Annonce
Læserbrev

Politik. Søren og Mette bliver bange

Læserbrev: At Søren Espersen er bange, er gammel viden. Hans parti har fra starten næret sig ved angst for både det ene og det andet. Men hvorfor i alverden er en socialdemokratisk statsminister bange for dømmekraften i sit eget folk? Det har jo selv valgt hende.

Ikke desto mindre ligger Mette Frederiksen vist vågen om natten og martres ved tanken om alle de overhængende og forfærdelige farer, der her og nu truer os alle sammen – uden dog at komme mere detaljeret ind på truslernes væsen og styrke.

Uden egentlig at konkretisere disse farer, lader hun alligevel dystert retorisk underforstå, at danskernes privat-sfære såvel som basal international menneskeret muligvis – yderligere - bør indskrænkes på grund af farerne.

I 50'erne lod den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen amerikanerne installere atomvåben på Grønland, skønt man officielt ikke tillod a-våben i rigsfællesskabet. Man mente dengang, at der var overhængende fare for brud på verdensfreden og dermed for ekstraordinær farlig situation for Danmark – hvad muligvis sagtens kan have været rigtigt.

Men befolkningen skulle ikke informeres om aftalen med USA, selv om det unægteligt blev sværere og sværere med tiden at benægte dens eksistens, især efter brintbombeulykken ved Thule-basen 1968. Politikernes næser blev herefter endnu længere end før, og desuagtet ethvert barn på kloden efter 68-ulykken vidste, at den danske stat havde løjet for sin egen befolkning, afsvor skiftende regeringer aftalen helt til 1995 - i knap 40 år!

Dengang - som åbenbart nu også i dag - mente en socialdemokratisk statsminister, at folket ikke var modent/ikke kunne tage stilling/ikke var klogt nok til - vælg selv – som minimum at kunne indvies i de overordnede linjer i den viden, regeringen eventuelt måtte have haft om situationens alvor. Storpolitiske forhold kom før demokrati.

Men hvorfor tror menneskene bag Slotsholmens trygge voldgrave stadig, at en veloplyst befolkning, som gennemsnitlig ikke er dummere end en gennemsnitspolitiker, ikke kan informeres lidt mere indgående om alt det, det skræmmer statsministeren? For vi kan da ikke tro, at hun foreholder oplysninger, som godt kunne tilflyde befolkningen.

Så hvorfor drypper hun en ikke nærmere defineret (privat?) angst ind i befolkningen? Må det - endnu en gang – være mig tilladt at gøre opmærksom på Victor Klemperer:

”Ord kan virke som små bitte doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce