x
Annonce
Læserbrev

Politik. Klimaindsatsen må styres af Folketinget - ikke kommunerne

Læserbrev: Naturen skal have det bedre. Sådan lød det i statsministerens nytårstale. Det er som om, klimaet er det eneste vigtige, når vi taler grøn omstilling og grøn ansvarlighed. Men naturen, vores drikkevand og miljøet er mindst lige så vigtigt.

Det skrev Mette Frederiksen i Viborg Stifts Folkeblad den 18. februar 2019. Det var et af de budskaber, der banede vejen til statsministeriet.

Med hensyn til naturen, som sammen med børnene blev fremhævet i nytårstalen, så ser det mindst lige så alvorligt ud, som det gør med klimaet. Maj 2019 offentliggjorde FN en opsigtsvækkende rapport om den menneskeskabte udryddelse af dyre- og plantearter på Jorden. Arter forsvinder i et tempo, der er hundreder af gange hurtigere end på noget tidspunkt i de sidste 10 millioner år.

Det er ikke bare en moralsk katastrofe, men en trussel mod os selv. Det helt store problem er mangelen på plads. Mere end 2000 plante- og dyrearter i Danmark er på den måde i fare for at forsvinde.

Som Mette Frederiksen skriver, så mangler dyrene levesteder, og desværre er de mange truede dyr og planter ikke kun et dansk problem. De er et billede på den globale biodiversitetskrise.

"For mig er bevarelsen af en rig og mangfoldig natur lige så vigtig som kampen mod klimaforandringer. Ikke blot i skovene, men også i det åbne land skal der gøres mere, og jeg er klar til at sætte handling bag ordene," skriver hun.

Nu hvor Mette Frederiksen så har sat sig tungt på magten i statsforvaltningen, med egne loyale folk på de ledende poster rundt i ministerierne, er der basis for at se frem til den lovede handling.

Der er brug for at bede statsapparatets embedsværk tage styringen over Viborg Kommunes projekt med opstilling af otte 150 m høje vindmøller på kanten af Tjele Langsø ved Vinge. Det vil samtidig være en håndsrækning til de byrådsmedlemmer i Viborg, som er presset af de kommunale klimaambitioner.

For Vingeprojektet gælder, at det vil påføre en enkelt fuglebestand, anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og på udpegningsgrundlaget i et nærliggende NATURA 2000-område, et potentielt habitattab af en størrelsesorden uden fortilfælde i Danmark. Det udtaler DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet i sin indsigelse mod projektet.

DCE ligger inde med den største viden i landet og har opnået et indgående kendskab til bestanden af Tajgasædgæs. DCE har gennem de senere år udført et storstilet mærkningsprojekt bl.a. med anvendelse af GPS–loggere.

Det drejer sig om livsnødvendig overvintring for en specifik delbestand af Tajgasædgæs, som er en truet og derfor beskyttet trækfugl, der periodevis overvintrer ved og på Tjele Langsø, men yngler i Norge, Sverrig, Finland og Rusland.

Den danske stat har derfor i 2016 underskrevet en international aftale i Paris. Danmark forpligter sig hermed til ikke blot at beskytte, men også til at skabe bedre forhold når disse specielle Tajgagæs overvintrer i Danmark.

De berørte jordejere må i forbindelse med et etableret samarbejde tildeles en rimelig kompensation for de begrænsninger i råderetten, som disse forhold medfører. Det er sket tidligere, men ordningen er ophørt, hvilket naturligvis er urimeligt.

Man kan have forskellige holdninger til opstilling af kæmpestore vindmøller i det åbne landskab.

Her er der kamp om pladsen, og man kan mene, at der er tale om en fejlinvestering i store, tungtnedbrydelige industrianlæg, som på grund af vindforholdene kun kan producere strøm svarende til en brøkdel af, hvad der gælder for havvind, som nu produceres på markedsvilkår.

Man kan stille sig skeptisk over for en levetid på 20 år, når man har oplevet den fart, hvormed udviklingen på området er sket. Man kan få en oplevelse af, at der er tale om symbolpolitik og prestigeprojekter.

Når et enigt folketing i 2018 besluttede, at antallet af landvindmøller skal mere end halvveres inden 2030, fra nu 4.300 til højest 1.850, så kan man undre sig over, at en kommune nu kan opstille mange store vindmøller inde midt i landet under de dårligst tænkelige vindforhold.

Man kan få en grim fornemmelse af, at det drejer sig om tilskud. Man kan konstatere, at der ikke er en overordnet styring af den mest hensigtsmæssige opstilling og nedtagning af landvindmøller.

Og man kan ikke bevare sammenhængskraften og den gensidige tillid i samfundet, hvis de offentlige instanser arbejder i et direkte indbyrdes modsætningsforhold. Er det blevet resultatet af kommunalreformens kommunesammenlægninger, så må Folketinget placere klimapolitikken entydigt i Folketinget med klare nationale spilleregler.

Det er tvingende nødvendigt når klimaloven nu skal udrulles. Det bliver dyrt, og pengene skal investeres bedst muligt.

Hobrovej 44,

8830 Tjele.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Hverdagsbetjentenes storhedstid

Annonce