Annonce
Viborg

Region Midtjylland lægger strategi for at skærpe interessen blandt unge for skrantende sprogfag

På flere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder er der forholdsvis få potentielle samhandelspartnere, som mestrer det engelske sprog. Tegning: Jens Nex
For få unge vælger sprogfag i gymnasiet, sproguddannelserne lukker i stor stil, og der bliver færre sprogundervisere. Det kan få store konsekvenser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ny strategi med bredt partnerskab i ryggen skal ændre udviklingen.
Annonce

Regionen: En strategi om at øge interessen for og søgningen til fremmedsprogsfagene i Region Midtjylland blev kort før nytår vedtaget i regionsrådet. Med strategien håber man at sikre bedre sprogkompetencer i den midtjyske arbejdsstyrke, samt at det også fremover er muligt at tilvælge fremmedsprogene gennem hele uddannelseskæden.

Udviklingen er nemlig på det seneste gået i retning af faldende interesse for sprogfagene med blandt andet lukning af sproguddannelser og mangel på sproglærere til følge.

Bag strategien står et bredt partnerskab, der ud over regionen består af midtjyske uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagbevægelser og Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Annonce

Markant fald

Det er et markant fald i søgningen til sprogfagene på ungdomsuddannelserne, som ligger bag initiativet.

Således er antallet af studenter med tre eller flere sprog faldet fra op mod 40 procent helt ned til fire procent i 2016.

Og samtidig peger analyser på et behov for sprogkompetencer i erhvervslivet. For eksempel har en tredjedel af Region Midtjyllands virksomheder behov for medarbejdere, der behersker tysk.


Sprogfagene har desværre været under pres gennem flere år, og en utilsigtet konsekvens af den seneste gymnasiereform fra 2017 er, at det er blevet sværere at prioritere sprog med de nye studieretninger.

Flemming Steen Jensen, formand for det regionale sprogudvalg


- Vi har en vigtig forpligtelse til at sikre vores unge mulighed for at tilegne sig de kompetencer, de har brug for på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst sprog, som er helt afgørende for et videns- og eksportland som Danmark. Det er en udfordring, der skal løses i fællesskab. Derfor er jeg glad for, at sprogstrategien bygger på et bredt partnerskab, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Annonce

Sprogudvalg

Strategien for fremmedsprog er blevet til i Rådet for Fremtidens Kompetencer, der ud over Regionen Midtjylland tæller repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt fra kommuner og uddannelsesinstitutioner. På baggrund af sprogudfordringen nedsatte rådet i 2019 et sprogudvalg, der nu har barslet med indsatser og anbefalinger samlet i den nye strategi.

Derfor er sprogkundskaber vigtige

• Fremmedsprogene i Danmark er pressede. Begrænsede og faldende sprogkompetencer fører bl.a. til en svækket konkurrenceevne, da engelskkompetencer ikke altid er nogen selvfølge i Danmarks største eksportmarkeder.
• I Tyskland er det kun omkring halvdelen, som angiver de taler og forstår godt engelsk. I Frankrig er tallet kun en tredjedel, og i Spanien er det helt nede på en femtedel.
• Ny strategi skal imødegå udfordringen. Strategien er netop vedtaget i regionsrådet, men forankret bredt i Rådet for fremtidens kompetencer.
• Du kan læse mere om Rådet for Fremtidens Kompetencer på internetadressen: https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/radet-for-fremtidens-kompetencer/

- Sprogfagene har desværre været under pres gennem flere år, og en utilsigtet konsekvens af den seneste gymnasiereform fra 2017 er, at det er blevet sværere at prioritere sprog med de nye studieretninger.

- Derfor skal vi arbejde med udfordringen på flere planer. Vi skal styrke de unges motivation for at lære sprog – for eksempel i kombination med andre kompetencer – og vi skal gøre det enkelt for dem at vælge sprogfagene til, siger formanden for det regionale sprogudvalg, rektor på Horsens Gymnasium & HF, Flemming Steen Jensen.

Annonce

Efteruddannelse

Endelig har den nyvedtagne strategi ikke kun øje for de unge, men fokuserer også på personer, som allerede er på arbejdsmarkedet. Strategien lægger således også op til i højere grad at lægge sprogundervisning ind i efteruddannelserne.

Sprogstrategiens fire fokusområder

1. Grundskolen og læreruddannelsen Alt for få unge prioriterer sprogfag – og der mangler undervisere med sprogfagskompetence. Derfor behov for styrket dialog med de midtjyske kommuner og VIA University College om et langsigtet samarbejde om uddannelseskæden for fremmedsprog.
2. Ungdomsuddannelser
Nuværende studieretninger gør det svært for de studerende at prioritere fremmedsprog. Derfor behov for styrket dialog med Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, elevorganisationerne og Danske Regioner med henblik på et fælles indspil til Undervisningsministeriet.
3. Sproguddannelser på universitetet Da dimensionering af sprogfag er baseret på de seneste års ledighedstal, skuer den bagud og baserer sig på de efterhånden ganske få kandidater, som uddannes. Derfor behov for styrket dialog med Aarhus Universitet og Dansk Industri med henblik på et fælles indspil til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
4. Efter- og videreuddannelse
Livslang læring gælder også sprogområdet. Derfor behov for styrket dialog med relevante aktører for at sikre og medvirke til, at der findes tilstrækkelige efter- og videreuddannelsestilbud i regionen.

- Princippet om livslang læring holder i høj grad også, når det kommer til fremmedsprogene. Sproglige kompetencer skal vedligeholdes, og nye færdigheder skal tillæres for at arbejdsstyrken i Region Midtjylland har de rette kompetencer, siger Jesper Thorup, formand for HK Østjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
USA

Følg med live: Trump har forladt Det Hvide Hus - snart skal Biden indsættes som USA's næste præsident

Alarm 112 For abonnenter

Tiltalt for bordelrøveri: - Han rettede pistolen mod hendes hoved, og hun faldt ned på knæ

Annonce