Annonce
Læserbrev

Politik. Frivillig skolesammenlægning eller kaos!

Læserbrev: Samarbejd med kommunen, ellers bliver det værst for jer selv (og jeres børn)! Det var den slet skjulte trussel (serveret som et enestående tilbud) fra Viborg Kommunes skolechef, Claus Drachman, ved en offentlig workshop den 19. november om den foreslåede skolesammenlægning af Bjerringbros to folkeskoler.

En trussel der gør det endnu sværere at tro på, at det var de to skolebestyrelser på Bøgeskoveskolen og Egeskovskolen, der helt uden kommunal indblanding fandt på at lægge vores skoler sammen. Flere gav under workshoppen også udtryk for, at de mistænker Viborg Kommune for at have lokket/manipuleret bestyrelserne til at stille sig i spidsen for en spareøvelse, som ellers ville have skabt vrede rettet mod kommunen

Der var ellers både kaffe, slik og sandwiches, da en uformel, men ulasteligt klædt skolechef, Claus Drachman, fra en folkelig position mellem bordene i stedet for på scenen understregede, at der ikke er tale om en spareøvelse. Det kaldes sporoptimering (fra fire til tre spor i Bjerringbro). Og de frigjorte penge, som repræsentanterne fra de to skolebestyrelser forsikrede os om, får vi lov at beholde i Bjerringbro.

Det er dog meget svært at tro på, at en kommune, der næsten praler med, hvor få penge de bruger på skoler, ikke vil kæmpe med næb og klør for at hive så mange penge til kommunekassen som muligt. En hurtig snak med skolechefen afslører da også, at vi langt fra er garanteret de penge, der (muligvis!!!) spares ved sammenlægningen.

Der er en forhandling mellem skolerne og kommunen, og skolechefen nævnte en lang række tal og puljer, som min bløde humanisthjerne ikke kan følge med i. Men tilbage står, at vi ikke har nogen garanti for, hvor mange penge der bliver i Bjerringbro. Og så skal man også huske, at man indtil videre har sparet en skoleleder væk ved at lave fælles ledelse på de to skoler. Men skolelederen er jo ikke lønnet af skolernes budget, men af kommunen, som trods løfter om det modsatte ikke sendte besparelsen tilbage til skolerne – det var vist en af de der ’forhandlinger’.

Spørgsmålet er også, hvor mange penge der kan spares. En mio. pr. årgang, når sammenlægningen er fuldt ud implementeret, blev nævnt. Tallet er dog et ’moving target’. Samtidig kunne ingen rigtig give et fyldestgørende svar på, hvordan vi kan spare penge/optimere driften, så vi får mere skole for pengene uden at fyre lærere.

En af de helt store gulerødder for at lægge skolerne sammen er at eftergive den gæld, som Egeskovskolen har oparbejdet efter et underskud. Det skal nævnes, at underskuddet er delvist forårsaget af, at man er gået over til at bevilge penge til specialklasser via en demografiudregning og ikke ud fra det faktiske antal børn i specialafdelingen. En model der må være skabt til at spare penge ved at presse skolerne til at integrere så mange som muligt, og som næppe ændrer sig.

Men hvad får vi så ud af en sammenlægning? Flere timer med to-lærer undervisning? Bedre undervisningsmaterialer? Udflugter? Eller endnu bedre en folkeskole med trivsel og højt fagligt niveau? Forhåbentlig. Men hvordan skal vi så komme derhen? Det var Viborg Kommunes oplæg til workshoppen og spørgsmålet til os forældre.

Jeg vægter højest, at mine børn går i en god skole, men jeg har hverken pædagogisk, skolefaglig eller børnepsykologisk viden til at kunne afgøre, hvad der er bedst. Det må der da være nogen, der er bedre til en mig? Hvor er fagpersonerne? Hvor er erfaringen? Svaret var, at vi som forældre er de bedste til at lægge vores børns skoler sammen…

Dette nærer en mistanke om, at workshoppen i virkeligheden handlede om, at beslutningen om sammenlægningen reelt er taget. Det er upopulært, men vi er nemmere at styre, hvis vi føler, vi bliver hørt. Og fornemmelsen af at blive manipuleret nåede sit klimaks, da skolechefen afsluttede seancen ved højstemt og næsten med en tåre i øjenkrogen at rose os til skyerne for vores konstruktive tilgang og samarbejdsvilje. "Jeg har aldrig, og jeg tror aldrig igen, jeg kommer til at opleve noget lignende", mener jeg bl.a. ordene var.

Jeg gik derfra med en følelse af at være blevet fyldt med varm luft. Det er jo muligt, at alt bliver gjort i bedste mening, men truslen var ikke til at tage fejl af: Samarbejd, eller det bliver værst for jer selv (hvilket jo betyder, at skolechefen åbenbart påtænker at lave et dårligt stykke arbejde). Og det gør det rigtig, rigtig svært at tro på, at alt det her ikke bare er et skuespil, der skal få en nødvendig skolesammenlægning til at glide lettere ned, så kommunen kan blive ved med at holde skolebevillingerne på et absolut minimum.

Annonce
Bøgeskovskolen i Bjerringbro.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Viborg

Tre år med collager

Annonce