør det. Alt andet ville være mærkeligt.

Til kommunalvalget fik kandidaterne det signal fra jer, at de skulle gøre hvad som helst for at få borgmesterposten. Gælder det også på Christiansborg?

- Nej, det eneste eksempel i nyere tid på en regering over midten var i 1978 (S-V-regering, der holdt i et år, red.). Ingen vil betegne den som en stor succes. Man kan ikke forestille sig en statsminister fra Venstre eller Konservative sidde på socialdemokratiske mandater. En regering kan kun mene én ting. Vi kommer ikke til at lave en regering hen over midten.

Var det også Radikale, som du der udelukkede fra en borgerlig regering?

- Nej, det var Socialdemokratiet.

Så du udelukker ikke Radikale fra en borgerlig regering?

- Nej, sådan tænker jeg det ikke, men jeg har svært ved at se det for mig lige nu. Radikale har i 30 år peget rødt, men jeg synes, jeg ser en bevægelse i øjeblikket, hvor de erkender, at de har et nichesynspunkt på værdipolitikken, som aldrig bliver det, danskerne vil have. Til gengæld er de meget konstruktive i forhold til dansk økonomi - det ville være meget nonchalant, hvis jeg siger, at det kan ikke bruges. Dermed ikke sagt vi skal gå i regering sammen, men jeg synes da, vi skal tale om det. Vi kan blive enige med hinanden om meget.

Kunne det være noget for dig at prøve at lokke Radikale til at pege på dig som statsminister?

- Jeg er slet ikke der. Hvad vil Nye Borgerlige? Hvad vil Kristendemokraterne? Hvad vil Liberal Alliance? Hvad tænker V og K?

Ved vi ikke godt, at Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Liberal Alliance sender klare signaler om at de ikke er tosset med Ellemann, men at de godt kan lide dig?

- Det skal jeg ikke kunne sige.

Du lytter lige så meget til de signaler, som vi gør.

- Jeg ved ikke, om jeg har evnen til at lytte gennem mure, som I har. Jeg har ikke meldt mig som kandidat til noget endnu, og hvis jeg gør det, gør jeg det, når tiden er den rette.

Har du hørt andre end venstrefolk sige, at de foretrækker Ellemann?

- Jamen, jeg synes, jeg har hørt Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti sige, at de ikke har taget stilling. Det er det, jeg sagligt, helt faktuelt har hørt dem sige.

Men de andre peger jo på dig. Får du ikke svært ved at bevare benene på jorden?

- Det er ikke svært. Jeg er opdraget til, at man ikke skal tro, man er noget. Man skal opføre sig ordentligt.

Bliver du smigret?

- Altså politikere er til fals for smiger. Man bliver da glad, når folk roser én. Politikere er de mest forfængelige mennesker i hele verden. Vi sælger jo ikke en vare - det kan godt ske, vi har vores politik, men vi føler jo, det er vores person, der bliver vurderet hver dag. Deraf forfængeligheden.

Deraf "Pape-power"?

- Nej, det ved jeg ikke, om det er. Du kan spørge nogle partier om en måned, og så kan de have en anden holdning, derfor siger jeg: Vi ser, hvordan det går.