Annonce
Danmark

Personlige dekreter og folkestyre

Annonce

Debat: Estrups Højre-ministerium varede fra 1875-1894. I lange perioder styrede han ved personlige dekreter, kaldet provisorier – dog med kongens underskrift. Han fik bl.a. gennemtrumfet Københavns befæstning til trods for, at hans regering kun havde et lille mindretal i Folketinget bag sig. Det gav selvfølgelig uro og oprør i befolkningen, men så satte han det ridende politi - de blå gendarmer - ind mod folket for at undgå uro og protester. Godt, vi ikke kender den slags i dag (?)

Disse personlige diktater gav voldsomme protester blandt de partier, der havde flertal i Folketinget, og det var især de forskellige Venstre-grupper, inkl. især Det europæiske Venstre (senere Radikale Venstre) og Mette Frederiksens Socialdemokratiet. Ved valget i 1879 udtalte Hørup bl.a.: ”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget”.

Ved systemskiftet i 1901 kom der en flertalsregering, og siden har parlamentarismen været almindeligt anerkendt og respekteret – bortset fra begivenheden i 1920, den blev sjovt nok ikke bare kaldt ”en fejl” – og slet ikke på avisforsiderne, men et ”kup”. Dette kup har hundredårs-jubilæum i år, ”pudseløjerligt” nok!


Ved systemskiftet i 1901 kom der en flertalsregering, og siden har parlamentarismen været almindeligt anerkendt og respekteret – bortset fra begivenheden i 1920, den blev sjovt nok ikke bare kaldt ”en fejl” – og slet ikke på avisforsiderne, men et ”kup”. Dette kup har hundredårs-jubilæum i år, ”pudseløjerligt” nok!


Ude i byrådene er det således, at der skal være beslutnings- og budgethjemmel, inden der træffes nogen som helst beslutning, og alle tænkende og ansvarlige byrådsmedlemmer spørger selvfølgelig først, om de har jordforbindelsen i orden. Hvis man kan kuppe en beslutning igennem og så bare ændre regler og budget efterfølgende – eller få nogle medløbere eller sagesløse med, så har vi jo Estrup-tilstande – eller det, som er værre. Den parlamentariske to-tabel kunne læres allerede ude i den stråtækkede skole.

Og det kan ikke være rigtigt, at regering og folketing ikke har pligt til at kende den parlamentariske to-tabel, grundlaget for alt demokratisk arbejde – og bare sige: ”Det vidste jeg ikke, jeg er bare statist – eller et politisk kosteskaft”.

Statsministerens mink-dekret, som i sin konsekvens kommer til at koste ca. en håndfuld Lillebælts-broer eller 1-2 Fyn-Alsbroer, ser ud til at være en beslutning, der ikke hører hjemme i det folkestyre, som Socialdemokratiet kæmpede for - især indtil 1901. Og nogle skal jo rydde op bagefter af hensyn til de krænkede. Det kan 26% af Folketinget ikke gøre alene.

Så vidt jeg er orienteret, har Mette Frederiksen for nylig ansat flere håndfulde politiske rådgivere, hvis løn jeg og andre skal betale, store og fine forhold. Det havde været bedre, hvis vi havde haft en statsminister, der ved hvert skridt kunne spørge: ”Er der budget- og lovhjemmel”? Det tager virkelig ikke mange minutter, og der må selvfølgelig være folk i ministerierne, der kan svare. Men så skal man jo også bøje sig for ”den politiske tyngdelov”. Det kan være svært for en politisk højdespringer ud i egen fantasi. Og hvordan kommer man ned igen?

Det princip gælder også for enhver beslutningstager i husholdninger og virksomheder. Men vores Folketing og regering består jo i stort omfang af folk uden nogen som helst erhvervserfaring, det gælder også for statsministeren. Så vi vælgere bør eller burde nok snart tænke os noget mere om. At være politiker er blevet et erhverv og ikke et tillidshverv – en ret så uheldig udvikling.

Vi har som folk desværre ikke p.t. en parlamentarisk sindet statsminister, når/hvis hun tror, at hun har et underdanigt folk og et lydigt og magtindskrænket Folketing under sig. Det kan og bør ikke fortsætte. Og Folketinget bør ikke finde sig i at være reduceret til stemmekvæg, viljesløse kegler på ”fodboldstjernernes” træningsbane eller ”politiske skraldemænd”, der skal rydde op efter de ”politiske majestæter”. I visse sogneråd var det også således – for mange, mange år siden.

Det er jo ret umulig situation at holde valg lige nu – pga. coronaen.

Måske burde vi have en national samlingsregering, dog kun af regeringsduelige partier – og selvfølgelig helt uden Mette Frederiksen, hun har klart fremtiden bag sig. Der er brug for bredt sammenhold – og evt. en dronningerunde som den i 1993, hvor ”intet var fejet ind under gulvtæppet”.

Vi har ikke brug for konfrontationer ude i samfundet – forårsaget af dekreter (diktater), der hører hjemme i en fjern fortid (1875-1894) - eller meget langt fra Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Annonce